Grøn vækst i Troldtekt bliver belønnet med DI Prisen 2020

Det er DI’s egne medlemsvirksomheder, der har stemt på Troldtekt fra Troldhede som årets vinder af DI Prisen, der i år uddeles til en virksomhed, der udmærker sig særligt på det bæredygtige område. H.K.H. Kronprinsessen overrakte på DI Topmødet prisen til Troldtekt, og Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen er ikke i tvivl om, at årets prisvinder til fulde har fortjent æren.
- DI Prisen 2020 gives jo til en virksomhed, som har gjort noget helt særligt for bæredygtig omstilling, og få virksomheder har udviklet sig så markant i grøn retning som Troldtekt. Cirkulære principper er implementeret i produktionen, hvor også affaldsprodukterne bliver brugt til nye produkter, så Troldtekt er et enestående eksempel på, at Danmarks virksomheder er en afgørende del af løsningen på verdens miljø- og klimaproblemer. Troldtekt har i den grad fortjent prisen, siger Lars Sandahl Sørensen.
Troldtekt blev nomineret af Ekspertkomiteen for at have indført fuld transparens om deres produkters påvirkning af mennesker og miljø samt for deres cirkulære forretningsmodel. Troldtekt producerer bæredygtige akustikplader til byggebranchen og tænker i sunde materialer og cirkulære kredsløb, hvor affald bliver til en ny ressource. De har indgået partnerskab med en anden virksomhed, der bruger affald fra produktionen, som råvare i deres produktion.
Troldtekt indgår tilmed i fora, udvalg og netværk for at udbrede cirkulær økonomi i byggeriet i Danmark, Sverige og Tyskland. Desuden har Troldtekt formået samtidigt at vækste i et hårdt konkurrencemarked.
- Troldtekt fortæller historien om, at en grøn udvikling ikke behøver at gå ud over vækst og indtjening i danske virksomheder - tværtimod. De to ting kan gå hånd i hånd, og faktisk er grøn produktion et stærkt konkurrenceparameter i fremtiden. På den måde er Troldtekt en glimrende ambassadør for Danmark som et foregangsland for grøn vækst, siger Lars Sandahl Sørensen.
Ekspertkomiteen på fem medlemmer valgte at nominere Troldtekt sammen med Berendsen og FLSmidth, og sammen med DI’s medlemsvirksomheder stemte de Troldtekt ind på førstepladsen. Til stor glæde for Troldtekts adm. direktør Peer Leth.
- Vi er meget taknemmelige for at modtage DI Prisen 2020. Ikke alene er vi stolte af denne store anerkendelse, vi er også glade for at øge og udbrede kendskabet til bæredygtig produktion inden for byggeriet. Et erhvervsområde, hvor den grønne udvikling er sværere end mange andre brancher at løbe i gang, siger Peer Leth.
Med DI Prisen 2020 følger et diplom og et kunstværk, der er sponseret af Alexander Foss’ Industrifond.
Læs mere om DI Prisen her: https://www.danskindustri.dk/di-prisen/
Fotos fra overrækkelsen hos pressekoordinator Lars Bøgeskov, 2236 3138
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør i Troldtekt Peer Leth, tlf. 2421 9445
Medlemsdirektør i DI Lars Frelle-Petersen via pressekoordinator Lars Bøgeskov, tlf. 2236 3138
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI Topmødet 2025: Vi skal bygge et stærkere, klogere og sikrere samfund18.9.2025 06:30:00 CEST | Presseinvitation
Danske virksomheder og arbejdspladser står stærkere end nogensinde med rekordhøj beskæftigelse og stor succes på eksportmarkederne. Samtidig oplever vi som samfund en verdensorden, der er i fare for at gå i uorden, en geopolitisk uro, som er rykket helt ind på virksomhederne, og et Europa, der er i fare for at blive sat ud af spillet om den globale magtdeling. Scenen er med andre ord sat til et inspirerende og tankevækkende DI Topmødet 2025 om de aktuelle muligheder og ikke mindst udfordringer, når 1.500 deltagere og 35 oplægsholdere fra ind- og udland, erhvervsliv, kulturliv og politik mødes i Herning.
Dansk medaljeregn kan være afgørende for fremtidens erhvervsliv13.9.2025 21:16:58 CEST | Pressemeddelelse
DI ønsker alle vinderne af EuroSkills2025 stort tillykke og glæder sig over, at hele 13 danskere hev medaljer hjem. Det kan i høj grad inspirere andre unge til at vælge erhvervsuddannelserne til – og det har Danmark brug for.
DI: Nyt våbenindkøb booster Danmarks forsvarsindustri12.9.2025 14:57:52 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag forsvarsforliget valgte europæiske våbenindkøb for 58 mia. kr. Via krav om industriaftaler giver aftalen dansk forsvarsindustri milliardordrer.
Katastrofe afværget: Midlertidig løsning på astronomisk emballageregning sikret11.9.2025 17:29:59 CEST | Pressemeddelelse
Der er fundet en mindelig kortsigtet løsning for producentansvaret, som Dansk Industri (DI) hilser velkommen. Men den langsigtede løsning bliver uhyre vigtig, så der skal regeringen virkelig i arbejdstøjet, lyder det fra DI.
DI: Europæisk trepart om havvind er et vigtigt skridt for billigere og grønnere strøm4.9.2025 18:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Fælles europæisk satsning på havvind kan sænke elpriserne, styrke energiuafhængigheden og skabe nye muligheder for danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum