Green Power Denmark er Danmarks nye grønne erhvervsorganisation
23.3.2022 16:23:54 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft fusionerer i dag i en ny stærk, grøn erhvervsorganisation: Green Power Denmark. Green Power Denmark samler hele den grønne omstillings værdikæde, og favner medlemmer bl.a. indenfor produktion af energiteknologi i vindmølleindustrien samt de mange VE-projektudviklere, ejere af energiproduktion og selskaberne, der handler med og transporterer grøn strøm. Den nye organisation bliver dermed repræsentant for den samlede grønne elektrificeringssektor.
- Det er en stor dag i dansk energi- og erhvervshistorie. Vi etablerer Green Power Denmark nu, hvor behovet for grøn omstilling er mere akut end nogensinde. Det står i dag klart for alle, at der er brug for en accelereret elektrificering af det danske samfund, for at drive alle dele af samfundet med grøn strøm og sikre Danmark og EU’s energiuafhængighed. Dette vigtige arbejde stiller den nye grønne erhvervsorganisation sig i spidsen for sammen med medlemmerne, siger Jesper Hjulmand, der er nyvalgt formand for Green Power Denmark.
Som formand for Wind Denmark gennem 7 år glæder Mads-Ole Astrupgaard sig også over fusionen.
- Det er meget glædeligt at alle tre foreningers medlemmer har bakket op om fusionen. Nu samler vi hele værdikæden fra underleverandørerne til energiindustrien, over udviklerne af vind- og solenergi til dem der faktisk sørger for, at elektriciteten bliver sendt ud til husstandene, virksomhederne og elbilerne. Alle medlemmer og aktører i den danske energisektor vil med Green Power Denmark forhåbentlig stå stærkere og bedre rustet til at overkomme de udfordringer, den grønne omstilling giver og bedre rustet til at tage de muligheder, som den byder, siger Mads-Ole Astrupgaard.
Mens Dansk Energi og Wind Denmark i årtier har været del af energisektoren herhjemme, er Dansk Solkraft etableret i 2021. Fusionen glæder Anders Dolmer, der indtil i dag var formand for Dansk Solkraft.
- Den grønne omstilling skal prioriteres endnu højere og accelereres gennem elektrificering. Alt det, der kan elektrificeres, skal elektrificeres direkte eller indirekte, og det mål for Danmark er vi tættere på med realiseringen af Green Power Denmark, fordi en samlet stærk energisektor bedre kan omsætte ord til handling. Danmark skal være CO2-neutral og fossilfri før resten af verden. Det kræver at grøn energi, grøn teknologi og grøn infrastruktur sættes først, og det er vi klar til at gøre i Green Power Denmark, siger Anders Dolmer.
Mads-Ole Astrupgaard og Anders Dolmer indtræder begge i bestyrelsen for den nye forening.
Om Green Power Denmark
Green Power Denmark er etableret den 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft. Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Green Power Denmark arbejder for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark ønsker at samle alle med interesse i en hastig grøn omstilling og repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi. Green Power Denmarks mål er at gå forrest og tage ansvar for, at den grønne omstilling lykkes til gavn for alle. Green Power Denmark har for nuværende to kontorer i København og kontor i Aarhus og Bruxelles. I alt er der ca. 125 fuldtidsansatte.
FAKTA:
Formand: Jesper Hjulmand, adm. direktør, Andel
Næstformand: Morten Dyrholm, Group SVP, MarCom, Sustainability & Public Affairs, Vestas
Bestyrelsen: 35 personer
Antal medlemmer: ca. 1.500 medlemmer samt ca. 800 lavsmedlemmer og ca. 200 associerede medlemmer.
Hjemmeside: greenpowerdenmark.dk
Green Power Denmark har CVR: 17 15 66 16
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:+45 35 30 04 78bho@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Hydrogen Denmark - en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX25.8.2026 11:32:14 CEST | Pressemeddelelse
En ekstraordinær generalforsamling i Brintbranchen har i dag godkendt, at Brintbranchen og Green Power Denmark samler kræfterne i en ny organisation for grøn brint og PtX: Hydrogen Denmark.
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
