Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Gravide med ADHD kan ånde lettet op

Del
Kvinder verden over, der under deres graviditet har taget ADHD-medicin, kan nu ånde lettet op. Intet tyder på, at den ADHD-medicin, som de har indtaget under graviditeten, har nogen negative langtidseffekter på deres børn, viser et nyt internationalt studie fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

Det er Center for Registerforskning på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for studiet, og som er det hidtil største af sin art. Forskerne har undersøgt i alt godt én million børn født mellem 1998 og 2015 i Danmark og fulgt op til udgangen af 2018. De har identificeret knap 900 børn, hvis mødre fortsatte behandlingen med ADHD-medicin gennem hele graviditeten, eller som startede på ADHD-medicin under graviditeten og 1270 børn, hvis mødre stoppede med at indtage ADHD-medicin før graviditeten. Disse grupper er blevet sammenlignet og resultatet er ganske opløftende.

Der er absolut ingen øget risiko for udviklingsmæssige følger af medicinen på de børn, der har været eksponeret for ADHD-medicin under mødrenes graviditet.

”Det er ikke alene godt nyt for de mødre, der hidtil har været nødt til at tage ADHD-medicin under deres graviditet. Det er også godt nyt for de stadigt flere kvinder, som behandles med ADHD-medicin, og som gerne vil være gravide,” siger Kathrine Bang Madsen, seniorforsker på Center for Registerforskning og førsteforfatter på den videnskabelige artikel om studiet, som netop er publiceret i tidsskriftet Molecular Psychiatry.

Det estimeres, at andelen af gravide, som tager ADHD-medicin, globalt er over 1 procent og dermed blandt den mest ordinerede medicin under graviditeten. I de nordiske lande er der dog en del færre, da kliniske retningslinjer har været meget restriktive pga. manglende evidens på området.

Kliniske retningslinjer

Samtidig er det godt nyt for de psykiatere, praktiserende læger, jordemødre, sundhedsplejersker og andre sundhedsfaglige personer, som skal rådgive gravide, men som mangler kliniske retningslinjer i forhold til graviditet og ADHD-medicin.

”Vi kan se, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder, som medicineres for ADHD, er stærkt stigende, og derfor er det super vigtigt at få denne viden ud. Vi ved, at der er en øget risiko for depression og ulykker, når man ikke tager ADHD medicin, hvis dette er indikeret, ligesom risikoen for ikke at kunne fastholde et arbejde er øget. Derfor er rådgivningen af disse kvinder særdeles vigtig.” siger Kathrine Bang Madsen.

Forskerne undersøgte, om børnene havde udviklet neurologiske udviklingsforstyrrelser, herunder autisme og ADHD, nedsat syn eller hørelse, epilepsi, feberkramper eller væksthæmning.

”Der er kun en tynd hinde der adskiller moderens blod fra fosterets blod. Og det betyder, at lægemidler af en vis størrelse i mors blod kan krydse hinden og passere gennem navlestrengen til fosteret. Vi ved fra dyreforsøg, at centralstimulerende medicin (Methylphenidat og Amfetamin), som er det hyppigst anvendte ved ADHD, kan passere til fosteret og derfor har der været bekymringer om, hvorvidt det kunne skade barnets neurale udvikling samt vækst,” forklarer Kathrine Bang Madsen.

Hun understreger samtidig, at studiet bør følges op af mere forskning, der ser på, om der er forskelle på de enkelte typer af ADHD-medicin.

Fakta om studiet:

Studietype: Populationsbaseret kohortestudie i de danske sundhedsregistre

Eksterne samarbejdspartnere: Kun medforfattere.

Ekstern finansiering: Sygeforsikringen ”danmark” og The National Institute of Mental Health (USA).

Interessekonflikt: Henrik Larsson meddeler at have modtaget bevillinger fra Shire Pharmaceuticals; honorarer fra Medice, Shire/Takeda Pharmaceuticals og Evolan Pharma AB; samt sponsorship for en conference om ADHD fra Shire/Takeda Pharmaceuticals og Evolan Pharma AB, alt sammen uden for dette studie.
Henrik Larsson er editor-in-chief for JCPP Advances.
Dr. Newcorn meddeler følgende (udenfor dette studie): konsulent/rådgiver for Adlon Therapeutics, Arbor, Corium, Lumos, Medice, Myriad, NLS, OnDosis, Rhodes, og Supernus; forskningsstøtte fra Adlon, Otsuka, Shire, Supernus; honorarer fra Otsuka and Takeda, og har tjent som konsulent for the US National Football League.
Dr. Hove Thomsen har modtaget speaker-honorar fra MEDICE and Takeda inden for de seneste tre år.
Alle andre forfattere har intet at deklarere.

Andet: Nej

Link til videnskabelig artikel: https://rdcu.be/c5d1N

Nøgleord

Kontakter

Seniorforsker Kathrine Bang Madsen,
Center for Registerforskning, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Email: kathrine.bang@au.dk
Tlf: 23831745

Links

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye