Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Gravide kvinder og deres børn kan dø af malaria. Nu er vaccine måske på vej

Del

Malaria er en kæmpe sundhedsudfordring i afrikanske lande syd for Sahara. Især for gravide kvinder og deres børn. Nu har forskerhold fået 75 millioner kroner til at udvikle ny vaccine

Malariaparasitten ses her i blodlegemerne hos et menneske. Foto: Canva.
Malariaparasitten ses her i blodlegemerne hos et menneske. Foto: Canva.

Høj feber, rysteture og influenza-lignende symptomer.

Hvert år får over 100 millioner gravide kvinder malaria. Op til 50.000 ender med at miste livet, og 200.000 mister deres barn.

De børn, der alligevel bliver født, er ofte undervægtige. Malaria-parasitten sætter sig nemlig i moderkagen som en mur mellem mor og barn og stopper derfor en del af næringen i at komme til barnet.

Malaria hos gravide er især et stort problem i afrikanske lande syd for Sahara. Men også i Sydamerika og i det sydlige Asien. Behandling af sygdommen kræver nemlig et højteknologisk hospitalsvæsen. Noget der ikke altid er adgang til i de lande.

Men nu har forskere fra Københavns Universitet, samt fra blandt andet Mali, Ghana og Benin modtaget 75 millioner kroner til at udvikle en ny malariavaccine til gravide kvinder. Midlerne kommer fra EU-projektet Horizon Europe.

”Vi får nu mulighed for at arbejde videre, og det kan forhåbentligt bliver et bidrag til at forebygge placental malaria. En vaccine kan ikke løse det alene, men den kan være en del af løsningen sammen med myggenet, tidlig behandling og forbyggende behandling bredt ud til befolkningen,” siger lektor i parasitologi Morten Agertoug Nielsen.

”Forskere og virksomheder har prøvet at udvikle en malariavaccine i 50 år. Nu håber vi, at vi kan binde sløjfen og udvikle en vaccine, der rammer stadiet af parasitten som forårsager sygdommmen,” tilføjer han.

Ny vaccineteknologi er nøglen

Morten Agertoug Nielsen har sammen med professor i translationel mikrobiologi Ali Salanti tidligere produceret en malariavaccine ved at lave et opløseligt protein. Vaccinen byggede på den ”krog” malariaparasitten bruger til at hæfte sig fast i moderkagen med.

”Resultaterne var desværre ikke gode nok til, at den skulle testes yderligere i mennesker. Det er generelt et problem at bruge opløselige proteiner som vacciner,” fortæller Morten Agertoug Nielsen.

Derfor har lektor på immunologi og mikrobiologi Adam Sander ledet arbejdet med at omdanne proteiner til viruslignende partikler de sidste fem år.

Billedebeskrivelse

”Vi vurderede, der skulle en andengenerationsvaccine til. Her bruger vi en viruspartikel som kerne i vaccinen,” siger Morten Agertoug Nielsen.

Forskerne hæfter en lille smule malaria på virussen. Og på den måde kan kroppen genkende malaria næste gang man bliver smittet med malaria.

”Når man bruger en viruspartikel, så reagerer immuncellerne nemlig hurtigt med, ’o.k., det her er farligt’. Det er vi evolutionært gearet til. Det samme sker ikke, når kroppen ser noget opløseligt,” siger Morten Agertoug Nielsen.

De næste 1-2 år skal forskerne producere den egentlig vaccine. Morten Agertoug Nielsen vurderer, at der vil gå omkring 7-10 år, før der kan være en færdig vaccine på markedet.

Drømmen er en generel malariavaccine

Malaria spreder ringe i vandet i de samfund, som lider mest under sygdommen. For udover at det kan gå ud over gravide kvinder og deres ufødte børn, så bliver voksne og børn også smittet.

WHO anslår, at 241 millioner personer fik sygdommen i 2020. Over 600.000 døde, og de fleste var afrikanske børn.

”Generelt har malaria bare en kæmpe negativ effekt på særligt det afrikanske kontinent, udover at det er tragisk at så mange, især børn dør, betyder malaria, at folk løbende er meget syge og derfor ikke kan arbejde. Så også økonomisk er malaria det et kæmpe samfundsproblem,” siger Morten Agertoug Nielsen og tilføjer:

”Den helt store drøm er, at bygge videre på den vaccine vi er ved at udvikle og måske lave en mere generel malariavaccine med samme teknologi, så det bliver er en vaccine for alle.”

Fakta: Malaria-parasittens livscyklus

Malaria er en cyklus mellem menneske og myg. Hvis vi siger, den starter i myggen, så bliver et menneske smittet, når vedkommende bliver stukket. Herfra vandrer malariaparasitten ind i leveren. Her lever den så i 7-10 dage, hvorefter den bryder ud og ind i blodlegemerne. Når feberen stiger, så binder den til huden, sådan at der er større sandsynlighed for, at den kan bliver samlet op igen af en myg. Og sådan fortsætter det.

Kontakt

Lektor Morten Agertoug Nielsen
mortenn@sund.ku.dk
+45 35 32 68 03

Journalist og pressekonsulent Liva Polack
Liva.polack@sund.ku.dk 
+45 23 68 03 89

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Malariaparasitten ses her i blodlegemerne hos et menneske. Foto: Canva.
Malariaparasitten ses her i blodlegemerne hos et menneske. Foto: Canva.
Download
Illustration: Liva Polack
Illustration: Liva Polack
Download

Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3B
2200 København N

+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.

Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum