I Korogwes travle gader i Tanzania går en gravid kvinde gennem folkemængden, mens hun vifter med hånden for at jage myggene væk. Hun kender alt for godt til faren ved malaria, sygdommen, der er en af de mest hyppige dødsårsager for gravide kvinder, særligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Scenen er konstrueret, men virkelig for millioner af gravide kvinder i verden. Malaria kan nemlig være dødsensfarlig for kvinderne og det lille liv, de bærer på i maven. Malaria hos moderen kan også medføre, at barnet bliver født for tidligt, eller at barnets fødselsvægt er for lav.

At være født for lille, men til tiden, tredobler risiko for død inden for første levemåneder, mens at være født for lille og for tidligt øger risikoen for død op til ti gange i samme periode.

Malaria er en parasitisk infektionssygdom, der bliver overført gennem stik af inficerede myg. Selvom der i århundreder har været forsøg på at kontrollere og udrydde sygdommen, er den stadig et stort globalt sundhedsproblem med cirka 247 millioner tilfælde og 619.000 dødsfald på verdensplan i 2021 ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Desværre er malariaparasitten blevet mere resistent over for visse typer malaria-medicin, og WHO håber på nye behandlingsalternativer.

Nu får de gravide kvinder hjælp fra danske forskere. Sammen med det EU-finansierede og internationale konsortium IMPROVE har forskerne netop publiceret et stort studie i det anerkendte tidsskrift The Lancet, hvor de har undersøgt et nyt lægemiddel til at forebygge malaria.

”Vores studie viser, at det nye lægemiddel, vi testede, er fantastisk til at forebygge malaria. Men vi opdagede også, at kvinderne får uventet gavn af et af det eksisterende lægemiddel, selvom der er høj resistens over for det i visse områder,” siger lektor Michael Alifrangis fra Centre for Medical Parasitology (CMP) på Københavns Universitet.

Studiet involverede knap 5.000 gravide kvinder i de østafrikanske lande Kenya, Tanzania og Malawi. Nogle af kvinderne fik det nye og lovende medicin til forebyggelse, dihydroartemisinin-piperaquine (DP), mens andre fik det udbredte og anbefalede malaria lægemiddel ved navn sulfadoxine-pyrimethamine (SP), der kan købes uden recept på de lokale apoteker.

”Vi forventede faktisk, at DP var så effektivt imod malaria, at vi nu kunne anbefale WHO til at skifte det ud med SP. Men studiet viste, at SP tilsyneladende også giver en beskyttende virkning mod seksuelt overførte og reproduktive infektioner (STI'er og RTI'er),” siger postdoc og læge Christentze Schmiegelow fra CMP.

En kombination af begge typer medicin kan være vejen frem

Malarias historie kan spores tilbage til gamle civilisationer i , og den første effektive behandlingsform var lægemidlet kinin, som blev udvundet fra barken på cinchona-træet i Peru i det 17. århundrede. Siden er der blevet udviklet forskellige typer malariamedicin, blandt andet SP.

Desværre er der flere områder i afrikanske lande syd for Sahara, hvor man ser en stigning i SP-resistente parasitter. Det har gjort det nødvendigt at finde alternativer til at forebygge og til at behandle de gravide kvinder.

Studiets resultater tyder da også på, at DP er et lovende lægemiddel specifik imod malaria, og derfor har man sat nye forsøg i gang.

”Lige nu er der kliniske studier på vej, hvor man ser, om man kan kombinere de to lægemidler SP og DP. Problemet bliver, om man kan få de gravide kvinder til at tage to slags medicin frem for bare én. Det kan godt blive svært,” forklarer Christentze Schmiegelow.

Forskerne ved af erfaring, at kvinderne kan være tilbageholdende med at tage flere typer medicin på grund af mulige bivirkninger eller negative interaktioner med anden medicin, de tager. Derudover vil de også være dyrt for de i forvejen pressede sundhedssystemer at skulle give to typer medicin. SP er billigt, men det er DP ikke. Men det skal selvfølgelig ses i lyset af omkostninger for et samfund hvis mange kvinder og nyfødte er syge eller dør.

Studiet er et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvilke indgreb der er effektive at forebygge og behandle af malaria i graviditeten, understreger Michael Alifrangis.

Pascal Magnussen og Helle Hansen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet har bidraget til studiet.