Gratis workouts frem mod CPH Half

Del
Hvis du allerede nu ved, at du skal løbe CPH Half, eller hvis du overvejer det, så kan du få trænet og hente inspiration og motivation, når arrangørerne sammen med Zalando og FitLiving byder på fire gratis workouts.
CPH Half er en stor fest, og nu bydes der på gratis fællestræning i samarbejde med Zalando og FitLiving.
CPH Half er en stor fest, og nu bydes der på gratis fællestræning i samarbejde med Zalando og FitLiving.

Den 21. juni klokken 17.30 på Østerbro Stadion åbner CPH Half, Zalando og FitLiving dørene til den første af i alt fire gratis workouts. Her bliver der rig mulighed for at træne sammen med andre under kyndig vejledning fra Sara Jin Schmidt fra FitLiving og Sidsel Godsk, mens tidligere fodboldspiller Christian Poulsen vil være med ved en senere workout. 

"Som en del af vores nye samarbejde med Zalando har vi belsuttet, at vi vil arrangere fire gratis workouts. Det må ikke forveksles med de gratis fællestræninger, vi arrangerer sammen med Nordea-fonden, for idéen med disse workouts er, at vi gerne vil skabe et inspirationsunivers og et træningsmiljø omkring CPH Half, hvor man både kan træne med og hente en masse inspiration. Vi håber selvfølgelig, at denne mulighed kan få endnu flere i gang med at løbe, og man er selvfølgelig også velkommen, selvom man ikke skal løbe CPH Half," siger Dorte Vibjerg, direktør i Sparta.

Copenhagen Half Marathon løbes den 16. september, og de fire workouts er fordelt således, at den første finder sted den 21. juni, den næste den 19. juli, så den 15. august og afslutningsvis den 5. september. Alle gange er det fra 17.30 - 19.00 på Østerbro Stadion.

Der kan læses mere om de fire workouts her.

Arrangører af CPH Half

Dansk Atletik Forbund og Sparta Atletik & Motion

Bidragsyder

Nordea-fonden

Primær sponsor

Zalando

Partnere

Sport Event Denmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Wonderful Copenhagen.

Sponsorer

Nike, High5 og BMW

Billeder

CPH Half er en stor fest, og nu bydes der på gratis fællestræning i samarbejde med Zalando og FitLiving.
CPH Half er en stor fest, og nu bydes der på gratis fællestræning i samarbejde med Zalando og FitLiving.
Download

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.  

Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye