Gråt hår og rynker i tidlig alder fik forskere på sporet af behandling til sjælden kræft
1.3.2023 10:12:18 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Sarkomer er kræftknuder, der opstår i for eksempel knogler, muskler eller fedtvæv. Det er en sjælden kræftform, der kun udgør en procent af alle kræftsygdomme. Til gengæld er den svær at regne ud og kompleks at behandle.
Men ny forskning har muligvis fundet frem til en ny behandling, der kan hjælpe de allermest syge sarkom-patienter.
”Vi har fundet ud af, at de sarkom-patienter, hvis kræftceller har et højt udtryk af et protein kaldet cep135, har en dårligere prognose. Men hæmmer vi et gen kaldet plk1, så kan vi hæmme væksten af sarkom-kræftcellerne. Dermed tyder det på, at vi kan målrette behandlingen til den allermest syge gruppe af sarkom-patienter,” siger lektor Morten Scheibye-Knudsen fra Center for Sund Aldring på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, der står bag studiet.
Ideelt set, bør hver enkelt cancer-patient få en skræddersyet behandling
- Morten Scheibye-Knudsen, lektor
Der findes allerede metoder til at identificere sarkom-patienters prognoser, og der findes forskellige behandlinger. Men det nye studie identificerer en ny metode.
”Det er en anden måde at stratificere på, og potentielt en ny og bedre måde at behandle på. Og så er det i sig selv godt for patienterne, at der nu kommer en ny metode til. Der er nemlig ikke to slags cancer, der er ens. Ideelt set, bør hver enkelt cancer-patient få en skræddersyet behandling,” understreger Morten Scheibye-Knudsen.
Han håber, at andre forskere, der har de nødvendige test-faciliteter vil undersøge studiets resultater nærmere, så der på sigt kan laves ny behandling. Hvis det viser sig, at det virker, så kunne der være en behandling på markedet om fem til 10 år, vurderer Morten Scheibye-Knudsen.
Gråt hår, rynker og tab af fedtvæv i en tidlig alder
I første omgang undersøgte Morten Scheibye-Knudsen og hans kollegaer, personer der lider af de sjældne sygdomme Werner syndrom, Nijmegen breakage syndrom og Ataxia-telangiectasia syndrom.
Det er tre neurologiske sygdomme, der alle giver symptomer på tidlig aldring som gråt hår, rynker og tab af fedtvæv. Og så medfører sygdommene en stor risiko for at få kræft i en tidlig alder.
”En af mine væsentligste interesser som forsker på Center for Sund Aldring er alders-associerede sygdomme som kræft. Når vi bliver gamle, sker der rigtig mange forskellige ting i kroppen, og det er dermed svært at se kausaliteten. Men hos personer, der lider af for eksempel Werner syndromet, er det meget nemmere at isolere, hvilke gener, der gør hvad. Det giver så at sige et molekylært håndtag,” siger Morten Scheibye-Knudsen.
For at finde ud af, hvad der gør, at personer med de tre sygdomme udvikler kræft i en tidlig alder, sammenlignede forskerne genudtrykket på tværs af sygdommene. Det gjorde de i samarbejde med firmaet Insilico Medicine som via deres omfattende Pandaomics platform kunne identificere gener der er ændret i tusindvis af forskellige sygdomme.
Pandaomics er en platform hvor forskellige typer af såkaldt omics data, hvilket blandt andet er data om gen-utryk, DNA sekvenser, protein niveauer, kan sammeføres via kunstig intelligens algoritmer og andre analyser.
Det viste sig ved hjælp af Pandaomics, at proteinet cep135 var en fællesnævner for de tre sygdommes kræft-gener.
”Så kiggede vi på genudtrykket i forskellige kræftsygdomme, der fandt vi ud af, at cep135 er associeret med høj dødelighed i blandt andet sarkom-kræft, men også i blærekræft. Men sarkom-kræft var interessant, da personer med Werner syndrom har meget høj grad af sarkomdannelse,” forklarer Morten Scheibye-Knudsen.
Til sidst undersøgte forskerne, hvordan de kunne hæmme sarkom-kræften. Proteinet cep135 er ikke et godt mål, da det er et såkaldt strukturelt protein, og disse er svære at ramme med medicin. I stedet fandt forskerne frem til, at hæmmer man genet plk1, så kan man ramme sarkom-kræften.
”Studiet indikerer, at vi kan bruge genetiske sygdomme som udviser accelereret aldring til at identificerer nye behandllingsmål. I dette studie har vi undersøgt kræft men metoden kan I princippet bruges på alle aldersrelaterede sygdomme såsom demens, hjertekarlidelser og andre," siger Morten Scheibye-Knudsen.
Du kan læse hele studiet ”High-confidence cancer patient stratification through multiomics investigation of DNA repair disorders ” i CDDpress.
Kontakt
Lektor Morten Scheibye-Knudsen
mscheibye@sund.ku.dk
+45 42 50 70 60
Journalist og pressekonsulent Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
+45 35 32 54 64
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Unik Paul Auster-bogsamling kommer til København29.9.2026 15:47:35 CEST | Pressemeddelelse
300 bøger fra den amerikanske forfatter Paul Austers private bibliotek kan nu opleves på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. Det er det eneste sted i verden, hvor en del af forfatterens private bogsamling er udstillet.
AI chatbots give us a narrow slice of knowledge: Researchers warn of ‘knowledge collapse’28.9.2026 09:48:14 CEST | Press release
We are exposed to a much narrower range of knowledge through AI chatbots than through a basic web search. This is documented by a new study led by the University of Copenhagen. As more and more of us turn to AI chatbots for information, researchers warn that the risk of ‘knowledge collapse’ increases.
AI-chatbots giver os et smalt udvalg af viden: Vi risikerer et videnskollaps, siger forskere26.9.2026 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi får et langt smallere udvalg af viden gennem AI-chatbots end gennem en almindelig internetsøgning. Det dokumenterer et nyt studie anført af Københavns Universitet. I takt med at flere og flere af os får vores information fra AI-chatbots, øges risikoen for et ’videnskollaps’, advarer forskere bag studiet.
Danmark får nyt nationalt forum for forskning i antisemitisme25.9.2026 10:23:15 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet og Roskilde Universitet lancerer 30. september Nationalt Forum for Antisemitismestudier. Det nye forskningsforum skal styrke viden om antisemitismens årsager, former og udbredelse og bidrage med ny forskning til myndigheder, organisationer og offentligheden.
Grundskolen: Ny eksamensform mindsker sociale forskelle i karakterer25.9.2026 08:16:04 CEST | Pressemeddelelse
Lærere skal ikke længere bedømme deres egne elevers skriftlige afgangsprøver fra grundskolen. Det har ført til et markant fald i karakterforskellene på elever fra gode og mindre gode socioøkonomiske forhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
