Unik Paul Auster-bogsamling kommer til København
29.9.2026 15:47:35 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
300 bøger fra den amerikanske forfatter Paul Austers private bibliotek kan nu opleves på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. Det er det eneste sted i verden, hvor en del af forfatterens private bogsamling er udstillet.

Der er æselører, understregninger og tepletter i mange af dem. Små spor og tegn på, at de har været i hænderne på en engageret læser. Og nu kan forskere, studerende og Auster-fans selv bladre i de bøger, der har inspireret Paul Auster til værker som New York Trilogien, Tilfældets Musik og 4 3 2 1.
300 af bøgerne fra Paul Austers private bibliotek i Brooklyn har nemlig for nylig taget turen fra New York til København, hvor de fremover kan studeres på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. Samlingen har fået navnet The Paul Auster Collection og er indrettet i et rum i det gamle bibliotek. Rummet er inspireret af Austers kontor og arbejdsværelse i Brooklyn med skrivebord, en gammel Olivetti-skrivemaskine og, selvfølgelig, bøgerne.
"Bøgerne er valgt ud, så de tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af Paul Austers bogsamling, som var på flere tusinde bøger. Auster er kendt for sin intertekstualitet og sine referencer til bl.a. klassisk litteratur, filosofi og film," forklarer Inge Birgitte Siegumfeldt.
Inge Birgitte Siegumfeldt er er litteraturforsker på Københavns Universitet og leder af The Paul Auster Research Library, der er knudepunktet for international Auster-forskning. Hun har desuden skrevet samtalebogen A Life in Words sammen med Paul Auster.
Paul Auster beskrev selv sit forhold til bøgerne sådan: ”Jeg har alle de her bøger inde i mit hoved, og alle de her forfattere, der taler til mig. Jeg føler, at jeg er ude i verden, men i virkeligheden sidder jeg hjemme alene ved mit skrivebord”.
Netop den oplevelse har været en vigtig inspiration for indretningen af samlingen:
"Udstillingen er et forsøg på at vise det: skrivebordet og rummet fyldt med bøger, som Paul Auster har læst og er blevet inspireret af. Rundt om i lokalet har vi desuden placeret citater, hvor han beskriver det at være alene og samtidig have hovedet fuldt af andre," fortæller Inge Birgitte Siegumfeldt.
Udstillingen åbner 5. oktober
The Paul Auster Collection åbner officielt på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde den 5. oktober, hvor Siri Hustvedt blandt andet deltager.
Interesserede journalister kan tilmelde arrangementet sig ved at skrive til kommunikationskonsulent Pernille Munch Toldam på pmunch@adm.ku.dk.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Inge Birgitte Siegumfeldt
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
E-mail: siegum@hum.ku.dk
Telefon: 23 25 16 44
Kommunikationskonsulent Pernille Munch Toldam
KU Kommunikation
E-mail: pmunch@adm.ku.dk
Telefon: 29 92 41 69
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
AI chatbots give us a narrow slice of knowledge: Researchers warn of ‘knowledge collapse’28.9.2026 09:48:14 CEST | Press release
We are exposed to a much narrower range of knowledge through AI chatbots than through a basic web search. This is documented by a new study led by the University of Copenhagen. As more and more of us turn to AI chatbots for information, researchers warn that the risk of ‘knowledge collapse’ increases.
AI-chatbots giver os et smalt udvalg af viden: Vi risikerer et videnskollaps, siger forskere26.9.2026 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi får et langt smallere udvalg af viden gennem AI-chatbots end gennem en almindelig internetsøgning. Det dokumenterer et nyt studie anført af Københavns Universitet. I takt med at flere og flere af os får vores information fra AI-chatbots, øges risikoen for et ’videnskollaps’, advarer forskere bag studiet.
Danmark får nyt nationalt forum for forskning i antisemitisme25.9.2026 10:23:15 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet og Roskilde Universitet lancerer 30. september Nationalt Forum for Antisemitismestudier. Det nye forskningsforum skal styrke viden om antisemitismens årsager, former og udbredelse og bidrage med ny forskning til myndigheder, organisationer og offentligheden.
Grundskolen: Ny eksamensform mindsker sociale forskelle i karakterer25.9.2026 08:16:04 CEST | Pressemeddelelse
Lærere skal ikke længere bedømme deres egne elevers skriftlige afgangsprøver fra grundskolen. Det har ført til et markant fald i karakterforskellene på elever fra gode og mindre gode socioøkonomiske forhold.
Supernova or black hole? Ghost particles’ “flavor” may determine the fate of dying stars24.9.2026 05:30:00 CEST | Press release
New research from the University of Copenhagen suggests that previously overlooked property of ghost particles may be a key part of the explanation for why some stars explode, while others collapse into black holes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum