Gør din bil forårsklar – og kør mere sikkert
15.3.2022 06:30:00 CET | SOS International | Pressemeddelelse

Selvom vinteren har været forholdsvis mild, har vejsalt, regn og frost alligevel været hård kost for bilerne. Derfor er det nu tid til at give din bil en kærlig omgang.
- En velholdt bil er en sikker bil. Nu, hvor vinteren er slut, anbefaler vi, at bilister tjekker bremser og vinduesviskere og kontrollerer om lygter og pærer er intakte, siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.
Meget kan man gøre selv, men én af de ting, SOS Dansk Autohjælp anbefaler at få et værksted til at tjekke er, om bremser og bremsekabler er i god stand efter vinteren.
Rene ruder og spejle
Du har sikkert allerede stiftet bekendtskab med den skarpe forårssol, der kan medvirke til, at farlige situationer opstår, når føreren blændes.
Et tip til bedre udsyn, når solen hænger lavt, er at sørge for at ruder og spejle er rene.
- Salt og skidt kan ligge som en fedtet film på ruder og spejle, og det øger risikoen for at blive blændet, siger Anette Bjørn Juncher.
Derfor anbefaler SOS Dansk Autohjælp, at man giver spejle og ruder en grundig rengøring – evt. med ruderens.
Det er også essentielt for sikkerheden, at alle pærer og lygter virker, som de skal.
Udluftning, støvsugning og vask
En god forårsklargøring indebærer også en udluftning af kabinen, så man bliver vinterens fugt kvit. Dette gøres bedst på en varm og tør dag.
Derudover skal bilen vaskes, støvsuges og gennemgås for stenslag og skrammer. Er der laksskader, kan det betale sig at udbedre dem i opløbet.
Hvornår skal man skifte til sommerdæk?
Hold øje med vejrudsigten. SOS Dansk Autohjælp anbefaler, at man skifter til sommerdæk, når temperaturen ikke længere kommer under syv grader.
SOS Dansk Autohjælps huskeliste til forårsklargøring:
- Tjek bremser og vinduesviskere
- Kontroller lygter og pærer
- Rengør ruder og spejle
- Smør viskerarme, dørhængsler og brændstofklap
- Rens kølerens lameller for snavs
- Tjek oliestand, efterfyld evt. kølervæske og bremsevæske
- Påfyld sprinklervæske – brug sommersprinklervæske
- Gennemgå lak for stenslag og skrammer
- Rengør kabinen med støvsuger og klud
- Vask bilen – også gerne undervognen
Nøgleord
Kontakter
Anette Bjørn JuncherVagtcentralchefSOS Dansk Autohjælp
Tlf:5118 6085Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder

Links
Information om SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, vejhjælp samt sundhedsløsninger. SOS International sikrer værdikæden på vegne af kunderne som en trusted partner ved at have fokus på den optimale slutbrugeroplevelse samt øje for de samlede omkostninger. Som en trusted partner er kvalitet og compliance endvidere nøgleparametre.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.100 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 13 af de største forsikringsselskaber i Norden. SOS International har en sagsvolumen, der placerer virksomheden som en af de største assistanceorganisationer i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Fire råd til en sikker bilferie i det danske sommerland25.6.2026 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem danskere holder hele eller dele af sommerferien i Danmark. Hvis du er en af dem, der drager på bilferie i det danske sommerland, kan et servicetjek af bilen være godt givet ud.
Mod syd i egen bil: Travl sommer på de europæiske veje12.6.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Tendenser i både Danmark og resten af Europa peger på en sommer med mange biler på vejene. Og dermed øget risiko for kø og ventetid. For mens flere danskere kører sydpå, forventes det, at mange andre europæere vælger at blive i hjemlandet.
Forår på vejene: Små forberedelser med stor gevinst for trafiksikkerheden20.4.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mildere temperaturer betyder, at tiden er inde til at give bilen et forårstjek og skifte til sommerdæk. Det kan reducere både risikoen for uheld og uforudsete stop på vejene.
Skal campingvognen ud at rulle i påsken? Her er tjeklisten26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien markerer starten på camping-sæsonen for tusindvis af danskere – men mange risikerer forsinkelser og problemer på vejen, hvis vognen ikke bliver tjekket ordentligt efter vinterpausen.
SOS International styrker bundlinjen efter flere års transformation18.3.2026 14:25:06 CET | Pressemeddelelse
SOS International leverede i 2025 det bedste resultat i virksomhedens 64-årige historie med et overskud før skat på 92 mio. kr. Det er en forbedring på 36 mio. kr. i forhold til året før og resultatet af flere års målrettet styrkelse af assistanceselskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
