GoAppified

Godt nyt til små forretninger: Verdens første all-in-one kassesystem

Del
Digitale betalingsløsninger stiller krav til de mindre virksomheder. Danske iværksættere sender nu verdens første all-in-one kassesystem, der kan håndtere både betalingskort, kontanter og MobilePay, på gaden.
Med det nye alt i et-kassesystem, der også understøtter ApplePay, bliver det mere tilgængeligt for forbrugeren at bruge sin smartphone til betaling. Foto PR
Med det nye alt i et-kassesystem, der også understøtter ApplePay, bliver det mere tilgængeligt for forbrugeren at bruge sin smartphone til betaling. Foto PR

Det er slut med at have butiksdisken fyldt op med diverse apparater med hver deres funktion. Den danske virksomhed GoAppified fra Ballerup lancerer nu et all-in-one kassesystem med både kasseenhed, printer og betalingsterminal i en og samme enhed.

Der er mange, der tidligere har forsøgt at udvikle en lignende løsning, men det er endnu ikke lykkedes at samle alle tre funktioner i én samlet enhed, og som samtidig accepterer digitale betalinger gennem for eksempel MobilePay. Der har manglet den her type løsning for digitale betalinger til særligt mindre virksomheder, der ikke har samme budget til at investere i flere forskellige terminaler eller indgå partnerskaber, som vi har set det i detailhandelen, forklarer CEO Søren Jensen fra GoAppified om den nye enhed.

Frontløbere inden for digital betaling

Det er ikke første gang iværksættervirksomheden fra Ballerup er med til at skubbe til den ulmende revolution i betalingsverdenen. Det er GoAppified, der for alvor sikrede MobilePays fremgang i detailhandelen med den lille hvide betalingsboks kaldet MobilePay PoS, som du måske har set, når du handler dagligvarer. Det nye kassesystem er særligt henvendt til mindre virksomheder som for eksempel blomsterhandleren, foodtrucken og sandwichkiosken. Ifølge MobilePay er det den helt rigtige vej at gå.

– Mobilbetaling er i stor fremgang, men endnu ikke så udbredt i detailhandelen. Især i mindre virksomheder er forbrugeren dog meget tilbøjelig til at betale med sin smartphone, fordi købssituationen indbyder til det. Her kan kunden stille og roligt klare betalingen, mens ekspedienten smører din sandwich eller binder en buket blomster til dig, siger Mark Wraa-Hansen, direktør for MobilePay, som benyttes af 58.000 danske virksomheder og vokser med 200 nye virksomheder om dagen. 

Digital lagerstyring følger med

Med det nye alt i et-kassesystem, der også understøtter ApplePay, bliver det mere tilgængeligt for forbrugeren at bruge sin smartphone til betaling. For den forretningsdrivende medfølger en konkurrencedygtig indløsningsaftale for betalingskort og MobilePay samt et onlineunivers.

– Vi har gentænkt, hvordan forretninger vedligeholder deres kassesystemer. Via vores online-univers har vi samlet alt det, du normalt har måttet gøre på selve kasseapparatet. Du kan for eksempel opsætte produkter, se rapporter, ændre brugerinterface og meget mere, fortæller Søren Jensen fra GoAppified.

 Den integrerede betalingsterminal gør sin entre på det danske marked i begyndelsen af 2018. Men allerede nu er det muligt at skrive sig op, og derved blive en af de første, der kan opgradere sin betalingsenhed til næste generation.

Kontakter

Søren Jensen
CEO, GoAppified
(+45) 40 99 69 01
soje@goappified.com

Billeder

Med det nye alt i et-kassesystem, der også understøtter ApplePay, bliver det mere tilgængeligt for forbrugeren at bruge sin smartphone til betaling. Foto PR
Med det nye alt i et-kassesystem, der også understøtter ApplePay, bliver det mere tilgængeligt for forbrugeren at bruge sin smartphone til betaling. Foto PR
Download
Det nye kassesystem er særligt henvendt til mindre virksomheder som for eksempel frisøren, foodtrucken eller sandwichkiosken. Foto: PR
Det nye kassesystem er særligt henvendt til mindre virksomheder som for eksempel frisøren, foodtrucken eller sandwichkiosken. Foto: PR
Download
Det er GoAppified, der for alvor sikrede MobilePays fremgang i detailhandelen med den lille hvide betalingsboks kaldet MobilePay PoS. Foto: PR
Det er GoAppified, der for alvor sikrede MobilePays fremgang i detailhandelen med den lille hvide betalingsboks kaldet MobilePay PoS. Foto: PR
Download
– Når du køber den nye betalingsenhed medfølger en konkurrencedygtig indløsningsaftale for dine betalingskort samt aftale med MobilePay, og alle vores priser er gennemsigtige uden skjulte gebyrer, siger Søren Jensen, CEO for GoAppified.  Foto: PR

Information om GoAppified

GoAppified
GoAppified
Industriparken 21
2750 Ballerup

70 60 55 77http://www.goappified.com

GoAppified er en succesrig iværksættervirksomhed inden for finansiel teknologi, der blev stiftet 1. april 2015 af de tre iværksættere Søren Jensen, Michael Fog og Patrick Ipsen. GoAppified står blandt andet bag Danske Banks hvide betalingsterminaler til MobilePay. www.goappified.dk

Følg pressemeddelelser fra GoAppified

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GoAppified

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye