GoAppified

GoAppified indgår samarbejde med Nets om Dankort

Del
Virksomheden GoAppified har indgået et samarbejde med Nets for at tilbyde kunderne flere betalingsmuligheder. GoAppifieds egenudviklede terminaler understøtter nu også betalinger med Dankort.
Det er vigtigt for os at danskerne oplever, at de kan betale med Dankort, uanset hvor de handler, fortæller Jeppe Juul-Andersen, der er direktør med ansvar for Dankort ved Nets. Foto: PR.
Det er vigtigt for os at danskerne oplever, at de kan betale med Dankort, uanset hvor de handler, fortæller Jeppe Juul-Andersen, der er direktør med ansvar for Dankort ved Nets. Foto: PR.

For at tilgodese de danskere, der gerne vil betale med Dankort, har fintech-virksomheden GoAppified indgået et samarbejde med Nets. GoAppifieds terminaler, der blandt andet anvendes flittigt i hotel- og restaurationsbranchen og detailhandlen, kan dermed også tage imod Dankort.  Søren Jensen, CEO i GoAppified, ser store perspektiver i at kunne tilbyde forbrugerne endnu flere betalingsmuligheder.

– Vi har i den seneste tid oplevet en stigende efterspørgsel fra vores kunder om at tage imod betalinger med Dankort. Vi er derfor glade for og stolte af nu at kunne tilbyde dette. Vi har haft et rigtig fornuftigt forløb med Nets og aftalen betyder, at vi kan yde en bedre service, og vores kunder kan tage imod alle former for betaling på vores kassesystemer og betalingsterminaler. Og det er klart, at jo flere betalingsmuligheder, vores terminaler understøtter, des mere attraktiv er GoAppified over for nye kunder, siger Søren Jensen fra GoAppified.

GoAppifieds kassesystemer ved model E500 og E800 med integreret betaling og betalingsterminal model S920 er alle PCI-certificeret, overholder de globale standardkrav EMV og tager imod alle former for chip-, magnet- og kontaktløse betalingskort samt MobilePay og Apple Pay og snart det mobile dankort. Hidtil har betaling med Dankort kun været muligt, for de mange forbrugere med et Visa/Dankort, hvor indløsning er foregået via Visa-delen af Visa/Dankortet.

Det billigste alternativ

Hos Nets glæder direktør med ansvar for Dankort, Jeppe Juul-Andersen, sig over den yderligere udbredelse af Dankort som betalingsmiddel.

– Det er vigtigt for os at danskerne oplever, at de kan betale med Dankort, uanset hvor de handler. Derfor er vi glade for at forbrugere nu også kan betale med det Dankort og ikke kun eksempelvis Visa eller Mastercard på GoAppifieds terminaler. For mange forretninger er Dankort det billigste alternativ i forhold til omkostningerne ved at håndtere betalinger, forklarer Jeppe Juul-Andersen

Nøgleord

Kontakter

Søren Jensen
CEO, GoAppified
(+45) 40 99 69 01
soje@goappified.com

Finn Arne Hansen
Relations Specialist, journalist (BA)
(+45) 78 70 09 22
fha@epicent.dk

Billeder

Det er vigtigt for os at danskerne oplever, at de kan betale med Dankort, uanset hvor de handler, fortæller Jeppe Juul-Andersen, der er direktør med ansvar for Dankort ved Nets. Foto: PR.
Det er vigtigt for os at danskerne oplever, at de kan betale med Dankort, uanset hvor de handler, fortæller Jeppe Juul-Andersen, der er direktør med ansvar for Dankort ved Nets. Foto: PR.
Download
– Vi har i den seneste tid oplevet en stigende efterspørgsel fra vores kunder om tilføjelsen af Dankortet, og vi er derfor glade for og stolte af at have fået muligheden, siger Søren Jensen, CEO i GoAppified.  Foto: PR.

Vedhæftede filer

Links

Information om GoAppified

GoAppified
GoAppified
Industriparken 21
2750 Ballerup

70 60 55 77http://www.goappified.com

GoAppified er en succesrig virksomhed inden for finansiel teknologi, der blev stiftet 1. april 2015 af de tre iværksættere Søren Jensen, Michael Fog og Patrick Ipsen. GoAppified står blandt andet bag Danske Banks hvide betalingsterminaler til MobilePay. www.goappified.dk

Følg pressemeddelelser fra GoAppified

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GoAppified

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye