Godt nyt for klima og natur: 5.000 hektar lavbundsjord på vej til at udlede mindre CO2
Miljøstyrelsen har givet tilsagn om støtte til ca. 45 nye klima-lavbundsprojekter. Projekterne skal gøre ca. 5.000 hektar lavbundsjorde mere naturlige, når vandet fra markerne og engene ikke drænes mere. Arealerne svarer til et område på størrelse med over halvdelen af Københavns Kommune.
Projekterne vil bidrage til landbrugets indsats for at reducere klimabelastningen. De drænede lavbundsjorde udleder nemlig store mængder CO2. Når dræningen stoppes, mindskes udledningen af drivhusgasserne. Samlet set vil projekterne bremse udledning af cirka 75.000 tons CO2. Det svarer til cirka 10.000 danskeres årlige CO2-udledning. Tiltagene vil samtidig også gavne biodiversiteten og vandmiljøet.
- Vi arbejder benhårdt for at reducere vores CO2-udledning og sørge for, at vores biodiversitet og vandmiljø får det bedre. Her er udtagningen af lavbundsjorde et vigtig greb, så vi mindsker CO2 og skaber bedre forhold for naturen og områdernes insekter, plantearter og forskellige træk- og ynglefugle,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Opbakning fra landbruget
De ca. 5.000 hektar klima-lavbund, der nu er givet tilsagn om, er mere end dobbelt så stort et areal, som i 2021, hvor Miljøstyrelsens tilskudsordning åbnede. I alt har Miljøstyrelsen givet tilsagn til ca. 7.000 hektar klima-lavbundsprojekter i både 2021 og 2022.
- Mange i landbruget bakker op om projekterne. Nu kan naturen få ro. Det er godt for vores klima, natur og i bund og grund også os selv, der får mere flot og spændende natur," siger miljøminister Magnus Heunicke.
Baggrunden for ordningen er landbrugsaftalen fra 2021. Med aftalen blev der aftalt udtagning af 88.500 hektar, som omfatter blandt andet lavbundsjord og randarealer. Klima-lavbundsprojekterne bidrager til at nå landbrugsaftalens ambition om i alt at udtage 100.000 hektar lavbundsjord fra produktion og dermed målet om en 70 procent reduktion af Danmarks CO2-udledning inden 2030.
Fakta
- Tilsagnene til ansøgninger under Miljøstyrelsens ordning for 2022 er på ca. 630 mio. kroner, som dækker forundersøgelser, anlægsudgifter til at sløjfe dræn og lukke grøfter og kompensation til landbruget for nedgang i udbytte efter omlægningen fra afgrøder til græs. Indsatsen medfinansieres af EU’s genopretningsmidler.
- Klima-lavbundsjordene må fortsat afgræsses, men arealerne må ikke pløjes, sprøjtes eller gødes.
- Mindre anvendelse af gødning bidrager blandt andet til at modvirke iltsvind, fordi der kommer færre næringsstoffer ud i vandmiljøet. De våde engarealer er levested for mange sjældne blomster, padder, insekter og fugle. Dermed gavner lavbundsprojekterne også biodiversiteten.
- Læs mere om tilskudsordningen her https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/klima-lavbund/
- Der blev i Danmark i 2021 ifølge Danmarks Statistik udledt 44 mio. ton CO2. Det svarer til 7,5 ton CO2 pr. indbygger i Danmark.
Kontakter
Niels Brandt PetersenPresserådgiver
Tlf:20 18 95 68nibrp@mim.dkInformation om Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
54 mio. kr. til at undersøge, afværge og oprense jordforureninger ved vandområder20.12.2024 09:00:46 CET | Pressemeddelelse
Miljøfarlige stoffer truer danske søer, åer og kystvande flere steder i landet, og derfor foreslår miljøministeren at afsætte midler til at håndtere jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand.
Ny lov skal få virksomheder til at skære ned på emballagen og gøre den lettere at genanvende20.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er blandt de lande, der producerer mest affald. Det vil et bredt flertal i Folketinget lave om på med en ny lov, som skal få tusindvis af virksomheder til at bruge mindre og grønnere indpakning af deres produkter.
Ny risikokortlægning for oversvømmelser: 51 kommuner indgår i ny udpegning19.12.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af kommuner, med områder der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51. Det fremgår af en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som Kystdirektoratet offentliggør i dag.
Marine naturnationalparker: 11,3 mio. kroner til genopretning af havnatur i Lillebælt og Øresund18.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at styrke biodiversiteten i havet har miljøminister Magnus Heunicke sammen med alle Folketingets partier nu besluttet etablering og opskalering af fem stenrev ved Helnæs, Lyø, Køge Sønakke, Gl. Åbo og Østerstrand.
Efter Nordic Waste-sagen: Her er udvalget, der skal gennemgå miljøskadereglerne17.12.2024 16:48:12 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke har nu udpeget medlemmerne af miljøskadeudvalget, der skal gennemgå miljøskadereglerne og komme med forslag til ændring af reglerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum