Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Godt nyt for dyrene: Dyreværnet starter internat i Jylland

Del
Flere og flere kæledyr bliver tilovers i dagens Danmark og ofte er Dyreværnets internat i Rødovre v/København fuldt belagt med misrøgtede hunde, katte, kaniner og smådyr. For at øge kapaciteten, har Dyreværnet pr. den 2. maj 2016 indgået et tæt samarbejde med Søndergaard Hunde- og Kattepension i Kolding, som derfor snart kan kalde sig Dyreværnet v/Søndergaard Hunde- og Kattepension.
Chihuahuaen Arthur på tre år er en af de snuder, som kan adopteres fra Dyreværnet Jylland fra mandag den 2. maj 2016. Billedet må frit benyttes.
Chihuahuaen Arthur på tre år er en af de snuder, som kan adopteres fra Dyreværnet Jylland fra mandag den 2. maj 2016. Billedet må frit benyttes.

Hver eneste dag modtager Dyreværnet – Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr mellem syv til ti skriftlige anmeldelser om misrøgt af kæledyr. Dette er en tredobling i forhold til 2012, og derfor valgte foreningen at udvide antallet af dyreambulancer fra en til tre i 2015.

Med to dyreambulancer kørende i Jylland og en på Sjælland kommer der stadig flere hunde, katte og smådyr i Dyreværnets varetægt. Det eksisterende internat, som Dyreværnet driver i Rødovre ved København, er ofte helt booket op – der er for få værelser i forhold til de mange snuder og poter, der har brug for hjælp.

- Det har længe været et stort ønske for Dyreværnet at åbne en afdeling i Jylland. På internatet i Rødovre kniber det med at have værelser nok til alle de dyr, der har behov for hjælp. Så valget stod mellem at skære ned på aktiviteterne eller udvide kapaciteten. Vi valgte det sidste, for vi ved, at der er mange, der gerne vil hjælpe værgeløse dyr, fortæller Dyreværnets direktør, Signe Sehested Lund, og fortsætter:

- Vi modtager utallige henvendelser fra borgere i Jylland, som gerne vil adoptere dyr fra Dyreværnet, men som synes, at det er lang vej at køre helt til København. Det har vi fuld forståelse for. Så nu får de jyske dyreelskere nemmere ved at adoptere dyr fra os via Dyreværnet Jylland. Og jo flere dyr vi hjælper videre, jo flere dyr kan vi redde, smiler den stolte direktør.

Dyreværnet v/Søndergaard Hunde- og Kattepension ligger i landlige omgivelser ved Kolding. Internatet og pensionen er drevet af Gitte Visbech, der sammen med sine fire medarbejdere vil sørge for, at de hunde, som Dyreværnets ambulancer redder fra misrøgt i Jylland, kommer på højkant og bliver bortadopteret til nye kærlige hjem.

- Jeg er stolt af, at min pension er blevet en del af så stor og så driftig en forening som Dyreværnet, siger Gitte Visbech, der har drevet sin hunde- og kattepension siden 2003. Vi kan tilbyde dyrene optimale forhold, blandt andet fordi vi er beliggende i et naturområde, hvor forholdene er meget rolige, siger den glade pensionsindehaver.

Dyreværnet har siden 2014 haft et samarbejde med Husdyrenes Vel på Fyn og med udvidelsen i Jylland, kan Dyreværnet nu kalde sig landsdækkende.

Dyreværnet skaffede i 2015 nye hjem til 1.061 hunde, katte, kaniner og smådyr. Det er næsten tre dyr om dagen. Med etableringen af Dyreværnet Jylland forventes det tal at stige markant.

For yderligere information kontakt venligst:
Dyreværnets direktør Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15

Dyreværnet er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Foreningen, der er stiftet i 1898, arbejder ud fra en NO KILL-politik, hvor alt sættes ind på at redde ethvert dyr fra aflivning. Dyreværnet skaffer nye hjem til ca. 1.000 dyr årligt.

Nøgleord

Billeder

Chihuahuaen Arthur på tre år er en af de snuder, som kan adopteres fra Dyreværnet Jylland fra mandag den 2. maj 2016. Billedet må frit benyttes.
Chihuahuaen Arthur på tre år er en af de snuder, som kan adopteres fra Dyreværnet Jylland fra mandag den 2. maj 2016. Billedet må frit benyttes.
Download
Den skønne og aktive rottweiler Yatzy søger også ny familie, når Dyreværnet åbner deres afdeling i Jylland mandag den 2. maj. Billedet må frit benyttes.
Den skønne og aktive rottweiler Yatzy søger også ny familie, når Dyreværnet åbner deres afdeling i Jylland mandag den 2. maj. Billedet må frit benyttes.
Download
Buster, som er ni år gammel, leder efter sit kærlige hjem sammen med veninden Trunte. Dyreværnet Jylland står klar til at tage opkald fra kommende nye ejere fra mandag den 2. maj. Foto må frit benyttes.

Trunte på syv år skal ud til nyt hjem sammen med sin bedsteven Buster. Begge leder de efter nyt kærligt hjem via Dyreværnet Jylland. Foto må frit benyttes.
Trunte på syv år skal ud til nyt hjem sammen med sin bedsteven Buster. Begge leder de efter nyt kærligt hjem via Dyreværnet Jylland. Foto må frit benyttes.
Download
Bud Spencer på et år har så meget behov for en ny kærlige familier. Det får han gennem Dyreværnet Jylland. Billedet kan frit benyttes.
Bud Spencer på et år har så meget behov for en ny kærlige familier. Det får han gennem Dyreværnet Jylland. Billedet kan frit benyttes.
Download
Gitte Visbech (hj.) indehaver af Søndergaard Hunde- og Kattepension sammen med Dyreværnets direktør, Signe Sehested Lund og sine egne to dejlige snuder. Billedet kan frit benyttes.
Gitte Visbech (hj.) indehaver af Søndergaard Hunde- og Kattepension sammen med Dyreværnets direktør, Signe Sehested Lund og sine egne to dejlige snuder. Billedet kan frit benyttes.
Download

Links

Information om Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
Islevdalvej 85
2610 Rødovre

+45 44 94 66 95http://www.dyrevaernet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye