Godt med styrket fokus på opkvalificering af ufaglærte ledige – indtil vi igen er på rette kurs
10.6.2020 14:51:52 CEST | Lederne | Pressemeddelelse

Hos Lederne glæder det, at regeringen i sit nye opkvalificeringsudspil sætter fokus på en midlertidig oprustning af opkvalificeringen af ufaglærte ledige, samtidig med at de fem eksisterende ordninger for erhvervsrettede kurser samles i en ordning.
I udspillet lægges op til et uddannelsesløft blandt ufaglærte ledige til faglærte ved, at man i år og næste år giver ufaglærte ledige ret til at tage specifikke erhvervsuddannelser med 110 procent dagpenge i ryggen.
Og det giver mening i den nuværende situation, mener Kim Møller Laursen, analysechef i Lederne.
- Det er fornuftigt, at ufaglærte ledige i en periode får bedre muligheder for at tage en erhvervsuddannelse, når vi ved, vi får brug for flere faglærte i fremtiden. Samtidig er det vigtigt, at det bliver inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, så de mange kriseramte virksomheder kan stå med en stærk medarbejderskare på den anden side af krisen, siger Kim Møller Laursen.
Godt med styrkelse af de korte jobrettede kurser
I regeringens nye udspil lægges også op til en styrkelse af de korte jobrettede kurser. Det mener Ledernes analysechef er positivt. Men Kim Møller Laursen havde gerne set en generel forbedring af, at også ledige med en videregående uddannelse fik bedre muligheder for at opkvalificere sig, da personer med videregående uddannelse også rammes af ledighed under den nuværende krise.
- Samtidig savner vi et fokus på en forbedring af jobkvalificeringsordningen i udspillet, så ledige med et konkret job på hånden hurtigt kan få tilskud til den nødvendige opkvalificering i forbindelse med ansættelsen, siger Kim Møller Laursen.
Derudover påpeger Ledernes analysechef, at det er vigtigt at huske på, at opkvalificering ikke er løsningen på alt. For en styrket opkvalificeringsindsats må ikke ske på bekostning af ansættelser med løntilskud og virksomhedspraktik, understreger han.
- For mange vil den mest effektive vej ind på arbejdsmarkedet være en virksomhedsrettet indsats. Derfor har vi for nyligt foreslået, at man i en overgangsperiode forlænger det antal uger, man kan være i virksomhedspraktik, siger Kim Møller Laursen.
Lederne har desuden også foreslået, at regeringen søger EU om dispensation, så blandt andet ledige nyuddannede og ledige seniorer hurtigere kan få tilbud en privat løntilskudsansættelse.
Kontakter
Diana BengtsenPresse- og analysekonsulent
Tlf:2399 4962dib@lederne.dkKim Møller LaursenAnalysechef
Tlf:2428 2466kml@lederne.dkBilleder
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
Hormuz-chok rammer danske virksomheder – over 70 procent mærker eller frygter konsekvenser27.4.2026 08:49:45 CEST | Pressemeddelelse
Konflikten i Mellemøsten rammer allerede nu danske virksomheder med stigende priser, dyrere transport og øget usikkerhed. Mange ledere forventer, at det kun bliver værre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
