Godsomsætningen på Danmarks største erhvervshavn når ny milepæl
Godsomsætningen på Aarhus Havn rundede ved udgangen af november 10,14 mio. tons og overstiger dermed godsomsætningen for hele sidste år, som var havnens bedste i de seneste otte år.

Der er rigtig travlt på Aarhus Havn. Der har været fremgang på alle forretningsområder igennem hele året. Med det seneste skib, der er anløbet havnen, overstiger mængden af gods over kaj allerede ved udgangen af november godsomsætningen for hele 2021. Dermed er det ottende år i træk, at godsmængden på Aarhus Havn stiger.
- Det er glædeligt, at godsomsætningen allerede på nuværende tidspunkt overstiger sidste år, der var et af vores bedste år. Det er det, fordi vi kan se, at skibstransporten til og fra Aarhus Havn i stigende grad tilvælges, og det er godt for klimaet. Og så giver den stigende godsomsætning fremgang og udvikling i Aarhus og hele Danmark, Thomas Haber Borch, der er CEO i Aarhus Havn, og forventer et mere usikkert 2023.
- Vi står på tærsklen til et år, hvor vi forventer større usikkerhed og udsving i godsmængderne. Den urolige situation i verden med krig, inflation og energikrise har indtil videre betydet fremgang i blandt andet bulk-mængderne. Her har Aarhus Havn en effektiv infrastruktur, som vi stiller til rådighed, så vi kan sikre danskernes forsyning nu og i det kommende år, forklarer Thomas Haber Borch.
Finnlines sikrer fremgang i godsomsætningen
En af de aktører, der fik godsomsætningen på Aarhus Havn til at overstige sidste års omsætning, er rederiet Finnlines.
Managing Director i Finnlines Danmark A/S, Rune Klintrup Nielsen, ser tilfreds tilbage på de seneste 11 måneder af 2022.
- Vi har i årets løb oplevet fremgang i godsmængden mellem Finland og Danmark. For at være bedre stillet til at imødekomme behovet, har vi været i stand til at få større skibe allokeret på ruten mellem Aarhus – Travemünde – Helsinki. Det har også haft den positive effekt, at vi har reduceret vores CO2-udledning per transporteret enhed betragteligt. Det er et stort fokuspunkt i hele koncernen at sikre så grøn transport som muligt. Derfor er der også blevet investeret mange penge i nye skibe, der vil komme til at have en positiv effekt, siger Rune Klinstrup Nielsen.
Finnlines er en af de største aktører inden for sikring af den finske forsyningssikkerhed og har to ugentlige anløb til og fra Aarhus Havn med RO/RO-skibe. En væsentlig del af de godsmængder, der kommer til Aarhus fra Finland, er træ, papir og stål til byggeindustrien, mens der den anden vej bliver afskibet en bredere vifte af forskellige godstyper.
Aarhus Havn forventer at slutte året med en samlet godsomsætning for 2022 på 11 mio. tons. Hvis dette nås, vil der være tale om en gennemsnitlig årlig stigning på omkring 400.000 tons over de seneste otte år.
Fakta
Årlig godsomsætning på Aarhus Havn i de seneste otte år (mio. tons) |
|
2022 (pr. 30. november) |
10.144 |
2021 |
10.136 |
2020 |
9.248 |
2019 |
8.943 |
2018 |
8.802 |
2017 |
8.628 |
2016 |
8.225 |
2015 |
7.881 |
2014 |
7.753 |
Kontakter
Daniel Møller JensenCommunications and Press Manager
Tlf:41870824damj@portofaarhus.dkBilleder
Information om Aarhus Havn
Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på knap 70 pct. og er den største, offentlige bulkhavn. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region.
Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Et stærkt beslutningsgrundlag for en havneudvidelse i Aarhus27.1.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune har netop offentliggjort et samlet beslutningsgrundlag for behandling af Aarhus Havns ansøgning om etablering af Yderhavnen. Beslutningsgrundlaget indeholder en række nye analyser og beregninger, der er blevet udarbejdet, som følge af den udvidede inddragelsesproces. Det er samlet set et omfattende og fagligt solidt grundlag, mener Aarhus Havn.
Aarhus Havn er ny transithavn for kommende amerikansk militær logistikoperation12.1.2023 09:07:21 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge vil amerikanske soldater, materiel og køretøjer ankomme til Aarhus Havn. Det sker, fordi USA for første gang har valgt Aarhus Havn som ny transithavn for værtsnationsstøtte til USA.
2022 blev et nyt rekordår på Aarhus Havn10.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at Danmarks største erhvervshavn fortsætter fremgangen og kan præsentere den største godsomsætning i de seneste fjorten år. I 2022, der netop er afsluttet, er der en samlet fremgang for både containere og massegods på hele 9 pct. sammenlignet med 2021.
Ny rekord i godsomsætning på Danmarks største erhvervshavn8.11.2022 11:18:20 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at Aarhus Havn endnu engang slår rekord i mængden af gods over kaj. I årets første ni måneder er der samlet set en fremgang for både containere og massegods på hele 13 pct. sammenlignet med samme periode i rekordåret 2021.
Aarhus Havn indgår aftale med Danske Shipping- og Havnevirksomheder om optimering af arealer ved en kommende havneudvidelse3.11.2022 08:47:16 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn og brancheorganisationen Danske Shipping- og Havnevirksomheder har onsdag den 2. november 2022 underskrevet en fælles aftale, der igangsætter en proces med at optimere havnens arealer i forbindelse med etablering af Yderhavnen. Aftalen er den første af sin slags i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum