Danske Professionshøjskoler

Gode takter i nyt regeringsgrundlag, mener Danske Professionshøjskoler

14.12.2022 14:40:32 CET | Danske Professionshøjskoler | Pressemeddelelse

Del
I Danske Professionshøjskoler tager forkvinde Camilla Wang godt imod det nye regeringsgrundlag. Det gælder ikke mindst forslagene om mere fleksible uddannelsesveje og afbureaukratisering. Men hun savner også tydeligere ambitioner for at løfte og udvikle kvaliteten på professionsuddannelserne på velfærdsområdet.

Den nye SVM-regering har netop fremlagt sit nye og omfattende regeringsgrundlag. Regeringen vil bl.a. fremtidssikre det danske uddannelsessystem med mere frihed, fleksibilitet og sammenhæng mellem alle uddannelsesniveauer, videreuddannelserne og arbejdsmarkedet i hele landet og gennem hele livet.

- Jeg ser frem til samarbejdet med den nye regering om at løse en række af de store udfordringer, vi som samfund står overfor bl.a. ved at udvikle stærke og relevante professionsuddannelser i hele landet. I den forbindelse er ambitionen om mere frihed, fleksibilitet og sammenhæng på tværs af hele vores uddannelsessystem helt rigtig. Her er der klart et potentiale til at løse noget af den mangel på arbejdskraft, som vi ser flere steder, siger Camilla Wang.

Hun roser også regeringens ambitioner om at frisætte den offentlige sektor. Her er der flere oplagte muligheder på de videregående uddannelser, som professionshøjskolerne gerne samarbejder med regeringen om. Målet er at frigive tid til kerneopgaven, nemlig at uddanne dygtige fagprofessionelle til både det private og offentlige arbejdsmarked.

Savner ambitioner på velfærdsområdet

Regeringsgrundlaget kunne dog have været mere ambitiøst, når det gælder uddannelserne til fx sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver. Det mener Camilla Wang.

- Søgningen mod de store uddannelser på velfærdsområdet er faldet markant de senere år. Samtidig kan hospitaler, skoler og børnehaver ikke rekruttere de uddannede medarbejdere, som der er brug for. Her savner jeg nogle tydelige ambitioner for, hvordan vi fremover fx kan uddanne flere sygeplejersker og pædagoger, som der i den grad er behov for, siger Camilla Wang.

Hun havde også gerne set, at regeringsgrundlagets forslag om etablering af nye studiepladser på engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser ikke kun gjaldt for universiteterne, men også havde omfattet professionshøjskoler og erhvervsakademier, så der bliver fokus på hele det videregående uddannelsessystem.

For yderligere oplysninger: 

Ole Larsen, kommunikationschef i Danske Professionshøjskoler: M: 9154 1668; E: oll@dkprof.dk 

Camilla Wang, forkvinde i Danske Professionshøjskoler: 7248 1044.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København V

+45 92 92 35 75https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de seks danske professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Nye kvote 2-søgetal: Flere søger uddannelser til sygeplejerske og pædagog, mens søgningen til læreruddannelsen står stille15.3.2026 15:25:29 CET | Pressemeddelelse

Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. De nye søgetal viser, at der samlet set er lige så mange 1. prioritetsansøgninger til landets seks professionshøjskoler som sidste år. Ser man på de enkelte uddannelser på landsplan, er der på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen tale om en mindre stigning på henholdsvis 5 og 2 pct. i kvote 2, mens det for læreruddannelsen er status quo sammenlignet med sidste år. Søgetallene dækker over regionale forskelle på tværs af de seks professionshøjskoler. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over den mindre stigning til flere velfærdsrettede professionsuddannelser, men understreger, at de samlede søgetal til videregående uddannelser først kendes i starten af juli. ”Sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der skal gøre uddannelserne mere attraktive, markerer på mange måder en ny begyndelse for professionsuddannelserne. På landets professionshø

Danske Professionshøjskoler: Epx-anbefalinger er solidt grundlag for en praksis- og professionsrettet gymnasie-uddannelse med høj faglighed15.12.2025 12:03:38 CET | Pressemeddelelse

Epx-ekspertgruppens anbefalinger udgør et solidt og ambitiøst afsæt for at skabe en ny, attraktiv gymnasieuddannelse, der klæder de unge på til at læse videre på en erhvervs- og professionsrettet uddannelse. Skal de høje faglige ambitioner indfries, kræver det en målrettet implementering med en national plan for bl.a. udviklingen af fag og læreplaner samt et fælles kompetenceudviklingsprogram for fremtidens epx-lærere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye