Gode råd til nytårskrudtet
19.12.2017 08:54:16 CET | Dansk Standard | Pressemeddelelse

Nytåret nærmer sig, og fra fredag den 15. december kan du lovligt købe fyrværkeri. Når du står i butikken, er det vigtigt, at du som forbruger holder øje med CE-mærkningen.
Fyrværkeri der ikke er CE-mærket er ulovligt. Du skal derfor være opmærksom på netop den mærkning, som viser, at producenten overholder alle væsentlige lovkrav og sikkerhedskrav.
- Fyrværkeri er forbundet med sikkerhedshensyn, og der vil altid være en risiko ved affyring. Derfor er det vigtigt, at du holder godt øje, når du køber dit fyrværkeri. CE-mærket fortæller dig, at det lever op til de krav, der er til produktion og sikkerhed, og at det er godkendt til salg i Danmark, fortæller Jørgen Hagelund, seniorkonsulent i Dansk Standard, og fortsætter:
- Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at forbrugere altid skal følge Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger til håndteringen af fyrværkeri, såsom at bruge beskyttelsesbriller og holde sikker afstand.
Dansk Standard er med til at lave og udvikle de fælles europæiske standarder for fyrværkeri, som er grundlaget for CE-mærkningen. Arbejdet er europæisk, og Danmarks input går gennem Dansk Standard i et udvalg med fokus på sikkerhed.
Fakta om køb og anvendelse af fyrværkeri
- I Danmark må du købe fyrværkeri fra den 15. december til den 31. december
- Du må anvende fyrværkeri fra den 27. december til og med den 1. januar.
- Vær opmærksom på, at man som forbruger ikke må indføre fyrværkeri til Danmark – heller ikke hvis det er CE-mærket.
- Lovligt fyrværkeri vil altid være udstyret med en CE-mærkning. Selv med CE-mærket fyrværkeri er det vigtigt at tage sikkerhedsforanstaltninger
Følg altid Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger:
1. Brug altid beskyttelsesbriller
2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
5. Gå aldrig tilbage til en fuser
Billeder
Information om Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder bl.a. for at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder. Dansk Standard tilbyder også rådgivning, kurser og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard
Dansk Standard fylder 100 år25.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I et århundrede har standarder været med til at skabe et trygt samfund og et stærkt erhvervsliv. Standarder har bundet generationer og markeder sammen – og de bliver kun vigtigere for dansk konkurrenceevne, eksport og innovation de næste 100 år.
Det danske EU-formandskab bæredygtighedscertificeret – igen22.12.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
For anden gang er organiseringen af det danske EU-formandskab blevet certificeret efter den globalt anerkendte standard for bæredygtighed i event- og mødebranchen, ISO 20121. Dansk Standard og BeeSustain ApS har rådgivet i, hvordan formandskabet kunne bruge standarden til at målrette indsatser inden for miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse, i forbindelse med de mange møder afholdt på dansk jord i 2025 arrangeret af Udenrigsministeriets EULOG-kontor.
Nye testmetoder til legetøj skal beskytte børn mod skadelige kemiske stoffer1.12.2025 07:36:00 CET | Pressemeddelelse
For at beskytte børn mod sundhedsskadelige stoffer har Danmark i tæt samarbejde med EU-Kommissionen siddet for bordenden i udviklingen af fem nye europæiske standarder. Standarderne skal imødegå konkrete kemiske risici og sikre, at legetøj på det europæiske marked lever op til skærpede krav.
Europæisk standard skal gøre cirkulært produktdesign til en konkurrencefordel18.11.2025 08:04:31 CET | Pressemeddelelse
Den europæiske standard ’Metode til at opnå cirkulært produktdesign’ er nu tilgængelig på dansk. Standarden hjælper virksomheder med at tænke cirkularitet ind allerede i designfasen – og dermed gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen.
København samler Europas AI-eksperter: Dansk Standard sidder for bordenden17.11.2025 09:25:51 CET | Pressemeddelelse
I denne uge samler Dansk Standard 170 eksperter fra hele Europa for at sikre færdiggørelsen af standarderne, der skal understøtte EU’s kommende AI-forordning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

