Gode nyheder til varmebevidste danskere
30.10.2020 11:02:02 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Der var godt nyt til de danskere, som i øjeblikket overvejer at udskifte deres oliefyr og naturgas med en varmepumpe, da regeringen og partierne bag klimaaftalen i dag kunne præsentere en aftale om markant støtte til udfasningen af olie- og gasfyr samt udrulningen af fjernvarme og varmepumper.
”Det vigtigste er, at regeringen og folketingets partier tager ansvar for en markant CO2-reduktion. Samtidig skaber man med denne aftale sikkerhed for, at det også de kommende år bliver muligt at få støtte til at udskifte det gamle olie- eller gasfyr med en mere miljørigtig løsning – eksempelvis i form af en varmepumpe,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Aftalen betyder blandt andet, at der afsættes 2,3 mia. kroner til omlægningen fra fossil til grøn opvarmning. Og man håber på denne måde at kunne udskifte 60.000-70.000 oliefyr og 120.000-170.000 gasfyr frem mod 2030. Sammenlagt vurderes det at reducere CO2-udledningen med 700.000 ton.
”Det er også vigtigt, at man med aftalen sørger for, at der er balance mellem støtten til fjernvarme og varmepumper. I sidste ende handler det om, at så mange danskere som muligt skal have adgang til grønnere opvarmning, og det er dagens aftale et solidt skridt hen imod,” siger Simon O. Rasmussen og uddyber:
”Det er ligeledes positivt, at man med ordningen vil hjælpe med at dække boligejernes udgifter til afkoblingen fra gasnettet, så kunderne ikke kommer til at stå med en ekstraregning på 8.000 kroner, når de vil droppe deres gasfyr til fordel for grønnere alternativer,” siger Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum