Go'dav og farvel på nordjysk forsikringskontor
21.8.2020 11:19:01 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Fremover er det et nyt ansigt, der overtager roret hos GF Aalborg, som omfatter et stort geografisk område fra Farsø i syd til Brønderslev i nord. Den nye afdelingschef er 42 år og har mange års solid ledelses- og forsikringserfaring fra Tryg Forsikring og som ekstern ledelseskonsulent. Hun bor i Aalborg og brænder for at gøre en forskel for både medlemmer og medarbejdere.
- GF er et godt sted at være forsikret, og det er et godt sted at være medarbejder. Vi er ejet af vores medlemmer og skal ikke tjene penge til aktionærer. Det betyder, at vi kan koncentrere os om at give den gode nære service og de gode forsikringsdækninger, og samtidig deler vi overskuddet med medlemmerne, siger Mette Langagergaard.
Ambitioner med respekt for kulturen
- Jeg har mange ambitioner om at gøre GF endnu mere kendt i vores område, fordi vi har så meget at byde på. Samtidig er jeg meget ydmyg over, at jeg står på skuldrene af de resultater og den kultur, der er blevet skabt gennem mange år med Bente i spidsen, fortsætter den nye afdelingschef.
Bestyrelsesformand Bjarne Christensen siger: - Bente har i god tid informeret os i bestyrelsen om, at hun ønskede at gå på efterløn. En beslutning, som vi har stor respekt for, og vi ønsker Bente et fantastisk otium efter mange års vedholdende og dygtig indsats for GF Aalborg.
- Valget af Mette Langagergaard som ny afdelingschef er sket efter en grundig rekrutteringsproces, hvor vi har haft mange ansøgere. Med Mette har vi fundet den kandidat, der har de faglige, ledelsesmæssige og menneskelige kvaliteter, vi mener, der skal til for at fortsætte den fremgang, GF Aalborg er inde i som en stærk regional forsikringsklub, slutter Bjarne Christensen.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
GF Aalborg er en del af GF Forsikring, der blev stiftet i 1967 som protest mod de traditionelle forsikringsselskabers stigende priser på bilforsikring. GF skal ikke tjene penge til aktionærer og er kendt for sin overskudsdeling på alle forsikringer til både privatkunder og mindre erhvervsvirksomheder. GF Forsikring har de seneste år haft stor medlemstilgang og er i dag blandt Danmarks største medlemsejede forsikringsselskaber.
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Skive, Thy og Mors flytter til nye og større lokaler i Skive19.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret 2026 flytter skive-afdelingen i GF Skive, Thy og Mors til nye og mere moderne lokaler for bl.a. at styrke medlemsoplevelsen og tilbyde medarbejderne et forbedret arbejdsmiljø.
Nyt samarbejde om tidlig opsporing af type 2-diabetes30.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring støtter nu Diabetesforeningens ”sundhedsbus”, der i den kommende tid skal køre landet tyndt for at opspore type 2-diabetes hos de tusindvis af danskere, der går rundt med sygdommen uden at vide det.
Genvalg til GF Forsikrings bestyrelse25.4.2026 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
På den årlige generalforsamling i GF Forsikring var der både genvalg til Torben B. Pedersen, Esbjerg, som formand og til de tre bestyrelsesmedlemmer Mattias Andersen, Bogense, Lykke Outzen Mørk, Køge, og Christian Hermansen, Horsens.
GF Aalborg og Randers fusionerer og kommer endnu tættere på medlemmerne15.4.2026 14:03:06 CEST | Pressemeddelelse
NORDJYLLAND/KRONJYLLAND: Med en netop vedtaget fusion styrker GF Forsikring sin position inden for både privat og erhverv fra Brønderslev i nord til Langå i syd. Både kontorerne i Aalborg og Randers styrkes – og ambitionen er at være endnu tættere på medlemmerne i hele området.
Danske haver er farlige for midaldrende mænd på stiger14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor over danskerne. Men arbejdet med at trimme og fikse haven er ingen dans på roser ifølge GF Forsikring. Antallet af ulykker i haven stiger ganske betragteligt, og særligt én gruppe skal tage sig i agt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
