Globalt potentiale for dansk eksport af sundhedsløsninger
Store og små danske virksomheder har muligheden for at spille en vigtig rolle for at styrke sundhedssystemer verden over. Det er konklusionen på en markedsanalyse, som Udenrigsministeriet har foretaget i samarbejde med Sundhedsministeriet for at kortlægge de vigtigste danske markeder i life science-sektoren, som blandt andet dækker produktion og udvikling af læge- og hjælpemidler.
Analysen skal fungere som et springbræt for det videre arbejde, som Udenrigsministeriet gør for at styrke dansk eksport.
- Dansk eksport sikrer gode danske arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, vi målrettet kan sætte ind med de kræfter, vi har i Udenrigsministeriet for at skabe flere muligheder. Vi har et stort netværk af ambassader og danske repræsentanter, som kan åbne døre for danske virksomheder ind til disse sektorer, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Det er særligt i lande som USA, Frankrig, Japan, Tyskland, Canada og Storbritannien, at danske virksomheder på kort sigt har muligheder for udvide eksporten, og ikke mindst forsvare eksisterende markedsandele. På disse markeder ser man at både markedsstørrelse, ambassadens netværk, eksisterende myndighedssamarbejde og en naturlig prioritering fra virksomheder går op i en højere enhed. Samtidig ser man et stort potentiale for at løfte eksporten på kort sigt på nærmarkederne.
Andre lande som Norge og Sverige samt Polen er også yderst interessante, da man ser at sundhed vil spille en vigtig rolle i mange europæiske lande ifm. EU’s genopretningsfond på 750 mia. EUR, hvilket vil betyde væsentlige muligheder for danske virksomheder, der leverer løsninger og udstyr til udvikling af landenes sundhedssystemer.
Om markedsanalysen
Analysen er lavet af Udenrigsministeriet i samarbejde med Sundhedsministeriet, for at identificere og give overblik over eksportmarkeder, der har særligt stort potentiale for den danske life science-sektor. I forbindelse med genstart af dansk eksport, anbefalede Genstartsteamet for life science og biotek, at der blevet lavet en analyse af eksportpotentialet, hvilket en bred aftale med regeringen bekræftede i ”Aftale om genstart af dansk eksport”.
Analysen skal ses som et udgangspunkt for en dialog og en yderligere individuel kvalificering af, hvorvidt de afdækkede muligheder er relevante for den enkelte virksomhed. Dermed opfordres der til at indgå i yderligere dialog med erhvervs- og medlemsorganisationerne og ikke mindst repræsentationerne ude i verdenen, da det er dem der sidder tættest på.
Analysen er koncentreret til at belyse mulighederne for virksomheder, der arbejder i hele elle dele af værdikæden for medicoprodukter, lægemidler, hjælpemidler, healthtech og bioteknologiske præparater, som fx medicin, digitale journalsystemer, iltdoseringsapparater og desinfektionsrobotter.
Hele analysen kan findes via dette link
For pressespørgsmål, kontakt Udenrigsministeriets pressevagt på pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn28.10.2025 10:45:24 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 29. oktober 2025 kl. 12.00 Fra regeringen deltager statsministeren. Følgende emner er på dagsordenen: Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025
Udenrigsministeren ledsager Kongeparret til statsbesøg i Letland28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Under besøget forventes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen også at mødes med repræsentanter fra den lettiske regering.
Statement by the Nordic and Caribbean Community (CARICOM) Foreign Ministers13.10.2025 11:50:04 CEST | Nyhed
Statement by the Nordic and Caribbean Community (CARICOM) Foreign Ministers on tackling climate change and implementing the Paris Agreement commitments.
Joint statement: Shadow Fleet Task Force11.10.2025 02:06:09 CEST | Nyhed
On October 8, 2025, Canada and Denmark convened a meeting of the Shadow Fleet Task Force.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn10.10.2025 10:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 10. oktober 2025 kl. 13.30
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
