YouGov Denmark

Global undersøgelse: Italiensk mad er det bedste i verden

Del
I en undersøgelse foretaget i 24 lande lægger pizza og pasta sig i spidsen – tæt forfulgt af kinesisk og japansk mad.

En international YouGov-undersøgelse med mere end 25.000 mennesker i 24 lande viser, at pizza og pasta er blandt det mest populære mad i verden.

Vi spurgte folk, hvilke af 34 nationale køkkener de havde prøvet, og om de kunne lide maden eller ej, og Italiensk mad var det mest populære. Det italienske køkken havde en gennemsnitlig popularitetsscore på 84% i de 24 adspurgte lande.

Italienerne selv er de største fans af deres eget køkken, som indtager en patriotisk førsteplads med 99% af italienerne, der værdsætter deres eget køkken. Andre store tilhængere omfatter spanierne (94% af dem, der har prøvet maden, siger, at de kan lide den) og franskmændene (92%), mens kineserne (59%) er dem, der er mindst imponerede over det italienske køkken.

For at se dette indhold fra d25d2506sfb94s.cloudfront.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Andenpladsen efter det italienske køkken går til det kinesiske køkken, som havde en gennemsnitlig score på 78% på tværs af de adspurgte lande. I Kina synes 95% om maden efterfulgt af Singapore (94% af dem, der har prøvet maden, siger, at de kan lide den), og i Hongkong (91%) er der også mange tilhængere. Det kinesiske køkken er mindst populært i Saudi-Arabien (54%) og Indonesien (57%).

Verdens tredje mest populære køkken er det japanske med en gennemsnitlig score på 71% på tværs af de 24 lande. Ud over de 94% af japanerne, der kan lide maden, kan 94% af de singaporeanere, der har prøvet maden, også lide den, hvilket også gælder for 93% af folk i Hongkong. Igen er det saudierne, der er mindst begejstrede - kun 43% kan lide maden.

I bunden af listen har vi det peruvianske køkken med en gennemsnitlig score på kun 32%. Med kun en anelse flere point (som er afrundet til samme procentvise score) finder vi det finske køkken.

Det skal her bemærkes, at kun Finland, og ikke i Peru, er blandt de undersøgte lande, hvilket betyder, at de loyale 94% af finnerne, som kunne lide deres egen mad, var nok til at give det finske køkken en fordel. Hvis undersøgelsen også havde være foretaget i Peru, ville det finske køkken formentlig have lagt sig i bunden.

Det land, som syntes mindst om et andet lands mad, var Japan om det saudiarabiske køkken. Kun 11% af det japanske folk, som har prøvet saudiarabisk mad, sagde at de kunne lide det.

Undersøgelsen viste faktisk, at det japanske folk er de hårdeste madkritikere blandt alle de adspurgte lande. Ud af de 34 køkkener vi spurgte til, fik 23 mindre end 50% blandt de japanske respondenter. I gennemsnit sagde kun 39% af det japanske folk, at de kunne lide noget udenlandsk mad.

Derimod er filippinerne det folkefærd, der er mest tilbøjeligt til at værdsætte international mad. I gennemsnit sagde 67% af de filippinere, der havde prøvet et givent køkken, at de kunne lide maden, og det var kun fem slags mad, der blev værdsat af færre end halvdelen.

Stegt flæsk med persillesovs og frikadeller scorer ikke højt

Mere end 8 ud af 10 af danskerne kan lide den klassiske danske kogekunst (85%), mens mindre end halvdelen (43%) i de europæiske lande deler den samme opfattelse.

De danske klassikere møder især skepsis fra spaniere og italienere, hvor kun 20-25% af dem, der har prøvet dansk mad, kunne lide det.

De mindst imponerede var dog japanerne, hvor kun 14% af dem, der har prøvet det, kunne lide det.

Vores nordiske naboer viser størst entusiasme omkring den danske mad sammenlignet med de øvrige lande i undersøgelsen. Af de, der har smagt dansk mad, kunne 56% af finnerne, 62% af svenskerne og 67% af nordmændene godt lide det.

Blandt de nordiske lande indtager dansk mad andenpladsen mod Finland på sidstepladsen, Norge på tredjepladsen og Sverige på førstepladsen.

I undersøgelsen er der ikke er blevet spurgt til den skandinaviske nyfortolkning New Nordic, der har sat mere fokus på lokale og sæsonprægede råvarer. Det kan derfor ikke udelukkes, at det nye, mere trendy køkken ville have scoret højere på listen.

Download hele resultatet her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
En international YouGov-undersøgelse med mere end 25.000 mennesker i 24 lande viser, at pizza og pasta er blandt det mest populære mad i verden.
En international YouGov-undersøgelse med mere end 25.000 mennesker i 24 lande viser, at pizza og pasta er blandt det mest populære mad i verden.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om YouGov Denmark

YouGov Denmark
Klosterstræde 9
1157 København K

What the world thinks

YouGov er en international data- og markedsanalysekoncern. Vores kerneydelse er meningsmålinger, som kommer fra vores meget engagerede panel på 6 millioner mennesker over hele verden. Vi kombinerer denne kontinuerlige datastrøm med vores ekspertise inden for dybdegående research og indgående kendskab til branchen i en systematisk research- og marketingkontekst.

Vores udvalg af syndikerede, egenudviklede dataprodukter omfatter YouGov BrandIndex, den daglige brandtracker, og YouGov Profiles, som er vores segmenterings- og profileringsværktøj. Den markedsledende YouGov Omnibus giver hurtigt og omkostningseffektivt svar på research-spørgsmål fra hele befolkningen eller udvalgte målgrupper. Vi tilbyder også en bred vifte af kvantitative og kvalitative services, som skræddersyes af vores specialistteams med henblik på at opfylde vores kunders specifikke behov.

Med 30 kontorer i 20 lande og panelmedlemmer i 38 lande er YouGovs internationale markedsanalysenetværk et af de ti største i verden.Besøg yougov.com for yderligere oplysninger.

Følg pressemeddelelser fra YouGov Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouGov Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye