Global opvarmning giver træer flere frostskader i Europa og Asien

Mens DMI forudser endnu en omgang nattefrost i denne uge, altså godt inde i maj 2020, viser et nyt studie, at vi må regne med mere af den slags fremover. Altså sen forårsfrost. Og det bliver hårdt for vores træer.

I takt med den globale opvarmning begynder træerne at grønnes tidligere på året, men netop mens de spæde blade titter frem er træerne mest sårbare for frostgrader.

”Og det nye studie viser, at sen forårsfrost bliver stadigt hyppigere i takt med den generelle opvarmning,” forklarer Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE), der har bidraget til studiet.

Udviklingen går værst ud over træer i de tempererede områder i Europa og Asien, hvor den sene forårsfrost truer økosystemer, landbrug og økonomi, advarer et stort internationalt forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet. Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Nye beregninger viser, at risikoen for forårsfrostskader i disse områder er steget betydeligt i perioden 1959-2017.

En tredjedel af Europas skove udsat

Risikoen er steget mest dramatisk i større dele af Europa – inklusive Danmark - og Østasien, som hidtil kun sjældent har oplevet sen forårsfrost. I disse områder er mange lokale træer "opportunistiske" og springer ud allerede efter kort tids varme. Dermed fører klimaforandringerne til et misforhold mellem varme tidligt på foråret, frostnætter i det sene forår og træernes strategier for løvspring.

Resultatet er, at 35 procent af de europæiske og 26 procent af de asiatiske tempererede skove er blevet mere og mere sårbare over for forårsfrost.

“Hvad det kommer til at betyde for skovene som økosystemer, ved vi ikke. Men i naturlige skove vil det kunne påvirke konkurrenceforholdene mellem de forskellige træer og buske og dermed på sigt ændre skovenes sammensætning,” forklarer Jens-Christian Svenning.

Frost rammer økonomi og fører til mere opvarmning

Global opvarmning er typisk forbundet med overdrevent varmt vejr og hedebølger om sommeren. Imidlertid vil klimaændringerne forværre alle former for ekstremt vejr, og det gælder også frostepisoder efter at forårsvarmen er startet.

I marts 2017 dræbte sen forårsfrost knap halvdelen af de ikoniske kirsebærblomster i Washington, DC, som var sprunget tidligt ud efter en usædvanlig varm februar. Samme år fik en hidtil uset varm periode planter til at springe ud i Vesteuropa før en sen forårsfrost i april. Det forårsagede alvorlige skader på naturlige og dyrkede planter og førte til et anslået samlet økonomisk tab på 3,3 milliarder euro – hvoraf kun 18 procent var forsikret, ifølge genforsikringsselskabet MunichRe.

“Danmark blev også ramt i 2017, med store skader på frugthøsten og sænket frøproduktion hos træer til skovbranchen. Og forårsfrost gav også store tab for frugthøsten igen i 2019”, fortæller Jens-Christian Svenning.

Og der er tale om en ond cirkel. Når bladene bliver beskadiget af frosten sænkes fotosyntesen, så planterne ikke opsuger så meget CO₂, hvilket igen betyder større udledning af CO₂ til atmosfæren. Som igen fører til yderligere opvarmning.

Amerikanske træer er mere forsigtige

”I denne nye big-data-undersøgelse analyserede vi timetemperaturer over hele verden over en 60-årig periode og kortlagde næsten 1.500 arter ud fra deres sårbarhed for frost. Ved at parre årlige frostforekomster og planteegenskaber på verdensplan var det muligt for os at forudsige skoves sårbarhed for sen frost under klimaændringer,” forklarer adjunkt Alejandro Ordonez, Institut for Biologi og BIOCHANGE, AU, som også har bidraget til studiet.

Kortlægningen viser, at sen forårsfrost generelt er hyppigere i Nordamerika end i Europa og Asien. Det skyldes hovedsageligt, at der ikke er øst-vest-vendte bjergkæder i Nordamerika, så varmebølger fra Den Mexicanske Golf og kuldebølger fra de arktiske områder kan bevæge sig uhindret over kontinentet og skabe store temperaturudsving på kort tid.

Undersøgelsen konstaterer også, at mange træer i områder, der historisk er vant til oplevet frostrisiko om foråret, ligesom Nordamerika, har udviklet visse beskyttelsesforanstaltninger. Disse “forsigtige” træer springer ikke ud, medmindre de har oplevet lang tids varme. Denne forsigtighed giver en værdifuld forsikring mod frostskader, som kan påvirke deres vækst, reproduktion og overlevelse.