Aarhus Universitet Natural Sciences

Global opvarmning giver træer flere frostskader i Europa og Asien

Del

Et globalt forskningsprojekt viser, at klimaændringerne øger risikoen for frostgrader sent på foråret. Det kan især skade skove i Europa og Asien, hvor planterne ikke er vant til den slags udsving i temperaturen og derfor springer ud, så snart det er varmt nok til det. I Nordamerika er træerne mere vant til forårsfrost og derfor forsigtige med at springe ud.

Ved at integrere data om klima og planternes egenskaber har forskerne kunnet lave dette kort, der viser, hvordan risikoen for skader fra forårsfrost på træer har ændret sig i perioden 1959-2017. De røde områder er særligt bekymrende. I disse områder overlapper stigende hyppighed af sen forårsfrost med træarter der generelt har blade, der nemt springer ud ved midlertidig forårsvarme og har lav tålsomhed overfor frost. Grafik: Constantin Zohner, ETH Zürich
Ved at integrere data om klima og planternes egenskaber har forskerne kunnet lave dette kort, der viser, hvordan risikoen for skader fra forårsfrost på træer har ændret sig i perioden 1959-2017. De røde områder er særligt bekymrende. I disse områder overlapper stigende hyppighed af sen forårsfrost med træarter der generelt har blade, der nemt springer ud ved midlertidig forårsvarme og har lav tålsomhed overfor frost. Grafik: Constantin Zohner, ETH Zürich

Mens DMI forudser endnu en omgang nattefrost i denne uge, altså godt inde i maj 2020, viser et nyt studie, at vi må regne med mere af den slags fremover. Altså sen forårsfrost. Og det bliver hårdt for vores træer.

I takt med den globale opvarmning begynder træerne at grønnes tidligere på året, men netop mens de spæde blade titter frem er træerne mest sårbare for frostgrader.

”Og det nye studie viser, at sen forårsfrost bliver stadigt hyppigere i takt med den generelle opvarmning,” forklarer Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE), der har bidraget til studiet.

Udviklingen går værst ud over træer i de tempererede områder i Europa og Asien, hvor den sene forårsfrost truer økosystemer, landbrug og økonomi, advarer et stort internationalt forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet. Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Nye beregninger viser, at risikoen for forårsfrostskader i disse områder er steget betydeligt i perioden 1959-2017.

En tredjedel af Europas skove udsat


Risikoen er steget mest dramatisk i større dele af Europa – inklusive Danmark - og Østasien, som hidtil kun sjældent har oplevet sen forårsfrost. I disse områder er mange lokale træer "opportunistiske" og springer ud allerede efter kort tids varme. Dermed fører klimaforandringerne til et misforhold mellem varme tidligt på foråret, frostnætter i det sene forår og træernes strategier for løvspring.

Resultatet er, at 35 procent af de europæiske og 26 procent af de asiatiske tempererede skove er blevet mere og mere sårbare over for forårsfrost.

“Hvad det kommer til at betyde for skovene som økosystemer, ved vi ikke. Men i naturlige skove vil det kunne påvirke konkurrenceforholdene mellem de forskellige træer og buske og dermed på sigt ændre skovenes sammensætning,” forklarer Jens-Christian Svenning.

Frost rammer økonomi og fører til mere opvarmning


Global opvarmning er typisk forbundet med overdrevent varmt vejr og hedebølger om sommeren. Imidlertid vil klimaændringerne forværre alle former for ekstremt vejr, og det gælder også frostepisoder efter at forårsvarmen er startet.

I marts 2017 dræbte sen forårsfrost knap halvdelen af de ikoniske kirsebærblomster i Washington, DC, som var sprunget tidligt ud efter en usædvanlig varm februar. Samme år fik en hidtil uset varm periode planter til at springe ud i Vesteuropa før en sen forårsfrost i april. Det forårsagede alvorlige skader på naturlige og dyrkede planter og førte til et anslået samlet økonomisk tab på 3,3 milliarder euro – hvoraf kun 18 procent var forsikret, ifølge genforsikringsselskabet MunichRe.

“Danmark blev også ramt i 2017, med store skader på frugthøsten og sænket frøproduktion hos træer til skovbranchen. Og forårsfrost gav også store tab for frugthøsten igen i 2019”, fortæller Jens-Christian Svenning.

Og der er tale om en ond cirkel. Når bladene bliver beskadiget af frosten sænkes fotosyntesen, så planterne ikke opsuger så meget CO2, hvilket igen betyder større udledning af COtil atmosfæren. Som igen fører til yderligere opvarmning.

Amerikanske træer er mere forsigtige


”I denne nye big-data-undersøgelse analyserede vi timetemperaturer over hele verden over en 60-årig periode og kortlagde næsten 1.500 arter ud fra deres sårbarhed for frost. Ved at parre årlige frostforekomster og planteegenskaber på verdensplan var det muligt for os at forudsige skoves sårbarhed for sen frost under klimaændringer,” forklarer adjunkt Alejandro Ordonez, Institut for Biologi og BIOCHANGE, AU, som også har bidraget til studiet.

Kortlægningen viser, at sen forårsfrost generelt er hyppigere i Nordamerika end i Europa og Asien. Det skyldes hovedsageligt, at der ikke er øst-vest-vendte bjergkæder i Nordamerika, så varmebølger fra Den Mexicanske Golf og kuldebølger fra de arktiske områder kan bevæge sig uhindret over kontinentet og skabe store temperaturudsving på kort tid.

Undersøgelsen konstaterer også, at mange træer i områder, der historisk er vant til oplevet frostrisiko om foråret, ligesom Nordamerika, har udviklet visse beskyttelsesforanstaltninger. Disse “forsigtige” træer springer ikke ud, medmindre de har oplevet lang tids varme. Denne forsigtighed giver en værdifuld forsikring mod frostskader, som kan påvirke deres vækst, reproduktion og overlevelse.

Kontakter

Professor Jens-Christian Svenning
Institut for Biologi
Center for Biodiversitetsdynamik i en verden under Forandring
Aarhus Universitet
Mail:svenning@bios.au.dk
Mobil: 2899 2304

Billeder

Ved at integrere data om klima og planternes egenskaber har forskerne kunnet lave dette kort, der viser, hvordan risikoen for skader fra forårsfrost på træer har ændret sig i perioden 1959-2017. De røde områder er særligt bekymrende. I disse områder overlapper stigende hyppighed af sen forårsfrost med træarter der generelt har blade, der nemt springer ud ved midlertidig forårsvarme og har lav tålsomhed overfor frost. Grafik: Constantin Zohner, ETH Zürich
Ved at integrere data om klima og planternes egenskaber har forskerne kunnet lave dette kort, der viser, hvordan risikoen for skader fra forårsfrost på træer har ændret sig i perioden 1959-2017. De røde områder er særligt bekymrende. I disse områder overlapper stigende hyppighed af sen forårsfrost med træarter der generelt har blade, der nemt springer ud ved midlertidig forårsvarme og har lav tålsomhed overfor frost. Grafik: Constantin Zohner, ETH Zürich
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Store datasæt afslører små RNA-molekyler med en rolle i epilepsi25.6.2020 12:12:50 CESTPressemeddelelse

Et internationalt forskerhold beskriver, hvordan mængden af det såkaldte 'ikke-kodende' RNA ændrer sig under epileptiske anfald. Forskerne fandt også ud af, at de ved at blokere specifikke molekyler kaldet mikroRNA'er kan mindske antallet af epileptiske anfald i en musemodel. Opdagelsen giver håb om, at disse RNA-molekyler kan tjene som mulige mål for fremtidig behandling af epilepsi.

Signalstof, som potentiel kan bruges til behandling mod COVID-19, har også negative effekter12.6.2020 09:56:14 CESTPressemeddelelse

Det er svært at føre en krig uden at nogle kommer til skade, og dette gælder også, når vores immunforsvar skal nedkæmpe virale infektioner, såsom influenza og COVID-19. Forskning udført at et team fra The Crick Institute og Aarhus Universitet beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser såsom influenza og SARS-CoV-2.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum