Gladsaxes klimaindsats er igen blandt verdens bedste
16.11.2020 07:30:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Hvert år rapporterer hundredvis af byer i verden deres klimadata til den globale klimaorganisation Carbon Disclosure Project (CDP), og for tredje gang i træk får Gladsaxe topkarakter for sin klimaindsats. I den nye opgørelse fra CDP får Gladsaxe igen en plads på A-listen, som tæller en lille skare på 88 byer i hele verden, der gør mest for at begrænse klimaforandringerne.
Gladsaxe bygger blandt andet svanemærkede børnehuse og skal i gang med at bygge verdens første cirkulære børnehus. Kommunen har vedtaget en ny og bæredygtig indkøbspolitik, investeret i bæredygtig transport og udviklet klimatilpasningssystemer, der skaber nye rekreative områder for borgerne. Heraf er regnvandsbassinerne ved Gladsaxe Stadion og Kong Hans Have blevet fremhævet blandt verdens mest visionære.
Placeringen på CDP’s A-liste betyder samtidig, at Gladsaxe får titlen som ”climate leader” og betragtes som globalt foregangseksempel.
Har nået 40 procents CO2-reduktion
Gladsaxe har gennem en årrække arbejdet ambitiøst og strategisk med klimaudfordringerne, og med endnu en plads på CDP’s A-liste fastholder Gladsaxe sin globale topplacering for byer, der har størst fokus på klima.
- Jeg er virkelig stolt over, at vi i Gladsaxe endnu en gang får international anerkendelse for vores mangeårige og ambitiøse klimaindsats. Allerede på FN’s klimatopmøde i 2015 gik vi med i klimapagten ”Global Covenant of Mayors”, og i år har vi netop nået en vigtig milepæl, som vi satte for os selv tilbage i 2013. Vi har nemlig reduceret CO2-udledningen i kommunen som geografisk område med 40 procent sammenlignet med 2007. Og opgørelsen fra CDP viser jo, hvordan byerne med deres lokale klimaløsninger spiller en utrolig vigtig rolle for løsningen af de globale klimaudfordringer, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.
Fortsætter ad den grønne vej
Gladsaxe var den første kommune i Norden, som indarbejdede FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i hele sin måde at arbejde på. Ved at rapportere Gladsaxes klimadata via CDP, øger kommunen sin klimaforpligtelse yderligere, samtidig med at det giver mulighed for at følge fremskridt, overvåge risici og sammenligne sig med andre byer.
Lige nu er Gladsaxe i gang med at udarbejde en samlet strategi for den grønne omstilling i hele kommunen. Her vil Gladsaxe hvert år igangsætte nye initiativer og gennemføre langsigtede investeringer, der nedsætter CO2-belastningen inden for områderne energi, transport og cirkulær økonomi.
Kontakter
Borgmester Trine Græse via kommunikationschef Ulla Baden, mobil 22 76 56 22 eller mail ulla.baden@gladsaxe.dk
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Bred budgetaftale i Gladsaxe Kommune17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe i Gladsaxe Kommune har indgået en budgetaftale for 2027-2030.
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
