Gladsaxe vil udvikle miljøvenligt kunstgræs
15.5.2020 06:00:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Gladsaxe Kommune ønsker at udfase sine traditionelle kunstgræsbaner, der har risiko for at sprede forurenende mikroplast. Derfor arbejdes der lige nu på højtryk for at finde et miljøvenligt alternativ, og her spiller brugerne en afgørende rolle.
Brugerne får stor indflydelse
Det nyeste og mest miljøvenlige kunstgræs er stadig et sjældent fænomen i Danmark. Men der er flere forskellige fabrikanter og typer af de såkaldte 4G-baner, som står for 4. generations kunstgræs. Derfor bliver brugerne af banerne inddraget og får stor indflydelse på, hvilke krav Gladsaxe Kommune stiller til leverandørerne.
- Vi startede med at placere seks små prøver med forskelligt kunstgræs på Gladsaxe Stadion. Dem opfordrede vi de lokale fodboldklubber til at teste og bagefter pege på de fire bedste. Henover sommeren vil vi så lave fire testbaner, som brugerne kan afprøve og evaluere grundigt. Og det hele sker naturligvis inden for sundhedsmyndighedernes retningslinjer, siger Gladsaxes idrætschef Holger Kortbek.
Firstmover på kvalitet
Brugerne skal blandt andet udfylde spørgeskemaer, som er udviklet sammen med DBU, så man kan lave en samlet gennemgang af brugernes vurderinger. Det betyder samtidig, at man lægger større vægt på kvaliteten af banerne.
- Man kan godt sige, at Gladsaxe bliver firstmover på kvalitet. Dels sker der en hurtig udvikling inden for 4G-baner, og dels er de produkter, som vi tester, i den bedste klasse i forhold til de, som findes andre steder i Danmark lige nu. Vi er sikre på, at det giver den mest bæredygtige løsning. Når man så lægger til, at brugernes oplevelse bliver taget i betragtning på en helt ny måde, så kan vi for alvor hæve kvalitetsniveauet. På den måde får Gladsaxe en langsigtet løsning, der både gavner miljø, natur og idrætsliv, siger Gladsaxes idrætschef Holger Kortbek.
I tråd med Gladsaxestrategien
Hele projektet er i fin tråd med Gladsaxes strategi om at arbejde for en bæredygtig omstilling.
- Vi har stort fokus på grøn og bæredygtig udvikling. Derfor er jeg rigtig stolt over, at vi nu finder et alternativ til den forurenende mikroplast, som stadig er det, man bruger til at renovere gamle kunstgræsbaner. Samtidig glæder jeg mig over, at vi har fået involveret vores brugere så tæt i processen, da det jo er dem, som skal bruge banerne til hverdag. På den måde sikrer vi, at miljø- og brugerhensyn går hånd i hånd, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.
I alt skal Gladsaxe Kommune udskifte godt 27.000 m² kunstgræs. Nedbrydningen af det gamle kunstgræs bliver foretaget med EU-verificeret miljøteknologi, så det kan genanvendes.
Hele processen sker i samarbejde med Orbicon | WSP, som er en rådgivervirksomhed i spændingsfeltet mellem klima, miljø, byggeri og infrastruktur. Derudover har DBU, Lokale- og Anlægsfonden, IFFD og de forskellige kunstgræsleverandører været vigtige aktører.
Kontakter
Ulla Baden
Kommunikationschef
22765622
ulla.baden@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
To borgmestre vil have gang i indsatsen mod støj fra M31.7.2026 10:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes og Herlevs borgmestre vil mødes med den nye transportminister for at genstarte dialogen om at sænke trafikstøjen fra Motorring 3.
Nyt samarbejde mellem SOSU H og Gladsaxe Handicaptilbud styrker kobling mellem teori og praksis15.6.2026 09:09:29 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Handicaptilbud og SOSU H har indgået et nyt samarbejde, der styrker koblingen mellem teori og praksis for grundforløbselever. Eleverne fra SOSU H besøger forskellige botilbud og får erfaring med arbejdet med borgere med udviklingshandicap, psykiske lidelser og komplekse støttebehov.
Danmarks første bæredygtige buslæskærm ligger i Gladsaxe15.6.2026 07:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop indviet Danmarks første bæredygtige buslæskærm i træ, med solpaneldrevet digital infoskærm og levende tag.
GoMonkey Cave Gladsaxe tager stort skridt mod en åbning11.6.2026 12:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af området ved den gamle skøjtehal i Gladsaxe er i fuld gang. Caféen, der bliver et fælles mødested for alle omkring Idrætsanlæggene, åbner på lørdag. Du kan allerede nu booke tid i GoMonkey Cave, der åbner 1. august.
Invitation til indvielse af Danmarks første bæredygtige buslæskur10.6.2026 14:00:00 CEST | Presseinvitation
Onsdag den 10. juni kl. 14 indvier Gladsaxe Kommune og Bauer Media Outdoor (tidligere Clear Channel Danmark) officielt Danmarks første Milestone buslæskærm, som er en ny generation af buslæskure.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
