Gladsaxe sparer energi ved at sænke rumtemperaturen

Gladsaxe fulgte anbefalingen, da den daværende regering i 2022 opfordrede kommunerne til at spare på energien ved at sænke temperaturen i bygningerne til højst 19 grader. Målet var at afværge en energikrise i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
Gladsaxe sænkede temperaturen i skoler, skoleklubber, biblioteker og administrationsbygninger, som omfatter omkring 40 procent af kommunens bygninger, mens plejeboliger og børnehuse blev undtaget.
Kommunen har i forvejen skåret 17 procent af energiforbruget fra 2007 til 2020. Blandt andet ved at energirenovere bygninger og flytte energiforbruget fra olie og gas til fjernvarme. Alligevel lykkedes det kommunen at spare næsten otte procent på energien sammenlignet med fjerde kvartal 2021. Det svarer til en besparelse på ca. 700.000 kr. for hele fyringssæsonen.
Effekt på trods af lavt udgangspunkt
Gladsaxes energibesparelse kommer fra et allerede godt udgangspunkt. Det er i forvejen praksis at holde rumtemperaturen i de kommunale bygninger på 20-21 grader. Derudover er op mod 60 kommunale bygninger omlagt fra naturgas til fjernvarme, så fjernvarmeandelen er vokset fra 40 procent i 2007 til 90 procent i 2022. En lang række gamle, energitunge bygninger er gennem de seneste 15 år erstattet af lavenergibygninger. Blandt andet bygger Gladsaxe kun svanemærkede børnehuse, hvor der også er fokus på energien. Samtidig er andre bygninger blevet energirenoveret, blandt andet Gladsaxe Rådhus og Gladsaxe Svømmehal.
Med den samlede klimaindsats med energibesparelser, omlægning af den kommunale vognpark til el og en række andre tiltag og udefrakommende forudsætninger er det lykkedes Gladsaxe Kommune som organisation at reducere sin samlede CO2-udledning med 73 i procent i perioden 2007 til 2020.
Kontakter
Ulla Baden, kommunikationschef, tlf. 22 76 56 22, ulla.baden@gladsaxe.dk
Poul Mathiesen, sagsingeniør, tlf. 22 15 28 51, tmfpma@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Indstil din kandidat til Gladsaxes Bæredygtighedspris 202330.3.2023 11:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til at indstille din kandidat til Bæredygtighedsprisen 2023. Prisen gives til en lokal borger, forening eller organisation, der har gjort noget særligt for at fremme en bæredygtig udvikling i Gladsaxe.
Der skal nyt liv i Gladsaxes gamle skøjtehal7.3.2023 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den gamle skøjtehal i Gladsaxe skal som et femårigt bæredygtigt eksperimentarium rumme nye aktiviteter til glæde for borgerne. Aktører inviteres til at byde ind med kreative idéer.
Gladsaxe frikendt i sag om nødberedskab i hjemmeplejen20.2.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ankestyrelsen slår fast at Gladsaxe overholdt lovgivningen, da kommunen tvunget af coronapandemien måtte indføre nødberedskab i hjemmeplejen ved årsskiftet 2021-2022.
Tre rådgiverteams skal udvikle forslag til udviklingen af nyt kvarter i Bagsværd3.2.2023 11:36:43 CET | Pressemeddelelse
Når Gladsaxe Kommune forventeligt i 2024 overtager området ved Ringbo fra Københavns Kommune, er det hensigten at udvikle et nyt blandet kvarter, der skal hjælpe med at binde de forskellige kvarterer i Bagsværd endnu bedre sammen.
Gladsaxe runder 70.000 borgere27.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I anledning af, at Gladsaxe Kommune netop har rundet 70.000 borgere, besøgte Gladsaxes borgmester Trine Græse jubilæumsfamilien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum