Gladsaxe indsamler og genanvender udtjente iPads
19.1.2021 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Gladsaxe Pædagogiske Videncenter (GPV) har netop indsamlet ca. 300 udtjente og ødelagte iPads fra daginstitutioner rundt om i Gladsaxe Kommune. Formålet med indsamlingen er at give kasseret it-udstyr en økonomisk, bæredygtig og sikker livscyklus.
Med den nye bæredygtige metode genanvender Gladsaxe Kommune 99,7 procent af sit udtjente udstyr, mens kun 0,3 procent bortskaffes.
Bæredygtig løsning på generel udfordring
Det har tidligere været en udfordring at holde styr på gammelt og uudnyttet it-udstyr fra daginstitutioner og skoler. Kasseret udstyr blev ofte gemt væk, fordi institutionerne for eksempel ikke vidste, hvor de skulle gøre af det.
- Vi var nødt til at finde en løsning på, hvad vi skulle gøre med det udtjente it-udstyr fra daginstitutioner. Meget af det var gemt væk i depoter og pulterkamre, fordi det ikke længere kunne bruges. Derfor gik vi simpelthen i gang med at indsamle alle ubrugelige iPads og finde en måde, hvor de kunne blive en del af et bæredygtigt kredsløb og udnytte deres værdi så længe som muligt, siger Kristina Velser, som er leder af GPV.
Samarbejde om genbrug af udstyr
Gladsaxe har startet et samarbejde med it-virksomheden ATEA om afhentning af kommunens gamle elektronik. Herefter bliver udstyret registreret, dataslettet, vurderet og finpudset med henblik på at genbruge de forskellige dele, så resterende materialer og mineraler genanvendes.
- Samarbejdet betyder, at vores udtjente it-udstyr bliver skilt ad og enten brugt som reservedele eller genanvendt på anden vis. Samtidig kan vi medvirke til, at it-udstyr ikke bare er noget, som ligger hen i det uvisse eller smides ud på en forkert måde – men i stedet bliver indsamlet, håndteret korrekt og genanvendt, siger Kristina Velser.
Gladsaxe var den første kommune i Norden, som indarbejdede FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i hele sin måde at arbejde på. Indsamlingen og genanvendelsen af udtjent it-udstyr understøtter cirkulær økonomi, hvor produkter og materialer skal genanvendes i videst muligt omfang frem for at ende som affald.
Kontakter
Kristina Velser, leder på Gladsaxe Pædagogiske Videncenter på mobil: 40 38 22 12 eller mail: KRIVEL@gladsaxe.dk
Kommunikationskonsulent Gustav Foss Fabricius på mobil: 29 86 04 20 eller mail: GUFOFA@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Australiere besøgte Stengård Skole for at se på fleksible læringsmiljøer1.10.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe australske skoleledere og arkitekter har netop besøgt Stengård Skole for at se skolens indretning med fleksible læringsmiljøer og hvordan man arbejder med dem i praksis.
Bred budgetaftale i Gladsaxe Kommune17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe i Gladsaxe Kommune har indgået en budgetaftale for 2027-2030.
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
