Gjensidige overtager Sønderjysk Forsikrings erhvervsportefølje

Sønderjysk Forsikring, der i dag har privat- og erhvervskunder i hele landet, vil med den nye aftale fremadrettet fokusere på at styrke udviklingen af privatporteføljen. Aftalen omfatter således Sønderjysk Forsikrings erhvervsportefølje på ca. 200 mio. kr. samt de 27 medarbejdere, der i dag er beskæftiget med erhvervsdelen.
Adm. direktør Frank Abel fra Sønderjysk Forsikring uddyber: ”Sønderjysk Forsikring har haft en stærk, sund og lønsom vækst de senere år. Vi er i gang med at udvikle både produkter og digitale løsninger. Men vi må også erkende, at det kræver større investeringer og ressourcer at have samme strategi for både privat og erhverv, fordi produkterne og løsningerne ikke er ens. Samtidig bliver vi mødt af ændrede vilkår på reassurancen. Dermed står vi nu ved en skillevej, hvor det ikke er optimalt for os at fortsætte i begge spor. Vi vælger at fokusere på den private del, som er over 80% af vores forretning, mens vores trofaste erhvervskunder kommer i trygge hænder hos Gjensidige.”
”Sønderjysk Forsikrings erhvervsportefølje og produkter passer godt ind i Gjensidiges forretning, da den forstærker vores igangværende vækst i det mindre erhvervsmarked. Vi var ikke i tvivl om, at vi skulle gribe denne mulighed. Det vil styrke vores fundament for fortsat lønsom vækst samt understøtte vores ønske om bred tilstedeværelse i Danmark,” siger Mats C. Gottschalk, koncerndirektør for Danmark i Gjensidige.
Erhvervskunderne fortsætter uændret
De berørte erhvervskunder vil ikke opleve ændringer i forbindelse med overdragelsen. Alle aftaler og vilkår fortsætter uændret. Hurtigst muligt efter myndighedernes godkendelse vil der blive igangsat en proces med at omtegne porteføljen til Gjensidige.
”Hos Sønderjysk Forsikring har vi vurderet, at Gjensidige er den helt rigtige partner til at overtage og videreføre vores arbejde med erhvervsporteføljen. Det glæder os, at Gjensidige opretter kontor i Aabenraa, og tager godt imod de 27 dygtige og motiverede medarbejdere,” afslutter Frank Abel.
Aftalen er betinget af en godkendelse fra det danske Finanstilsyn samt konkurrence-myndighederne og forventes gennemført i Q3 2023. Prisen for porteføljen er 200 mio. DKK.
Nøgleord
Kontakter
Fra Gjensidige:
Mats C. Gottschalk, koncerndirektør for Danmark, Gjensidige tlf.+47 930 07 779
Trine Andrup, kommunikationschef, Gjensidige tlf. 27 52 51 06
Fra Sønderjysk Forsikring:
Frank AbelAdm. direktør
Tlf:20 58 22 57fab@soenderjysk.dkBilleder

Links
Information om Forsia Forsikring A/S
Følg pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S
De frivillige brandværn kan igen søge støtte via Forsia Brandværnspulje2.4.2025 12:55:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. april 2025 er det igen muligt for de sønderjyske frivillige brandværn at søge støtte via Forsia Brandværnspulje.
Årsrapport: Begivenhedsrigt år med navneskifte, opkøb og vækst26.3.2025 08:00:11 CET | Pressemeddelelse
Hos Forsia Forsikring har der været fart på i 2024, hvor særligt navneskiftet til Forsia Forsikring samt opkøb af hovedparten af ETU Forsikrings privatportefølje har fyldt meget - også hos kunderne, der har taget positivt imod.
ForsiaTjek sætter strøm til forsikringstjekket21.1.2025 08:03:02 CET | Pressemeddelelse
Med en nyudviklet digital forsikringsrådgiver gør Forsia Forsikring valget af forsikringer ukompliceret og nemt at tilpasse livets faser. Med en minimal indsats kan både eksisterende kunder og nye kunder selv finde anbefalinger og priser på netop deres forsikringsløsning. ”ForsiaTjek” hedder den nye alt-i-en-løsning.
Forsia Forsikring og ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen indgår nyt samarbejde18.12.2024 08:42:21 CET | Pressemeddelelse
Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen kan i det nye år tilbyde kunderne stærke forsikringsløsninger igennem samarbejdsaftale med Forsia Forsikring. Det skal være med til at gøre bolighandlen nemmere og mere trygt, mens Forsia Forsikring samtidig styrker sin tilstedeværelse på boligmarkedet.
Forsia Forsikring udvider direktionen med velkendte profiler13.12.2024 15:15:09 CET | Pressemeddelelse
Med planer om vækst, større forretning og flere partnerskaber er tiden kommet til at udvide selskabets direktion med yderligere to direktører, der begge skal referere til den administrerende direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum