Giv klimaet lov: Danskerne skal være med til at skabe den nye klimalov
4.4.2019 07:10:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark skal have en ny klimalov – og danskerne skal hjælpe med at skabe den. Det er tanken bag den folkehøring, som regeringen i dag indleder under titlen ”Giv Klimaet Lov”. Alle danskere inviteres til at bidrage med idéer, erfaringer og input til fremtidens klimapolitik – online og ved borgermøder. Bidragene vil indgå i en stor folkehøring til efteråret.
”Jeg opfordrer alle, som har idéer til fremtidens klimapolitik og en ny klimalov, til at bidrage – for klimaet er vores fælles ansvar. Alle input bliver samlet og vil indgå i en opsamlende stor folkehøring til efteråret. På den baggrund vil vi præsentere et forslag til en ny klimalov i Folketinget,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Alle er velkomne til borgermøderne i Vordingborg og Viborg
Allerede fra i dag vil det være muligt at aflevere idéer til regeringen via www.givklimaetlov.dk. Der vil samtidig blive afholdt to borgermøder i Vordingborg (tirsdag den 9. april) og Viborg (tirsdag den 23. april).
Her kan alle idéer til fremtidens klimapolitik og en ny klimalov lægges frem og drøftes med regeringen og eksperter.
”Regeringen vil en total grøn omstilling af Danmark. Næste skridt er en ny klimalov. Nu ser vi meget frem til at høre danskernes idéer og holdninger til, hvordan klimaudfordringerne kan gribes an. Jeg er sikker på, at der gemmer sig mange interessante og innovative forslag blandt de fantastisk mange engagerede borgere,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Borgerforslag er et vigtigt indspark
67.278 danskere har i skrivende stund skrevet under på det borgerforslag, som 11 grønne organisationer har fremsat. Det viser, at der er stor interesse for klimaet, og regeringen ser forslaget fra de grønne organisationer som ét af mange konstruktive indspark til fremtidens klimapolitik.
”Det massive folkelige engagement i klimaet, som borgerforslaget vidner om, er både opløftende og afgørende. Borgerforslaget i sig selv indeholder mange gode forslag, som flugter med regeringens politik. Mit mål er, at alle danskere kan komme til orde i udformningen af den nye klimalov. Jeg takker derfor varmt for borgerforslaget og ser frem til at modtage endnu flere konstruktive indspark til fremtidens klimapolitik,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Fakta om “Giv klimaet lov”
- På www.givklimaetlov.dk kan alle fra i dag komme med idéer og forslag til, hvad regeringen skal have med i den nye klimalov
- Alle inviteres til at deltage i to borgermøder i april
- Tirsdag den 9. april kl. 19-21 er der borgermøde i Vordingborg
- Tirsdag den 23. april kl. 19-21 er der borgermøde i Viborg
- Alle input samles og bliver præsenteret til en stor folkehøring om klimaet i efteråret
- De idéer og forslag der præsenteres online, til borgermøderne og ved folkehøringen til efteråret vil tilsammen fungere som inspiration til udformningen af en ny klimalov
Kontakter
Pressechef Jesper Caruso, jesca@efkm.dk / 4172 9184
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum