Folkekirkens Nødhjælp

'Giv en ged' som kunstplakat

Del
Årets julehit: Den populære velgørenhedsgave 'Giv en ged' kan igen i år købes som kunstplakat. Denne gang med motiv af den verdenskendte danske kunstner Henry Heerup.
Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix/Heerup Museum
Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix/Heerup Museum

Plakaten er trykt i et begrænset oplag, og alle pengene går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælps 'Giv en ged'-projekter i verdens fattigste lande.

Motivet er et genoptryk af maleriet 'Fugl i rede – hvid kat' med tilladelse fra Heerup Museum.

”Det giver rigtig god mening at dette skønne forårsmotiv, som blev skabt i 1975 til Kofoed skole, indgår i Folkekirkens Nødhjælps kampagne,” siger Anni Lave Nielsen, museumsleder ved Heerup Museum.

”Kunstneren Henry Heerups karakteristiske og indbydende streg og motiviske udtryk findes på en lang række plakater, stickers, T-shirts, poser og meget andet i forbindelse med velgørenhed, som han synes, var vigtige at støtte op om. Sammen med en række af hans samtidige kolleger var Heerup optaget af at få kunsten ud til mange – både i form af udstillinger på arbejdspladser og ved at bruge kunsten til at fremme gode formål.”

Plakaten er trykt i høj kvalitet og kan købes i størrelsen A3 til 275 kr. plus porto.

Det er andet i år i træk, at ’Giv en ged’ forvandles til kunstplakat. Sidste år gav kunstneren Leif Sylvester tilladelse til at genoptrykke motivet 'Der, hvor snegræsset gror'. Det blev en stor succes og sikrede 400.000 kroner til gedeprojekter i blandt andet Malawi og Nepal.

'Giv en ged'-kampagnen har eksisteret siden 2006 og giver danskerne mulighed for at bytte noget af gaveræset ud med velgørenhedsgaver som f.eks. geder, høns og køkkenhaver. Gaverne gives til fattige familier og er med til at sikre en fast indkomst, der både kan give mere mad på bordet og mulighed for at sende børn i skole.

Læs mere på givenged.dk

Nøgleord

Billeder

Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix/Heerup Museum
Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix/Heerup Museum
Download
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp29.4.2024 10:11:51 CEST | Pressemeddelelse

50-årige Jonas Vejsager Nøddekær er udpeget til ny generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Stillingen blev slået op, da Birgitte Qvist-Sørensen forlod posten tidligere på året. Jonas Nøddekær har været fungerende generalsekretær i de seneste 3 måneder og kommer fra en stilling som international direktør i organisationen. Marianne Hoff Andersen, forperson for bestyrelsen i Folkekirkens Nødhjælp, siger: “Vi er meget glade for det stærke felt, der søgte stillingen som generalsekretær - og selvfølgelig også meget stolte over, at Folkekirkens Nødhjælp selv kunne levere den stærkeste kandidat til den vigtige post. Ansættelsesudvalget og bestyrelsen pegede enstemmigt på Jonas Nøddekær på baggrund af en grundig ansættelsesproces." “Jonas Nøddekær har stærke kvalifikationer både fagligt og ledelsesmæssigt. Han er den rette til at videreføre Folkekirkens Nødhjælps værdidrevne engagement i samarbejde med vores kirkelige og folkelige bagland og drive vores stærke nødhjælps- og udviklingsarbejde b

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse

Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye