Halsnæs Kommune

Giv dine input til kommunens planstrategi

Del
Planstrategien er byrådets retning for, hvordan Halsnæs Kommune skal udvikle sig fysisk i de kommende år.

Arbejdet med Planstrategi 2023 er i gang. Men for at indholdet kan blive så relevant som muligt, inviterer vi nu alle borgere, virksomheder og foreninger til at komme med input. 

Planstrategien har betydning for, hvordan kommuneplanen bliver revideret. Den har også indvirkning på kommunens muligheder for at planlægge byudvikling, bynatur, fysiske forbindelser, naturområder og meget andet.

Udgangspunktet for Halsnæs Kommunes Planstrategi 2023 er "Vision 2035 – Halsnæs i bevægelse", som byrådet for nyligt vedtog.

Planstrategien fokuserer på de fysiske aspekter af visionen og er derfor inddelt i fire temaer:

  • By og bolig
  • Infrastruktur og forbindelser
  • Natur og rekreativ anvendelse
  • Klima og bæredygtighed

Sig din mening

Vi vil gerne høre, hvad der er vigtigt for dig, når det kommer til den fysiske udvikling af kommunen inden for de fire ovennævnte temaer.

Du kan give dit besyv med via Halsnæs Kommunes digitale platform for borgerinddragelse frem til den 23. marts 2023.

Du finder link til den digitale platform her. 

Herefter vil Planstrategien blive udarbejdet og behandlet i byrådet.

Når Planstrategien er blevet vedtaget af byrådet, kommer den i offentlig høring, hvor du igen har mulighed for at kommet med din mening.

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye