Elgiganten A/S

Gigantisk potentiale i grønnere valg til forbrugerne

Del
Klima og miljø bekymrer danskerne
Klima og miljø bekymrer danskerne

Klima og miljø bekymrer danskerne, der har klare holdninger til virksomheders bidrag til både problemer og løsninger. I den netop offentliggjorte Greencheck, en rapport udarbejdet af Voxmeter, ligger Elgiganten placeret lige under midten. For Elgiganten viser det muligheder for at omsætte forbrugernes fokus på miljø og klima til handling gennem mere synlighed om de tiltag, der er godt i gang – og gøre grønnere valg nemme.

Voxmeter har netop offentliggjort deres Greencheck. Elgiganten er en af de 376 virksomheder, som et repræsentativt udsnit af danskerne vurderer og rangerer i forhold til positive og negative bidrag til klimaeudfordringen. Elgigantens placering som nummer 234 er lige akkurat under midten, hvor resten af branchen også er placeret. Samtidig viser rapporten, at klima og miljø er det, danskerne er mest bekymret for og optaget af.

Elgiganten ser placeringen som et tegn på, at forbrugerne har behov for meget mere information om de mange muligheder, der allerede er - og som er undervejs - for at kunne indtænke miljø og bæredygtighed i sine produktvalg. Faktum er, at samfundet ikke kan undvære elektronik, men forbrugerne kan sætte fart på en mere bæredygtig udvikling.

Danskerne ser på produkters miljøbelastning
Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten: ”Elektronik bliver generelt set som en miljøbelastning på grund af bl.a. ressourceforbrug og affaldsudfordringer. Det er reelt nok, men det bliver måske glemt, at elektronik er uundværligt i dag og samtidig en forudsætning for den grønne omstilling. Vores ambition er at lave en grøn aftale med danskerne. Greencheck understøtter vores egen opfattelse af, at stadigt flere udover pris, kvalitet og design også ser på miljøvenlighed og ressourceforbrug. Hos os skal man simpelthen have mulighed for nemt at træffe reelle grønnere valg.”

Blandt de mange miljøtiltag, Elgiganten allerede har gennemført, er nordisk indsamling, sortering og genanvendelse af 30.000 tons elektronisk affald om året. I Danmark alene har knap 200.000 produkter tillige fået nyt liv via reparation af fx mobiler, tablets og computere. Elgiganten er også den første danske elektronikkæde, der via den eksterne partner EcoVadis følger op på leverandørers arbejde med miljø, etik, ansvar og bæredygtigt indkøb. Og der er mange flere tiltag på vej.

Oplyste valg med enorm effekt
Elgiganten har ikke tidligere brugt særligt mange ressourcer på at fortælle forbrugerne om sine initiativer inden for bæredygtighed. Men i takt med kundernes stigende interesse, vil Elgiganten nu gøre mere for at synliggøre mulighederne.

Peder Stedal: ”Det er vores ansvar, at vi ikke bliver vurderet højere på bæredygtighed. For hvor skulle danskerne vide fra, hvad vi arbejder med, hvis vi ikke fortæller om det? Elgiganten hverken kan eller vil tvinge vores kunder til bestemte valg, men nøglen til en mere grøn elektronikbranche er samspillet med netop kunderne. Som Danmarks største elektronikkæde er vi en del af udfordringen, og vil også være en del af løsningen, og hvis kunderne får nem mulighed for at handle på deres bekymring, vil effekten være enorm.”

Nøgleord

Kontakter

Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057

Billeder

Klima og miljø bekymrer danskerne
Klima og miljø bekymrer danskerne
Download

Information om Elgiganten A/S

Elgiganten A/S
Elgiganten A/S
Arne Jacobsens Allé 16, 2
2300 København S

http://elgiganten.dk

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt pa 40 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2020/21 omsatte for 49,8 milliarder norske kroner. Der er i alt 414 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Gaming skal også være en forældresport20.11.2023 11:01:26 CET | Pressemeddelelse

Kom ind i kampen mor og far Royal Arena vil være fyldt, når BLAST-turneringen med nogle af verdens bedste gamere starter den 25. november. En stor del af tilskuerne vil være gamerbørn og deres forældre, der sammen oplever begejstringen ved en sport i vækst. Det kræver fokus, træning, samarbejde og god fysik at blive en god gamer. Alligevel viser en ny undersøgelse, at 9 ud af 10 forældre endnu ikke har haft lyst til at opleve gaming-universet, og samtidig mener halvdelen af dem, at deres børn gamer for meget. Elgiganten, der er sponsor for turneringen og står bag undersøgelsen fra YouGov, opfordrer danske forældre til helt bogstaveligt at komme ind i kampen og opleve, hvor sjovt det er at følge børnenes passion.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye