Gi’ dig selv en pause – tag cyklen
20.5.2022 14:05:41 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Siden årtusindskiftet er der kommet 1 million flere biler på vejene, og det har gjort hverdagen nemmere for rigtig mange danskere. De mange biler betyder dog også, at bilen bruges til alt - også de ture, som vi plejede at nyde på cykel.
Det er en ærgerlig udvikling, for ikke alene går man glip af supersund, gratis motion, men i en moderne hverdag fyldt med småsure pligter og utallige gøremål vinker man også farvel til nogle velfortjente pusterum på cyklen, hvor tankerne kan flyve væk – i stedet for at haste hjem i bil for at tage opvasken eller få gang i støvsugeren.
For at få cyklen tilbage på sporet og genoplive danskernes pusterum lancerer Transportministeriet i anledning af ”Cyklens år 2022” nu kampagnen ”Gi dig selv en pause – tag cyklen”, som netop henvender sig til alle de voksne, der har gemt cyklen langt væk i skuret.
Transportminister Trine Bramsen siger:
”Vi er en stolt cykelnation, som mange andre lande vender sig mod for gode råd. Men når danskerne bevæger sig mellem 2 og 3,9 kilometer, så er det blot 17 procent, der cykler. Derfor skal vi have flere op på cyklen - for sundhedens, klimaets og trængslens skyld. Vi voksne skal være gode cykelforbilleder og lære børn og unge, at cyklen er et godt, sundt og klimabevidst transportmiddel. Selv få korte ture på cykel har en stor effekt.”
Undersøgelser foretaget for Vejdirektoratet viser, at mange danskere forbinder cyklen med noget særligt dansk, som vi skal værne om og give videre til børn og børnebørn. Samtidig viser tallene, at hele 62 procent af befolkningen rent faktisk har et ønske om at cykle mere, end de gør i dag.
Netop derfor sætter den tredje af de i alt fire cykelkampagner, der finder sted i ”Cyklens år 2022”, fokus på de kortere cykelture, hvor det giver god mening at hoppe op på cyklen. Og med alle nye vaner handler det som bekendt om at begynde i det små. Det kan være cykelturen ned efter mælk til kaffen eller til italiensk på aftenskolen.
Du kan ikke slå græs, mens du cykler. Heldigvis
Den nye kampagne ”Gi dig selv en pause – tag cyklen” går på den tiltrængte pause, som cyklen faktisk giver os. En pause fra de stressende, kedelige og trælse opgaver, dagligdagen kan være fyldt af.
For man kan hverken rette forskudsopgørelsen, sortere vasketøj eller smøre madpakker, mens man tramper i pedalerne. Heldigvis.
Kampagnen, som Vejdirektoratet står bag på vegne af Transportministeriet, bliver lanceret i dag og fortsætter hen over sommeren og igen til september. Man kan møde kampagnens budskaber på blandt andet Facebook, ved busstoppesteder og i små, selvstændige biografer i hele landet.
Fakta om ”Cyklens år 2022”
”Cyklens år 2022” er en del af ”Infrastrukturplan 2035”. Målet med årets cykelkampagner er, at endnu flere danskere skal få øjnene op for, at cyklen er et fantastisk transportmiddel både til hverdag og i weekenden.
Der er i ”Infrastrukturplan 2035” flere indsatser, der skal fremme cyklisme, og i løbet af 2022 bliver der lanceret intet mindre end fire cykelkampagner, som er målrettet hver sin målgruppe: Unge, børn, voksne og trafikanter på landevejene, herunder cykelmotionister.
Derudover er ”Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme”, som arbejder for at højne vidensniveauet om cyklisme og cykelfremme i Danmark og internationalt, blevet etableret. Centret skal arbejde med at fremme cyklisme og sikre det bedst mulige vidensgrundlag.
Der er afsat 400 millioner kroner til cykelstier og andre cykelprojekter, hvoraf 200 millioner kroner er afsat til statsvejene og 200 millioner kroner til medfinansiering af projekter på de kommunale veje.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Foldberg SteffensenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:+45 72 44 32 22mast@vd.dkTransportministeriets pressetelefon:
Tlf:33 11 00 14Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder







Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu sker det: Seks spor på E45 hele vejen fra Vejle til Skanderborg9.11.2026 09:24:04 CET | Pressemeddelelse
I denne uge åbner den sidste strækning af udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg. Trafikanterne får dermed glæde af to gange tre spor næsten et år før tid, og samtidig er projektet gennemført indenfor den planlagte økonomiske ramme.
Slut med omkørsler: Motorvejskryds Aarhus N åbner helt op9.11.2026 09:23:41 CET | Pressemeddelelse
Nu er vi der endelig. Efter flere års omfattende ombygning åbner Motorvejskryds Aarhus N helt op. Flere spor og nye forbindelser skal give færre køer, mere stabile rejsetider og større sikkerhed til glæde for både pendlere og erhvervsliv.
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum