GF skærper sin position på partnerområdet
9.12.2022 12:00:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Det medlemsejede GF Forsikring ser strategiske partnerskaber som et vigtigt bidrag til at løfte selskabets mål om 3 mia. kroner i bruttopræmier med udgangen af 2023. For selvom GF’s portefølje fortsat vokser, er markedet under forandring.
- Konkurrencen om de gode, lønsomme medlemmer bliver stadig skarpere. Det bliver et udskilningsløb, hvor det simpelthen bliver afgørende at have et stærkt og attraktivt brand. Det er ikke nok blot at være ”en god forsikringspartner”, siger Martin Høj.
Han blev tidligere på året en del af direktionen i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør, blandt andet med ansvar for at styrke partnerområdet. Ifølge ham er lokal synlighed og lokalkendskab blandt GF’s stærkeste kort på partnerområdet.
To stærke kort i kombination
- I GF har vi to stærke kort, som i kombination gør os unikke. Det er på den ene side vores lokale distribution og på den anden side vores brandposition ”overskud til hinanden”. Det er med dette afsæt, vi vil styrke vores position både over for nuværende og nye samarbejdspartnere, siger Martin Høj og fortsætter:
- Med 46 medlemskontorer – fra Esbjerg i vest til Rønne i øst – dækker ingen hele Danmark bedre end os, GF er ganske enkelt ”landsdækkende lokale”. Det handler ikke bare om, at vi har flere lokale mursten, end konkurrenterne har. Vi bringer mennesker, værdier og lokalkendskab i spil. Og vi gør det i et gensidigt partnerskab – både fysisk og digitalt, siger Martin Høj.
Partnerchef med lokale rødder
GF har netop hentet den tidligere afdelingsdirektør for GF Nordsjælland/Storkøbenhavn, Susie Uldall Klausen, til en central stilling som partnerchef for hele Danmark. Med hende får GF tilført en partnerchef med omfattende praktisk erfaring med at aktivere partnerskaber lokalt.
- Jeg har en proaktiv tilgang til både lederjobbet og arbejdet med partnerne. Vi dyrker langvarige partnerskaber, som skaber værdi for både samarbejdspartnere og GF, siger GF’s nye partnerchef, Susie Uldall Klausen, og slutter:
- At lykkes på partnerområdet handler i høj grad om at pleje de gode relationer – hele vejen fra topledelsen til den lokale afdeling.
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Billeder

Information om GF Forsikring
Læs mere om GF Forsikrings strategiske partnerskaber
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
MELLEMØSTEN: GF Forsikring melder om ro på efter hektisk hjælpeindsats31.3.2026 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste af GF Forsikrings medlemmer, der har været påvirket på rejsen som følge af situationen i Mellemøsten, er nu kommet hjem i god behold.
GF TrekantOmrådet i Kolding er vokset ud af rammerne26.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KOLDING: GF Forsikrings lokale kontor i Kolding er vokset ud af de nuværende rammer på Buen 2A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
