GF Forsikring lancerer tørkedækning
17.6.2019 08:17:54 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Tørken i 2018 kom bag på alle. Og selvom ingen tør spå om, hvornår og hvor i landet en lignende tørke vil ramme igen, introducerer GF Forsikring nu en såkaldt tørkedækning, som kunderne kan tilkøbe til deres hus- eller sommerhusforsikring.
- Hos GF Forsikring ønsker vi at hjælpe vores kunder lidt på vej i tilfælde af en ny tørke. Tørkedækningen er ikke en fuld erstatning, men et plaster på såret, som vil være en god hjælp for mange husejere, hvis en ny tørke betyder, at deres hus slår revner, siger Jesper Mortensen, adm. direktør i GF Forsikring.
Prisen for den nye tørkedækning er ens over hele landet, under 100 kroner årligt. De første 20.000 kroner af en skade betaler man selv (selvrisiko), og derefter dækker forsikringen omkostninger til at udbedre skader på huset med op til 150.000 kroner.
- Vi har ingen fortilfælde af sommeren 2018 og er derfor lidt forsigtige i vores tilgang til det her. Men vi har den holdning, at lidt er bedre end ingenting. Så hvis en ny tørke er skyld i, at ens hus slår revner, vil der fremover være økonomisk kompensation at hente fra GF, slutter Jesper Mortensen.
GF Forsikring har informeret sine kunder med hus- og sommerhusforsikring om den nye dækningsmulighed via sit elektroniske nyhedsbrev i denne måned. Hvis man som GF-kunde ønsker den nye dækning, skal man kontakte sin lokale forsikringsrådgiver.
FAKTA
Hvornår dækker forsikringen tørke?
GF Forsikrings tørkedækning dækker, når
- DMI’s tørkeindeks i gennemsnit har været 9,0 (på en 10-punktsskala) i den kommune, hvor huset ligger.
- Tørken har varet i minimum 30 dage op til skadedatoen.
Ud fra denne definition anslår DMI, at tørkeperioden i 2018 var mere end 50 dage. De to mest betydende faktorer for beregning af tørkeindeks er nedbør, der tilfører vand til jorden, og solstråling der fjerner vandet ved fordampning.
Se mere om på www.gfforsikring.dk/tørkedækning
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Kulden får skadedyrene til at søge indenfor: Dette skadedyr vækker særlig bekymring27.10.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efterårs- og vintermånedernes lave temperaturer får mus, rotter og andre skadedyr til at søge mod varmere omgivelser. Ny undersøgelse viser, at 16 procent af danskerne det seneste år har oplevet synlige skader på deres bolig på grund af skadedyr. GF Forsikring opfordrer boligejere til at forebygge problemerne, før de opstår.
Stormen Boelo skød stormsæsonen i gang26.10.2026 09:06:21 CET | Pressemeddelelse
EFTER STORMEN: GF Forsikring melder om en blandet landhandel af storm- og vandskader, efter at årets første efterårsstorm ramte Danmark i weekenden.
GF rykker i nyt stort forsikringshus20.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
VOKSEVÆRK: Det medlemsejede GF Forsikring kan nu efter to års byggearbejde flytte ind i sit nye domicil i Odense M. Tirsdag er første arbejdsdag for medarbejderne i GF Huset, som det kaldes.
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 13:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
