GF Forsikring får ny it-direktør
7.1.2022 06:00:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Steen Salling har arbejdet med it siden 1994, blandt andet i det daværende Tryg-Baltica og senere Danske Bank. Gennem årene har han haft stillinger, som spænder bredt lige fra it-udvikler, til leder af projekter - og de seneste mange år som leder af større it-områder. Nu har han sat sig i stolen som den nye it-direktør i GF.
- Jeg mener, at en af mine styrker er, at jeg ser tingene fra begge sider af bordet. Det skyldes, at jeg både har arbejdet med drift og udvikling, og samtidig har jeg i andre roller været kravstiller til it-systemer ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Det er denne erfaring, jeg kan bruge til at skabe værdifulde it-løsninger med udgangspunkt i en god forståelse mellem it og forretningen, siger han.
En af Steens kæpheste er, at it er til for forretningens skyld – og at det dermed skal skabe værdi for forretningen. Og som noget af det første vil han danne sig et billede af, hvor GF står rent it-mæssigt.
- Jeg vil betegne mig selv som en holdspiller: Det er vigtigt at få alle med – derfor er det vigtigt for mig, at både ledere og medarbejdere ved, hvad der forventes af dem - og hvad deres roller er. Dybest set handler det om, at alle er motiverede og forstår, hvor vi er på vej hen – og her bliver det en af mine opgaver at sætte retningen samt støtte og hjælpe til med, at vi når i mål med det, siger han.
Godt match
GF Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med lokale forsikringsklubber, hvor det er medlemmerne, der deler overskuddet. Og netop den profil passer godt til Steen Salling.
- I GF arbejder vi hver dag for at skabe værdi for medlemmerne, og det er en kultur, jeg tror, jeg vil passe godt ind i. Jeg glæder mig til for alvor at komme i gang med arbejdet, og jeg glæder mig til at lære mine medarbejdere og resten af kollegerne i GF at kende, siger han.
Privat bor Steen i Karlslunde med sin hustru Dorthe og deres hund - og tilsammen har de tre børn. Når han rigtig skal slappe af, befinder han sig i sit køkken, hvor han eksperimenterer med kogekunsten. Ellers nyder han at cykle en lang tur eller styrketræne i det motionsrum, han selv har indrettet i privaten.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationsmedarbejderGF Forsikring
Tlf:26799673presse@gfforsikring.dkgfforsikring.dk/presseBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
