GF Forsikring får ny adm. direktør
24.9.2019 14:08:29 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

GF Forsikring skal have ny administrerende direktør. Bjarne Toftlund, der har dannet makkerpar med Jesper Mortensen i direktionen siden 2015, overtager midlertidigt ledelsen alene.
Det kundeejede selskab står over for en ny strategiperiode, hvor kerneforretningen skal styrkes, samtidig med at bestyrelsen ønsker at videreudvikle GF som et demokratisk selskab med medlemsindflydelse. En strategi, som bestyrelsen mener, bedst udleves med en ny profil i spidsen.
- Jesper har ydet et væsentligt bidrag til, at vi de seneste år har haft en god og lønsom kundetilgang, samtidig med at vi har styrket os væsentligt på det digitale område. Disse områder har været succeskriterier i indeværende strategiperiode, der slutter i 2020, siger Gunnar Hansen.
- Bestyrelsen og direktionen har gennem nogen tid set ind i en ny strategiperiode, hvor vi ønsker en fortsat styrkelse af kerneforretningen og samtidig vil opprioritere udviklingen af vores medlemskoncept og foreningsarbejde. I den proces mener vi, at det nu er tid til at lade nye kræfter træde til og lede strategiprocessen, fortsætter Gunnar Hansen.
Ny direktion
Rekrutteringen af GF Forsikrings kommende adm. direktør sættes nu i gang, og indtil vedkommende er på plads, bliver ansvaret for at lede GF Forsikring placeret hos direktør Bjarne Toftlund. Han har været medlem af GF Forsikrings topledelse siden 1999.
- Bjarne har en dyb og mangeårig indsigt i organisationen, hvor han med flid og dygtighed har bidraget til GF’s positive udvikling. Derfor er vi i bestyrelsen glade for, at han har sagt ja til at varetage opgaven som adm. direktør i en overgangsperiode, samtidig med at han også fremover vil være en del af direktionen, siger Gunnar Hansen.
Bjarne Toftlund ser frem til midlertidigt at påtage sig rollen som adm. direktør i GF Forsikring.
- GF Forsikring er inde i en rivende udvikling, og jeg glæder mig til fortsat at udvikle og styrke GF både som forretning og forening, siger Bjarne Toftlund og slutter:
- Jeg har haft et fortrinligt samarbejde med Jesper og er stolt af de resultater, der er skabt for GF i perioden. Samtidig respekterer jeg bestyrelsens beslutning og ser frem til at tage fat på arbejdet i en kommende strategiperiode som en del af en ny direktion.
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder
Information om GF Forsikring
GF Forsikring er et af de største kundeejede forsikringsselskaber i Danmark, baseret på regionale og fagbaserede forsikringsklubber landet over. GF arbejder i kundens tjeneste og har til formål at skabe ”overskud til hinanden” i form af gode produkter, personlig rådgivning og overskudsdeling. Selskabet har i dag over 290.000 kunder, der serviceres via 42 lokalkontorer og GF Huset i Odense, hvor bl.a. skadebehandlingen og stabsfunktioner er samlet.
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Kulden får skadedyrene til at søge indenfor: Dette skadedyr vækker særlig bekymring27.10.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efterårs- og vintermånedernes lave temperaturer får mus, rotter og andre skadedyr til at søge mod varmere omgivelser. Ny undersøgelse viser, at 16 procent af danskerne det seneste år har oplevet synlige skader på deres bolig på grund af skadedyr. GF Forsikring opfordrer boligejere til at forebygge problemerne, før de opstår.
Stormen Boelo skød stormsæsonen i gang26.10.2026 09:06:21 CET | Pressemeddelelse
EFTER STORMEN: GF Forsikring melder om en blandet landhandel af storm- og vandskader, efter at årets første efterårsstorm ramte Danmark i weekenden.
GF rykker i nyt stort forsikringshus20.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
VOKSEVÆRK: Det medlemsejede GF Forsikring kan nu efter to års byggearbejde flytte ind i sit nye domicil i Odense M. Tirsdag er første arbejdsdag for medarbejderne i GF Huset, som det kaldes.
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 13:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


