GF Forsikring bliver nyt medlem af Taksatorringen
5.1.2023 15:00:40 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Taksatorringen har set på nye muligheder efter Alm. Brands annoncering om at udtræde af foreningen den 30. april 2023 og kan nu præsentere GF Forsikring som nyt medlem af Taksatorringen.
- Vi er utrolig stolte over, at vi på så kort tid er lykkedes med at få en så stor spiller som GF Forsikring ombord, og at GF Forsikring har kunnet se fordelene ved et stærkt fællesskab, stordriftsfordele, udvikling af digitale løsninger og markedets største indkøbskraft, siger Marianne Wier, direktør for Taksatorringen.
Taksatorringen skal fra den 1. maj 2023 taksere alle GF Forsikrings skader på motorkøretøjer. Tilgangen af GF Forsikring er essentielt for Taksatorringen og betyder, at Taksatorringens stordriftsfordele og indkøbskraft bevares, understreger Marianne Wier:
- GF Forsikring er, som mange af vores øvrige medlemsselskaber, ejet af kunderne. Det er generelt de kundeejede selskaber, der vinder markedsandele, hvilket også gælder for GF. Så vi er glade for, at de slutter sig til medlemskredsen, fortsætter hun.
GF Forsikring er et af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab med 47 lokale kontorer fordelt over hele landet. Selskabet startede med bilforsikring tilbage i 1967 og har i dag mere end 340.000 medlemmer.
Sammen om medlemsværdi
GF Forsikring bliver et af de største medlemsselskaber i Taksatorringen, og adm. direktør Mark Palmberg ser frem til samarbejdet med de øvrige 23 medlemsselskaber i Taksatorringen, der i dag er en vidensintensiv og højt specialiseret taksatororganisation.
- Taksatorringen har de seneste par år været igennem en særdeles god udvikling. Gennem vores nye medlemskab tror vi på, vi kan skabe stor værdi for GF-medlemmerne fremover. Vi får adgang til en forbedret indkøbskraft, større effektivitetsfordele og større adgang og indsigt i data, siger Mark Palmberg.
Han glæder sig over, at Taksatorringen udvides med 11 nye kolleger fra GF Forsikrings nuværende taksatorkorps, som fremover skal indgå i Taksatorringens taksatorkorps og servicere alle foreningens medlemmer.
- I Taksatorringen ser vi frem til, at vi sammen med GF Forsikring og vores andre medlemsselskaber fortsat vil udvikle Taksatorringen til gavn for alle vores 24 medlemsselskaber og deres kunder og opretholde effektivitet, kvalitet og den gode kundeoplevelse, slutter Marianne Wier.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Wier
Direktør for Taksatorringen
22 51 28 50
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Billeder
Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
MELLEMØSTEN: GF Forsikring melder om ro på efter hektisk hjælpeindsats31.3.2026 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste af GF Forsikrings medlemmer, der har været påvirket på rejsen som følge af situationen i Mellemøsten, er nu kommet hjem i god behold.
GF TrekantOmrådet i Kolding er vokset ud af rammerne26.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KOLDING: GF Forsikrings lokale kontor i Kolding er vokset ud af de nuværende rammer på Buen 2A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




