GF Forsikring ansætter sin første privatdirektør
19.8.2022 12:05:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Med mere end 340.000 medlemmer og fortsat vækst er GF Forsikring i dag en væsentlig spiller på privatmarkedet for skadeforsikring. Nærhed og personlig rådgivning er omdrejningspunktet i service- og salgsarbejdet, der er koncentreret om 46 kontorer, der gør GF til det forsikringsselskab, som er tættest på medlemmerne over hele landet.
- Som medlemsejet selskab har vi har en decentral struktur, der giver os en unik position, som vi skal udnytte endnu mere fremover. GF er ”landsdækkende lokale.” Samtidig har vi et hovedkontor i Odense, GF Huset, hvor knap 100 medarbejdere supporterer kontorerne med central medlemsservice, police og mødebooking. Dette tværgående samarbejde styrker vi i de kommende år, siger Mark Palmberg, adm. direktør i GF Forsikring.
Intern kandidat med tung erfaring
Valget til rollen som privatdirektør er faldet på en intern kandidat, Maiken Luvin, som har været i skarp konkurrence med en række andre meget stærke kandidater.
- Når valget er faldet på Maiken, er det fordi, hun – med sine menneskelige og forretningsmæssige kompetencer - formår at tænke i helhedsløsninger, der gavner både medlemmer og medarbejdere. Det har hun vist på mange måder, ikke mindst som afdelingsdirektør i GF Hovedstaden og som næstformand for det interne udvalg, der har stået for at koordinere daglige driftsspørgsmål med hele salgsorganisationen, fortsætter Mark Palmberg.
Maiken Luvin er 42 år og kommer til GF Huset i Odense med 20 års erfaring fra forsikringsbranchen i bagagen, heraf 11 år som leder i både GF og DM Forsikring. De seneste tre år har hun som afdelingsdirektør i GF Hovedstaden været med til at styrke GF Forsikrings markedsposition og synlighed i hovedstaden, der tidligere i år åbnede et nyt kontor på Gl. Kongevej. Hun har desuden de seneste ni år været tilknyttet Forsikringsakademiet i Rungsted som ekstern underviser og censor.
Maiken Luvin hun kommer oprindelig fra Aarhus, hvor hun har tilbragt hele sin barndom og ungdom. Hun har boet i København i mange år, de seneste 18 år sammen med sin mand, der arbejder inden for sundhedssektoren.
Værdiskabelse for medlemmerne
Maiken brænder samtidig også for medlemstanken i sin fritid, så når hun ikke arbejder med GF, arbejder hun bl.a. som formand i ejerforeningen, hvor hun bor. En del af fritiden bruges også som formand i et fælles gårdlaug for seks andels- og ejerforeninger, hvor hun blandt andet har fokus på trivsel og grønne gårdrum.
Maiken Luvin bliver en del af direktørteamet under GF Forsikrings nytiltrådte kommercielle direktør og direktionsmedlem, Martin Høj.
- Maiken er både ambitiøs og empatisk, og jeg er sikker på, at hendes tunge ledererfaring fra GF’s kluborganisation bliver et kæmpestort plus for hele GF, siger Martin Høj.
Maiken Luvin begynder i den nye stilling den 1. september og glæder sig:
- Vi skal hele tiden sikre det stærkest mulige samspil på tværs af organisationen, selvom vi fysisk er placeret 47 forskellige steder. Jeg glæder mig til - sammen med alle de dygtige kolleger i GF Huset – at videreudvikle GF til gavn for medlemmerne i hverdagen, slutter den kommende privatdirektør.
Kontakter
Rasmus GadeFagansvarlig, Kommunikation & PresseGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
