GF efterlyser borgernes egne trafikprojekter
12.7.2019 06:00:00 CEST | GF Fonden | Pressemeddelelse

I 2020 må der maksimalt være 120 trafikdræbte og 2000 tilskadekomne i trafikken om året. Det er Færdselssikkerhedskommissionens ambitiøse mål for trafiksikkerheden i Danmark. Men selvom vi er på rette vej, og ulykkesraten er nedadgående, er der stadigvæk lang vej til målet.
I 2018 kom 3287 personer til skade i trafikulykker i Danmark, mens 171 mistede livet. Det viser Vejdirektoratets ulykkesstatistik, som netop er udkommet.
- Trafiksikkerhed er ikke noget, som myndighederne kan løse alene. Det er i høj grad den enkelte trafikants ansvar at sænke farten, se sig godt for og køre sikkert, når de bevæger sig ud på vejene. Hos GF vil vi gerne sætte fokus på den store opgave, det er at øge trafiksikkerheden, siger Jens Jørgen Vinther, der er formand for GF Fonden.
- GF Trafikpris giver en hjælpende hånd til nogle af de mange gode trafiksikkerhedsprojekter, der findes. Derfor vil jeg i høj grad opfordre alle engagerede borgere til at sende deres projektforslag til os, så vi kan skabe mere sikkerhed i trafikken, fortsætter Jens Jørgen Vinther.
Lokale ideer med stort potentiale
Bag den nationale pris står GF Forsikrings fond, der lige har åbnet op for nye ansøgninger til den 400.000 kroner store pengepulje. Trafikprisen har til formål at støtte lokale trafikprojekter, der har potentiale til større udbredelse og derigennem til at forbedre trafiksikkerheden i hele Danmark.
- Det vigtigste i vores udvælgelse er at finde en god ide, som også kan udføres i praksis. Udover at projektet naturligvis skal have et relevant trafiksikkerhedsmæssigt mål, skal det også have et lokalt afsæt, samtidig med at det har potentiale til at blive udbredt i hele Danmark, fortæller Lars Binderup Larsen. Han er formand for GF Fondens trafikpriskomite, overlæge ved Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital og desuden medlem af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.
Fokus på bløde trafikanter
- Desværre har vi set flere tilskadekomne cyklister og fodgængere i de seneste år. Derfor eftersøger vi blandt andet projekter, som kan gøre trafiksikkerheden bedre for de såkaldte bløde trafikanter, som er særligt udsat i trafikken. Men vi tager naturligvis også imod ansøgninger, der har bud på løsninger til andre lokale trafiksikkerhedsproblemer, forklarer Lars Binderup Larsen.
GF Trafikpris uddeler i alt 400.000 kr., der bliver fordelt over flere projekter. For at komme i betragtning til GF Trafikpris skal man gå ind på www.gftrafikpris.dk og sende en ansøgning med en beskrivelse af sit projekt.
Flere af trafikpriskomiteens medlemmer er aktivt og professionelt beskæftiget inden for områder med direkte relation til færdsel og trafiksikkerhed. Det sikrer en faglig og saglig behandling af alle henvendelser.
Ansøgningsfristen er 27. oktober 2019.
***
Sådan kommer dit trafikprojekt igennem nåleøjet
- Beskriv din aktivitet så præcist som muligt. Vær konkret og udspecificer gerne formålet. Hvad vil du have ud af din aktivitet – på kort og på lang sigt?
- Din aktivitet må meget gerne have et lokalt afsæt, men det er vigtigt, at du i din ansøgning beskriver, hvordan noget lignende kan fungere andre steder end i dit nærområde.
- Aktiviteten skal være målbar. Vær skarp på, hvordan du vil måle effekten.
- Vedhæft dit budget. Og husk at skrive det, hvis du får støtte fra andre steder end GF Fonden.
***
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationskonsulent Rasmus Gade, presse@gfforsikring.dk, mobil 25572020
Billeder

Information om GF Fonden
Læs mere om GF Fondens arbejde for trafiksikkerheden på www.gffonden.dk.
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Færre børn cykler: Nu har Sydthy Friskole fået sin egen cykelbane31.8.2026 11:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Nu har Sydthy Friskole taget sagen i egen hånd og omdannet en del af parkeringspladsen til en cykelbane.
Flere børn mangler cykelfærdigheder: Nu får Børnehuset Haarby sit eget cykelunivers21.8.2026 11:10:39 CEST | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Nu tager Børnehuset Haarby sagen i egen hånd og øver cykling med børnene hver eneste dag i nybygget cykelunivers.
Vejvrede: Hver fjerde dansker kan finde på at råbe ad andre i trafikken24.6.2026 11:05:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden viser, at vrede og irritation over andres adfærd fylder i trafikken – og niveauet har stort set ikke ændret sig de seneste år (OBS: tal for Øst- og Vestdanmark).
Husk cykelhjelmen: Forældre er de bedste rollemodeller13.5.2026 09:41:25 CEST | Pressemeddelelse
Hvis forældrene husker cykelhjelmen, så gør både børnene og teenagerne det også. Det viser en undersøgelse fra GF Fonden om brugen af cykelhjelm i Danmark.
Nyt formandskab i GF Fonden25.4.2026 14:06:22 CEST | Pressemeddelelse
GF Fondens bestyrelse har konstitueret sig med Knud Nielsen som ny formand og Iben Lindhardt Fechtenburg som ny næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
