Jørgensen & Dahl A/S

Georg Stage vælger Mercury til undervisningen

Del
Påhængsmotorer er nok ikke lige det der først tænkes på, når man tænker på skoleskibet Georg Stage. Ikke desto mindre har man som noget helt nyt i år indkøbt Mercury påhængsmotorer, som benyttes til et grundigt kursus om påhængsmotorens opbygning, inklusiv fejlsøgning, i undervisningen.
Eleverne fra Georg Stage har i den grad styr på deres Mercury påhængsmotor, når de er færdige med dagens undervisning.
Eleverne fra Georg Stage har i den grad styr på deres Mercury påhængsmotor, når de er færdige med dagens undervisning.

Vi tog en snak med kaptajn Jesper Amholt, der forestår dagens undervisning: ”Der er naturligt nok en påhængsmotor på vores MOB (Mand-Over-Bord) -båd , og vi træner eleverne i hurtigt og effektivt at kunne isætte båden. Men hvad sker der hvis motoren ikke vil starte, eller sætter ud når de er kommet ombord?"

"Vi besluttede derfor at fortrolighed med en påhængsmotor, er stort set lige så vigtig som at kunne isætte MOB-båden korrekt. Det er hovedårsagen til at vi investerede i 2 robuste 4 hestes Mercury påhængsmotorer til denne sæson. De skal kunne klare at blive splittet ad og samlet igen af alle 63 elever i løbet af de 2 uger, vi er ved kaj.”

Dagens ord: Læs manualen!

…Eller som det blev udtrykt: RTFM – "Read The F…. Manual”! Det blev sagt ganske mange gange under kurset, for de unge mennesker er både interesserede og nysgerrige, hvorfor det ind imellem går lidt for stærkt.

I virkeligheden er dagens undervisning noget som mange nye ejere af en påhængsmotor med fordel kan prøve:

Allerførst: Bliv fortrolig med samtlige knapper og funktioner på påhængsmotoren.

Dernæst: Tag låget af, og lokaliser alle de vigtige komponenter som f.eks. tændrør, karburator, brændstofpumpe, filtre, dæksler osv. Når dette er gjort bliver eleverne bedt om at udføre både et dagligt eftersyn såvel som et 1-års eftersyn.

Fejlfinding under sejlads

Helt generelt betyder denne gennemgang at de får en rigtig god fortrolighed med motoren, og derved er mere klar, såfremt de skulle være tvunget til at udføre fejlfinding f.eks under sejlads.

Det er nemlig hvad de bliver udsat for, når de efterfølgende skal sejle med motoren i de lidt mindre joller. Her udsættes de for tilstoppet brændstofslange, ødelagt tændrør og hvad underviserne ellers kan forestille sig. Alt sammen for at give eleverne god fortrolighed med det grej de betjener.

Ingen tvivl om at Mercury motorerne er en god investering: Fortrolighed med mekanikken, mindre risiko for panik på vandet og en generel motorforståelse er, hvad der kommer ud af denne dags kursus.

Fakta:

  • Skoleskibet Georg Stage så dagens første lys i 1882, dog stammer det nuværende skib fra 1934.
  • I 2019 har der været 2 togter, dvs knap 130 elever har været igennem systemet i år.
  • Omk. 50% af eleverne har et job eller uddannelse på hånden når de afmønstrer.
  • Økonomi: 80 % stammer fra finansloven og 20% skaffes fra private fonde.
  • Kønsfordeling: Der er et stigende antal kvindelige elever ombord, og på årets sidste togt var fordelingen 50/50
  • Fokus: Sociale kompetencer vægter lige så højt som de rent søfartsmæssige kompetencer. Eleverne blandes fra starten, så alle lærer at kunne samarbejde med alle.

Mercury påhængsmotorer blev valgt grundet deres robusthed.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Der er både koncentration og spørgelyst hos eleverne fra Georg Stage, når der undervises i opbygning og fejlfinding af en Mercury påhængsmotor.

Nøgleord

Billeder

Eleverne fra Georg Stage har i den grad styr på deres Mercury påhængsmotor, når de er færdige med dagens undervisning.
Eleverne fra Georg Stage har i den grad styr på deres Mercury påhængsmotor, når de er færdige med dagens undervisning.
Download
Der er god koncentration på, når eleverne fra Georg Stage skal lære alle knapper og funktioner på en Mercury påhængsmotor.
Der er god koncentration på, når eleverne fra Georg Stage skal lære alle knapper og funktioner på en Mercury påhængsmotor.
Download
Ingen tvivl om at eleverne fra Georg Stage har fuld fokus under undervisningen om påhængsmotorer.
Ingen tvivl om at eleverne fra Georg Stage har fuld fokus under undervisningen om påhængsmotorer.
Download
At vide hvor tændrør, brændstofslange osv sidder på en påhængsmotor, giver rigtig god mening for Georg Stages elever. Her under undervisningen med en 4 hestes motor fra Mercury.
At vide hvor tændrør, brændstofslange osv sidder på en påhængsmotor, giver rigtig god mening for Georg Stages elever. Her under undervisningen med en 4 hestes motor fra Mercury.
Download
I 2019 begyndte Georg Stage at undervise eleverne i opbygning og fejlfinding på påhængsmotorer. Mercury blev benyttet grundet robustheden, der sikrer de kan tåle at blive skilt af og samlet gang efter gang efter gang...

Information om Jørgensen & Dahl A/S

Jørgensen & Dahl A/S
Jørgensen & Dahl A/S
Hejren 11
2670 Greve

+4540184186http://www.mercurymarine.dk

Jørgensen & Dahl A/S er dansk repræsentant for førende varemærker indenfor lystsejlads, blandt andet Mercury påhængsmotorMerCruiser & MotorGuide motorer samt Bayliner, QuickSilver, Smartliner glasfiber og - pontoon både, flere forskellige RIB både samt Linder og Smartliner joller.

Ydermere står vi bag succes´en; JD 600 Qooqa jollen, der er en ekstra forstærket jolle, specielt udviklet til brug i de grønlandske farvande.

Vores produkter sælges og serviceres gennem et stort netværk af de bedste forhandlere. Når du går ind til en Mercury forhandler, er det den officielle start på din sejloplevelse.

Med de bedst uddannede forhandlere, sikrer vi at din sejloplevelse starter på rette kurs.

Følg pressemeddelelser fra Jørgensen & Dahl A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Jørgensen & Dahl A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye