Aarhus Universitet: Health

Gentagne feberkramper kobles til epilepsi og psykisk sygdom

Del

Børn, som får feberkramper flere gange, har en øget risiko for at udvikle epilepsi og psykisk sygdom senere i livet. Det viser et omfattende registerstudie fra Aarhus Universitet.

Risikoen for feberkramper stiger med barnets feber, og for ca. fire procent af danske feberhede børn bliver det alvor med et krampeanfald. Nu viser et studie fra Center for Registerforskning og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet en markant statistisk sammenhæng mellem gentagne feberkramper og risiko for epilepsi og psykisk sygdom som skizofreni og depression.

Registerstudiet er baseret på to millioner danske børn, hvoraf de første er født i 1977 og de sidste i 2011. Forskerne har identificeret sundhedsdata fra ca. 17.000 børn med mere end et anfald af feberkramper, og det gør registerstudiet til det hidtil mest omfattende, som har undersøgt langtidskonsekvenserne af gentagne feberkramper. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Jama Pediatrics.

Årsag eller sammenhæng

”Selv om tidligere forskning har dokumenteret en øget forekomst af epilepsi blandt børn med feberkramper, er det et af de første studier, som så overbevisende viser en sammenhæng mellem feberkramper og psykisk sygdom. Ikke mindst på grund af studiets størrelse, den lange periode, studiet løber over og de valide danske data”, siger førsteforfatter på studiet, postdoc Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning.

Forskeren understreger, at selv om studiet påviser en tydelig sammenhæng er det ikke er det samme som at konkludere, at feberkramper i sig selv forårsager epilepsi eller psykisk sygdom.

”En statistisk sammenhæng betyder ikke nødvendigvis, at det ene forårsager det andet, og at det dermed er feberkramperne i sig selv, der har en skadelig påvirkning af hjernen. Men studiets resultat er så markant, at det er mere end relevant at undersøge nærmere for eventuelt at kunne forebygge og behandle bedst muligt”, siger Julie Werenberg Dreier.

Genernes betydning

Et fremtidig studie kan ifølge Julie Werenberg Dreier være at kortlægge genernes betydning for børnenes risiko for at få feberkramper og efterfølgende epilepsi eller psykisk sygdom.

”Der er en masse ubekendte faktorer, vi ikke kender endnu. I takt med, at vi får mere viden om geners betydning for sundhed og sygdom, er det måske også her, vi skal finde forklaringen på, hvorfor nogle børn får gentagne feberkramper og senere i livet også udvikler epilepsi og psykisk sygdom”, siger Julie Werenberg Dreier.

Studiet viser, at blandt børn, der har tre eller flere feberkrampeanfald, er risikoen for at udvikle epilepsi inden for 30 år ca. 15 procent. Risikoen for at få en behandlingskrævende psykisk sygdom er ca. 30 procent. Til sammenligning er risikoen for at udvikle en psykisk sygdom hos børn uden feberkramper 17 procent, og risikoen for at udvikle epilepsi uden foregående feberkramper er ca. to procent.

Studiet peger på nye sammenhænge, som på langt sigt kan forbedre mulighederne for forebyggelse og behandling af patienter med epilepsi og psykiatrisk sygdom. Det siger Jakob Christensen, som har bidraget til projektet. Han er klinisk lektor på Aarhus Universitet og overlæge ved Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han har i en årrække forsket indgående i epilepsi.

”Både epilepsi og psykiatrisk sygdomme kan være yderst alvorlige og forbundet med meget høj sygelighed og dødelighed – dermed har sygdommene store konsekvenser for både den enkelte patient, familien og samfundet”, siger Jakob Christensen.

Begge forskere håber, at studiet bliver et rygstød til at intensivere indsatsen for at opklare årsagen til sammenhængen mellem feberkramperne og langtidskonsekvenserne.

”Vores resultater kan være skræmmende læsning for forældre, som har et barn med gentagne feberkrampeanfald. Men det er familier, som i forvejen er dybt bekymrede for deres børn. Den nye viden kan hjælpe dem og sundhedsprofessionelle til at være opmærksomme på børnenes sundhed og udvikling”, siger Julie Werenberg Dreier.

Epilepsi i tal:

Ca. 50.000 mennesker i Danmark har epilepsi. Rammer mest børn og ældre.

Kilde: https://www.epilepsiforeningen.dk/epilepsi/epilepsi-i-tal/


Bag om studiet:

  • Studiet er et registerbaseret befolkningsstudie med alle børn født i Danmark mellem 1977 og 2011
  • Forskningsgruppen består Julie Werenberg Dreier, Jiong Li, Yuelian Sun og Jakob Christensen - alle fra Aarhus Universitet
  • Studiet er støttet af: Novo Nordisk Fonden, Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond og Epilepsiforeningen
  • Interessekonflikter: Jakob Christensen har modtaget honorarer for at medvirke i advisory board for Union Chimique Belge (UCB) Nordic og Eisai. Jakob Christensen har også modtaget honorarer for at holde foredrag for UCB Nordic og Eisai og modtaget rejsemidler fra UCB Nordic. Julie Werenberg Dreier, Jiong Li, og Yuelian Sun har ingen interessekonflikter
  • Link til den videnskabelige artikel: https://jamanetwork.com/journals/jamapediatrics/fullarticle/2752558

Nøgleord

Kontakter

Klinisk lektor, ph.d., dr.med., overlæge Jakob Christensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital, Neurologi
Mobil 60 86 58 99
Mail: jakob@clin.au.dk

Postdoc Julie Werenberg Dreier
Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
jwdreier@econ.au.dk
25 62 11 78

Information om Aarhus Universitet: Health

Aarhus Universitet: Health
Aarhus Universitet: Health



Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.

Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.

Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum