Genoptræning med fysioterapeut efter hofte- og knæprotese virker ikke efter hensigten

Patienter, der skal genoptræne efter en proteseoperation i hoften eller knæet, klarer genoptræningen derhjemme fuldt tilfredsstillende, hvis de får en pjece med de relevante øvelser stukket i hånden.

Faktisk er der intet målbart udbytte af at træne sammen med en fysioterapeut - heller ikke, hvis man skruer helt op for de gode viljer og tilbyder to ugentlige styrketræninger med en fysioterapeut i 7-12 uger.

Det viser sammenlagt fire studier fra Aarhus Universitet, hvor det seneste dokumenterer, at hjemmetræningen er konkurrencedygtig målt i forhold til både smerter, helbredsrelaterede livskvalitet samt evnen til fx at rejse sig fra en stol, gå på trapper og komme ind i en bil eller ud af sin seng. Det seneste studie er en såkaldt metaanalyse, altså en analyse af tidligere empiriske undersøgelser.

”Vi har med andre ord solid evidens for, at det er træning, der gør udslaget, og ikke at man træner sammen med en fysioterapeut alene eller på et hold i et af kommunens genoptræningscentre,” siger professor i ortopædisk rehabilitering Inger Mechlenburg fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der bl.a. har publiceret resultaterne sammen med professor Kjeld Søballe, hvis ekspertise er kendt og efterspurgt verden over.

Fysioterapeuter har bestemt en berettigelse

Det er forskergruppen magtpåliggende at undgå ’bashing’ af de fysioterapeuter, som har været med til at argumentere for, at de mange patienter, der får en hofte- eller knæprotese skal henvises til fysioterapeut-vejledt genoptræning.

”Vores ærinde er på ingen måde at tale faggruppen af fysioterapeuter ned, og vores studier udelukker heller ikke, at patienter med høj alder, flere sammenfaldende sygdomme eller få ressourcer kan have effekt af at træne med en fysioterapeut. Men lad det så være en pointe, at man skal bruge fysioterapeuterne lige præcis dér – og ikke på en rask og rørig 65-årig, der har fået ny hofte på grund af slidgigt, siger Inger Mechlenburg, der ud over sin akademiske baggrund er uddannet fysioterapeut.

Vi ved det godt, men…

Professor og medforfatter Kjeld Søballe har opereret tusindvis af hofter og hæfter sig ved, at det ironisk nok er gammel viden, at den typiske patient med slidgigt i hoften eller knæet ikke får ekstra gevinst af at træne med en fysioterapeut.

”Det er tankevækkende, at effekten af hjemmetræning sammenlignet med træning hos en fysioterapeut var kendt viden allerede for 16 år siden og i øvrigt dokumenteret mange gange derefter,” siger Kjeld Søballe. Han fremhæver også, at Inger Mechlenburg i fjor var med til at formulere Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, hvor hjemmetræning anbefales.

”Sagen er bare, at det ofte tager ti år at ændre en praksis, og som forskere og klinikere sidder vi med en fornemmelse af, at de resultater, vi publicerer, er længe om at blive omsat til handling,” siger Kjeld Søballe.

”Det gælder både på sygehusene, der udskriver til genoptræning, og hos beslutningstagerne i kommuner og regioner. Jeg slipper selv patienterne på operationsbordet, men de fleste af os hører løbende om nogen, der har været til genoptræning hos en fysioterapeut efter at have fået en hofte- eller knæprotese,” siger han.

Kjeld Søballe understreger, at den kollektive fornemmelse af at stadigvæk mange patienter efter indsættelse af hofte- eller knæprotese henvises til kommunal genoptræning ikke underbygges af universitetets studier – det er ikke det, der er undersøgt.

”Men også når jeg taler med patienterne inden operationen, er mange bekymrede for, om de nu får genoptræning ved en fysioterapeut efter operationen. Patienterne har stor tiltro til, at det er bedst at få fysioterapeut-vejledt genoptræning,” tilføjer han.

Et opgør med ’mere er bedre’

Både Kjeld Søballe og Inger Mechlenburg peger på, at det også i andre sammenhænge har vist sig svært at ’skrue ned’ for sundhedstilbud, når de først er etableret som en praksis eller hævdvunden ret.

”Det ligger i de flestes tænkemåde, at ’mere er bedre’, og derfor kan der være en ubevidst modstand mod at slippe fysioterapeut-vejledt genoptræning, fordi logikken siger, at det må være bedre end den næsten gratis løsning. Forskningen viser bare, at træning på egen hånd efter at have fået en hofte- eller knæprotese er præcis lige så effektiv for de fleste,” siger Inger Mechlenburg, der til gengæld peger på, at tung styrketræning inden hofte- og knæproteseoperationer ser ud til at gøre en forskel.

”Så måske er det i stedet dér, samfundet skal sætte ind med fysioterapeut-vejledt træning – eller måske skal det være muligt for de praktiserende læger at henvise til gratis behandling hos en fysioterapeut, når patienterne stiller med de første spæde tegn på slidgigt i hofte eller knæ. Ny forskning viser, at træning på forhånd tilsyneladende gør en stor forskel, så det område kalder på at blive kortlagt yderligere,” siger Inger Mechlenburg.
-----

Bag om forskningsresultat

Artiklen er primært baseret på nedenstående studie, men også tre ældre studier fra AU ligger til grund for de konklusioner, der drages i artiklen:

Effects of supervised exercise compared to home-based exercise early after total hip replacement on patient-reported function, pain, heath-related quality of life and performance-based function - A Meta-Analysis of Randomised Controlled Trials er en metaanalyse baseret på seks studier fra perioden 2002-2016, publiceret august 2018 i tidsskriftet Clinical Rehabilitation.

The efficacy of early initiated, supervised, progressive resistance training compared to unsupervised, home-based exercise after unicompartmental knee arthroplasty: a single-blinded randomized controlled trial er et enkeltblindet lodtrækningsforsøg med deltagelse af 55 patienter publiceret 2017 i tidsskriftet Clinical Rehabilitation.

Efficacy of Preoperative Progressive Resistance Training on Postoperative Outcomes in Patients Undergoing Total Knee Arthroplasty er et enkeltblindet lodtrækningsforsøg med deltagelse af 59 patienter publiceret 2016 i tidsskriftet Arthritis Care & Research.

Effect of early supervised progressive resistance training compared to unsupervised home-based exercise after fast-track total hip replacement applied to patients with preoperative functional limitations. A single-blinded randomised controlled trial er et enkeltblindet lodtrækningsforsøg med deltagelse af 73 patienter publiceret 2014 i tidsskriftet Osteoarthritis and Cartilage.

Vigtige samarbejdspartnere i de nævnte studier er lektor, fysioterapeut Lone Ramer Mikkelsen, Silkeborg Regionshospital, ph.d. studerende, fysioterapeut Peter Bo Jørgensen, Aarhus Universitetshospital, fysioterapeut, cand.scient.fys. Sebrina Maj-Britt Hansen, Syddansk Universitetsbibliotek samt fysioterapeut, ph.d. Birgit Skoffer.

Ekstern finansiering: Gigtforeningen, Danske Fysioterapeuters forskningsfond, Aase og Ejnar Danielsens Fond.