Genopretningen af Danmark skal skabe arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne
19.5.2020 07:30:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Billedet er ikke til at tage fejl af, når man sammenligner antallet af danske arbejdspladser i 2008 med 2018. Efter ti år havde bykommunerne mere end genvundet de arbejdspladser, som gik tabt i kølvandet på finanskrisen. Faktisk steg antallet af arbejdspladser i bykommunerne med 8 pct. i perioden. Uden for de store byer ser det helt anderledes sort ud. De danske yderkommuner tabte 10 pct. af deres arbejdspladser i den 10-årige periode og har altså langt fra genvundet det tabte.
Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Landdistrikterne betalte den største pris for nedturen efter finanskrisen i 2008, og den fejl må ikke gentages i coronakrisens efterspil. Derfor er det afgørende, at erfaringen vinder indpas i den genopretningspolitik, som i ugerne og månederne, der kommer, skal rette op på corona-epidemiens omvæltning af samfundet. Det understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og adm. direktør hos Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung tirsdag i en fælles kronik i Børsen.
Landbrug & Fødevarer har udarbejdet tallene, fordi der er fare for en skævvridning af Danmark, når økonomien igen kommer op i gear.
- De danskere, som bor udenfor de store byer, har brug for, at politikerne tager deres udfordringer alvorligt. Vi mener ikke, at et lille land som Danmark kan leve med store regionale forskelle i økonomisk udvikling og muligheder. Derfor er det afgørende, at politikerne lærer af de fejl, som blev begået i tiden efter finanskrisen og nu understøtter investeringer i infrastruktur, nye teknologiske løsninger og bæredygtig udvikling, siger Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Hun bliver bakket op af formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Landdistrikterne har over en bred kam betalt en høj pris for den økonomiske nedtur i 2008. Det må ikke ske igen. Mange arbejdspladser forsvandt for bestandig og er stadig ikke kommet tilbage. Derfor er det fuldstændig afgørende, at Christiansborg tilrettelægger en økonomisk genopretningspolitik, der sikrer vækst og arbejdspladser i land- og yderkommuner, understreger han.
Begge organisationer stiller sig gerne til rådighed for politisk sparring omkring, hvordan man bedst muligt iværksætter tiltag, som sikrer vækst og arbejdspladser i landdistrikterne.
Fakta:
Sådan har kommunerne klaret sig i tiden efter den sidste store, økonomiske krise:
|
Top 10 mere færre arbejdspladser i pct., 2018 ift. 2008 |
Top 10 mere flere arbejdspladser i pct., 2018 ift. 2008 |
|||||
|
Ændring pct. |
Ændring |
Ændring pct. |
Ændring |
|||
|
Struer |
-23,3 |
-2.502 |
Vallensbæk |
31,5 |
1.377 |
|
|
Kerteminde |
-21,1 |
-2.581 |
Høje-Taastrup |
27,3 |
8.324 |
|
|
Lolland |
-17,7 |
-3.519 |
Herlev |
20,1 |
3.885 |
|
|
Langeland |
-15,5 |
-829 |
Gladsaxe |
18,6 |
6.904 |
|
|
Haderslev |
-12,8 |
-3.437 |
København |
15,4 |
53.946 |
|
|
Faaborg-Midtfyn |
-12,6 |
-2.777 |
Skanderborg |
11,4 |
2.847 |
|
|
Tønder |
-12,3 |
-2.316 |
Aarhus |
11,2 |
20.440 |
|
|
Morsø |
-11,4 |
-1.217 |
Billund |
10,4 |
1.761 |
|
|
Guldborgsund |
-11,1 |
-2.940 |
Dragør |
10,2 |
297 |
|
|
Læsø |
-10,9 |
-98 |
Solrød |
9,4 |
545 |
|
|
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik. |
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik. |
|||||
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Landbrug & Fødevarer pressekontakt: 3339 4520
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
