Genopretningen af Danmark skal skabe arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne

Billedet er ikke til at tage fejl af, når man sammenligner antallet af danske arbejdspladser i 2008 med 2018. Efter ti år havde bykommunerne mere end genvundet de arbejdspladser, som gik tabt i kølvandet på finanskrisen. Faktisk steg antallet af arbejdspladser i bykommunerne med 8 pct. i perioden. Uden for de store byer ser det helt anderledes sort ud. De danske yderkommuner tabte 10 pct. af deres arbejdspladser i den 10-årige periode og har altså langt fra genvundet det tabte.

Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Landdistrikterne betalte den største pris for nedturen efter finanskrisen i 2008, og den fejl må ikke gentages i coronakrisens efterspil. Derfor er det afgørende, at erfaringen vinder indpas i den genopretningspolitik, som i ugerne og månederne, der kommer, skal rette op på corona-epidemiens omvæltning af samfundet. Det understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og adm. direktør hos Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung tirsdag i en fælles kronik i Børsen.

Landbrug & Fødevarer har udarbejdet tallene, fordi der er fare for en skævvridning af Danmark, når økonomien igen kommer op i gear.

- De danskere, som bor udenfor de store byer, har brug for, at politikerne tager deres udfordringer alvorligt. Vi mener ikke, at et lille land som Danmark kan leve med store regionale forskelle i økonomisk udvikling og muligheder.  Derfor er det afgørende, at politikerne lærer af de fejl, som blev begået i tiden efter finanskrisen og nu understøtter investeringer i infrastruktur, nye teknologiske løsninger og bæredygtig udvikling, siger Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hun bliver bakket op af formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Landdistrikterne har over en bred kam betalt en høj pris for den økonomiske nedtur i 2008. Det må ikke ske igen. Mange arbejdspladser forsvandt for bestandig og er stadig ikke kommet tilbage. Derfor er det fuldstændig afgørende, at Christiansborg tilrettelægger en økonomisk genopretningspolitik, der sikrer vækst og arbejdspladser i land- og yderkommuner, understreger han.

Begge organisationer stiller sig gerne til rådighed for politisk sparring omkring, hvordan man bedst muligt iværksætter tiltag, som sikrer vækst og arbejdspladser i landdistrikterne.

Fakta:

Sådan har kommunerne klaret sig i tiden efter den sidste store, økonomiske krise:

Top 10 mere færre arbejdspladser i pct., 2018 ift. 2008			Top 10 mere flere arbejdspladser i pct., 2018 ift. 2008
Ændring pct.	Ændring	Ændring pct.	Ændring
Struer	-23,3	-2.502	Vallensbæk	31,5	1.377
Kerteminde	-21,1	-2.581	Høje-Taastrup	27,3	8.324
Lolland	-17,7	-3.519	Herlev	20,1	3.885
Langeland	-15,5	-829	Gladsaxe	18,6	6.904
Haderslev	-12,8	-3.437	København	15,4	53.946
Faaborg-Midtfyn	-12,6	-2.777	Skanderborg	11,4	2.847
Tønder	-12,3	-2.316	Aarhus	11,2	20.440
Morsø	-11,4	-1.217	Billund	10,4	1.761
Guldborgsund	-11,1	-2.940	Dragør	10,2	297
Læsø	-10,9	-98	Solrød	9,4	545
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.				Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.