Genbrugsbutikker har højeste omsætning nogensinde
2022 blev året, hvor omsætningen i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker for første gang oversteg 50 millioner kroner.

Sidste år fyldte Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker 50 år, og det blev samtidig året, hvor organisationens butikker for første gang rundede en omsætning på 50 millioner kroner.
”Det er en god nyhed, fordi genbrug kommer så mange mennesker til gavn. Folk har mulighed for at handle billigt og bæredygtigt her i Danmark, samtidig med at overskuddet er med til at redde liv i verdens fattigste lande,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Mere præcist endte omsætningen på 54,5 millioner kroner fra organisationens 110 genbrugsbutikker, der bliver drevet af mere end 3000 frivillige landet over. Det er ni procent højere end den foreløbige rekordomsætning fra 2019 på 49,9 millioner kroner.
Der er penge at spare
Generalsekretæren ser flere grunde til, at det netop var i 2022, at genbrugssalget i Folkekirkens Nødhjælp har sat rekord.
”Stigende priser har fået mange danskere til at tænke sig ekstra om, når de går på jagt efter nyt til garderoben eller hjemmet. For nyt kan godt være brugt. For eksempel har overtøj og striktrøjer været populære over vinteren, mens mange også køber stof, gardiner og lagner for selv at sy nyt,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
At handle genbrug i dag er for mange i høj grad en bæredygtig og klimavenlig livsstil, hvor man samtidig sparer penge. Men da Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik åbnede for 50 år siden, var det særligt folk med få ressourcer, der handlede brugt. På grund af den stigende inflation oplever Folkekirkens Nødhjælp, at mange – også nye kunder – nu igen handler i genbrugsbutikker med det primære formål at spare penge.
Genbrug bliver til nødhjælp
Generalsekretæren er ikke i tvivl om, at danskerne i fremtiden vil søge endnu mere i genbrugsbutikker, fordi de ønsker en bæredygtig og klimavenlig livsstil, så vi mindsker trækket på jordens ressourcer.
”Genbrug er kommet for at blive. Det er godt for vores klode, at vi genbruger vores ressourcer. Det er sjovt at gå i genbrug efter unikke fund. Og som vi ser nu, er genbrug nødvendigt for mange mennesker i økonomiske krisetider,” siger hun og understreger vigtigheden af det overskud, som bliver generet af genbrugsbutikkerne.
”Der er krig i Ukraine, som har sendt millioner på flugt. Fødevare- og klimakrisen kræver også akut handling, og der er mere end nogensinde brug for hjælp til mennesker i nød. Derfor giver det god mening, at danskernes genbrug bliver til nød- og udviklingshjælp,” siger generalsekretæren.
_________________________________________
Om Folkekirkens Nødhjælps genbrug:
Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik åbnede i Grønnegade i Aarhus i 1972. Kort efter flyttede butikken til Gammel Munkegade, hvor den stadig ligger den dag i dag. Genbrugsbutikken i Gammel Munkegade i Aarhus er den første blivende genbrugsbutik i Danmark. I dag har Folkekirkens Nødhjælp 110 genbrugsbutikker i hele landet, som drives af mere end 3000 frivillige. I 2022 blev der indsamlet 158.000 sække med tøj svarende til 1580 ton tøj.
Nøgleord
Kontakter
Lasse Emil KristiansenPresserådgiver
Tlf:50604015lekr@dca.dkBilleder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Globale kriser trækker danske biskopper til Kenya2.2.2023 14:15:45 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringer, sultkrise og konflikter skaber behov for tæt kirkeligt samarbejde i verden. Derfor rejser danske biskopper med Folkekirkens Nødhjælp til Kenya.
Giv et rentefrit lån til cambodjanske risbønder19.1.2023 10:07:10 CET | Pressemeddelelse
Ny folkelig finansiering hjælper fattige landmænd ud på verdensmarkedet
Krig i Ukraine: Nødhjælpen kommer frem trods droneangreb og isvinter27.12.2022 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den ukrainske energiforsyning er under hårdt pres på grund af de russiske droneangreb, og det gør, at Folkekirkens Nødhjælp må gentænke den humanitære hjælp.
Her skal du købe piskefløden denne jul13.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Wefood kan du finde Danmarks mindste priser på mejeriprodukter.
Arla og madspildskæden Wefood indgår nyt samarbejde13.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et nyt samarbejde forventer de to virksomheder at bekæmpe et ton madspild om ugen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum