Genåbningen af samfundet giver flere køuheld på motorvejen
16.8.2021 09:53:31 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Den seneste genåbning af samfundet betød, at alle igen kunne møde fysisk ind på arbejdspladsen. Og selvom det har medført en masse smil, har det også givet rynker i panden, da der igen er kø på vejene.
Hos Alm. Brand kan man se, at den øgede trafik har givet flere kø- og biluheld.
”Efter genåbningen er der igen flere, der kører til og fra arbejde, og den øgede trængsel på vejene har resulteret i flere uheld. Vi havde forventet en stigning, men det er ærgerligt, at vi allerede ser en så markant stigning,” siger Brian Wahl Olsen, direktør for skadepartnerskaber og forebyggelse i Alm. Brand.
Den store nedlukning i vinteren 2020 bød på omtrent 700 skader, mens forsikringsselskabet i andet kvartal i 2021 behandlede over 1000 skader fra køuheld og andre typer af mindre bilulykker. Og forsikringsselskabet forventer en yderligere stigning til efteråret.
”Under samfundets to store nedlukninger så vi et fald på omtrent 30 pct. Nu er vi allerede oppe på normalen igen, og vi forventer faktisk en yderligere stigning, da alle nu kan komme fysisk ind på kontoret efter sommerferiens afslutning, hvilket ikke var tilfældet efter sidste års sommerferie,” siger Brian Wahl Olsen.
Mange køuheld
Selvom højre fod næsten ikke rør speederen, sker flere af uheldene på motorvejen, når man holder i kø, lyder meldingen fra forsikringsselskabet. Og det er der ifølge Brian Wahl Olsen en særlig grund til.
”Vi får især henvendelser fra kunder, der har fået en skade på bilen, mens de har holdt i kø på motorvejen, og den bagvedliggende bil kører op i én. Mange tror desværre, at man kan slække lidt på opmærksomheden, når man bare triller afsted, men den går altså ikke. Og kombinerer man det med en irritation over igen at sidde i kø, så har man en dårlig cocktail,” siger Brian Wahl Olsen.
”Jeg håber, at vi kan overføre de gode vaner om at holde afstand til vores vaner på motorvejene. Sådan tror jeg, at vi kan undgå mange af de køuheld, som vi ser,” siger Brian Wahl Olsen.
Herunder får du fem gode råd, så du kommer sikkert frem på kontoret i myldretiden:
Vær opmærksom
Mange ulykker skyldes uopmærksomhed. Hold øje med vejen samt bilerne foran og omkring dig.
Hold afstand
God afstand giver den nødvendige tid til at reagere, så man kan nå at bremse op og undgå uheld.
Vis hensyn
Det er ikke en konkurrence om at komme først. Vis hensyn, når der er en sammenfletning på motorvejen, eller en bilist vil ind i din bane.
Hold til højre
Så snart der er plads, skal du trække ind til højre. Det giver en mere glidende trafik og større trafiksikkerhed.
Brug blinklyset
Det er lovpligtigt at blinke, når du skifter bane på motorvejen, men mange gør det først, når de er i gang. Begynd at blink inden du drejer i rattet.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

