Næstved Bibliotek og Borgerservice

Genåbning af bibliotek og borgerservice

16.4.2021 14:36:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Del
Onsdag den 21. april genåbner Næstved Bibliotek og Borgerservice. Det bliver igen muligt at bestille tid til fx pas og kørekort. Og alle kommunens biblioteker kan bruges ved fremvisning af Coronapas. Åbningstiderne er de samme, men de selvbetjente biblioteker vil fortsat være lukket.
Næstved Bibliotek og Borgerservice åbner den 21. april.
Næstved Bibliotek og Borgerservice åbner den 21. april.

Mange har under nedlukningen af bibliotekerne benyttet sig af tilbuddet om at kunne bestille bogposer. Og senest af bibliotekets ”bestil og hent ordning”, hvor reserverede bøger kunne afhentes på bibliotekerne. Nu kan alle bibliotekerne i Næstved Kommune endelig lukke op igen efter en lang nedlukning.

Find selv bøgerne på bibliotekets hylder

Fra onsdag den 21. april kan du, mod fremvisning af gyldigt Coronapas, igen selv låne og aflevere materialer på alle bibliotekerne. Og du kan også gå rundt i biblioteket og finde bøger eller få hjælp af en kulturformidler. Det er ikke nødvendigt at bestille tid. Dog skal du stadig bruge mundbind, når du går rundt eller opholder dig i biblioteket. Indtil videre er der kun åbent i dagtimerne, hvor der er personale på.

Pas, kørekort og NemID

Borgerservice på bibliotekerne i Næstved, Fensmark, Fuglebjerg og Glumsø åbner igen med udstedelse af pas, kørekort m.m. med tidsbestilling i den normale åbningstid. Åbningstiderne kan du se på bibliotekets hjemmeside: www.naesbib.dk.

Borgere med bestilte tider skal stå i en særlig kø og vil blive kaldt op, når det er deres tur. Der vil være medarbejdere til stede til at anvise køen. Brug klokken til borgerservice på lokalbibliotekerne.

Skal du bruge hjælp til NemID, kan du henvende dig i Infocenteret uden tidsbestilling.

Ved behov for akuttider, skal du ringe til Borgerservice på tlf.: 5588 5588. Dette er gældende for Næstved, Fuglebjerg, Glumsø og Fensmark. 


Genåbningen sker i forhold til gældende regler. Der holdes løbende øje med antal besøgende.

På lokalbibliotekerne skal du ringe på klokken, når du ankommer til den aflåste yderdør.

Toiletterne på alle bibliotekerne er fortsat lukkede.

Kontakter

Billeder

Næstved Bibliotek og Borgerservice åbner den 21. april.
Næstved Bibliotek og Borgerservice åbner den 21. april.
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Hvad skal vi læse? - hør om det seneste års nye danske og nordiske romaner på Næstved Bibliotek2.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter en aflysning i februar grundet snevejr, satser Næstved Bibliotek på at anden gang er lykkens gang: Er du på udkig efter den næste gode bog eller savner du inspiration til din læsekreds? Hvad skal man udse sig blandt de mange gode bøger, der udkommer? Svaret på sådanne spørgsmål kan du få tirsdag d. 17. marts kl. 19:00-21:00, når Liselotte Wiemer giver en guidet tur gennem det seneste års danske og nordiske romaner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye