Gedser Remise får stort tilskud til kvalitetsløft
21.12.2020 11:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Bevaringsforeningen Gedser Remise har i en årrække arbejdet på og skudt penge i at istandsætte det kulturhistoriske jernbanemuseum i Gedser. Denne indsats tager nu store skridt fremad med støtte fra Guldborgsund Kommune. Foreningen kan dermed få udskiftet de sidste porte, en række vinduer, en indgangsdør og remisens vestgavl.
Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget siger:
”De frivillige kræfter bag Gedser Remise gør et utrætteligt arbejde for at bevare og udvikle en af vores turistperler på Sydfalster. Tilmed gør de en stor samfundsindsats ved at involvere både elever fra Guldborgsund Ungdomsskole og folk, som er dømt til samfundstjeneste, i renoveringen af remisen. Denne samskabende tilgang er med til at styrke lokalsamfundet i bred forstand. Derfor er det også med stor glæde, at vi fra kommunens side kan honorere indsatsen med et markant økonomisk tilskud.”
Bevaringsforeningen skyder selv et tilsvarende beløb i projektet, som sikrer at Gedser Remise får et nødvendigt kvalitetsløft. Renoveringen betyder samtidig, at foreningen nu får frigivet kræfter til en lang række andre aktiviteter, og foreningen forventer at tiltrække endnu flere gæster fremover.
”Det er stort spring fremad for Gedser Remise. I stedet for at vente 10 år på at færdiggøre istandsættelsen, så kan vi nu være færdige i løbet af 2021. Vi er allerede i fuld gang med at indhente tilbud på de opgaver, der skal løses. Inden længe har vi altså nogle meget forbedrede bygninger, som nu også huser en af Danmarks største damplokomotiver.”, fortæller en glad Finn Rasmusen, formand for Bevaringsforeningen Gedser Remise.
Udover gode indendørs rammer til den voksende samling af veterantog, så kan Gedser Remise se frem til en ny sidebygning til kontroltårnet, Det Gule Palæ. Sidebygningen vil begynde at tage fysisk form i løbet af 2021. Dette projekt varetages af Olsen Bandens fanklubber i Tyskland og Danmark, og de nye bygninger skal bruges til mødeaktiviteter og café.
Sammen om lokalområderne
Tilskuddet til Gedser Remise tages fra en ny engangspulje, der skal styrke samskabelsesprojekter i landdistrikterne. Puljen indeholder 3 mio. kr. i 2021 og er blevet døbt SOL-puljen (”Sammen Om Lokalområderne”).
For mere information kontakt:
Finn Rasmussen, formand for Bevaringsforeningen Gedser Remise – 28 98 99 80
Nøgleord
Kontakter
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
