Gavmilde festivalgæster donerede flittigt til kampen mod ensomhed
27.6.2022 11:39:01 CEST | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse

Efter to års coronapause var det et publikum med stor appetit på festivallivet, som indtog Jelling Musikfestival 2022.
Der blev drukket tusindvis af fadøl, drinks og sodavand på pladsen i Jelling, og det kunne mærkes på festivalens omsætning, som har været rekordhøj i år.
Det betød imidlertid ikke, at festivalpladsen flød over med plastikkrus. Snarere tvært imod. For gæsterne var ikke blot tørstige, de var også gavmilde og flittige til at donere tusindvis af kroner til et velgørende formål ved at aflevere plastikkrus og -kander i særlige pant-containere på festivalpladsen.
Samarbejde med Middelfart Sparekasse
Initiativet til pantindsamlingen er opstået i samarbejdet mellem Jelling Musikfestival og Middelfart Sparekasse og havde til formål gennem pant at samle penge ind til en anden af sparekassens samarbejdspartnere, nemlig initiativet March mod Ensomhed, som har til formål at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsproblem.
Det betyder, at festivalen i samarbejde med Middelfart Sparekasse nu kan sende 39.960 kroner til March mod Ensomhed.
Vandrer 2.000 kilometer
Siden 2017 har 31- årige Patrick Cakirli brugt sine somre på at vandre rundt i Danmark for at sætte fokus på ensomhed. Hans koncept er ganske simpelt. Han vandrer ad en fastlagt rute, men må kun gå, hvis han har følgeskab. Er han alene, skal han stå stille. På den måde bliver vandringen symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Ud over vandreturen samler Patrick Cakirli i år også penge ind til organisationen Recovery Bulls. Og taknemmeligheden over pant-pengene er stor.
- Det betyder enormt meget for mig og endnu mere i kampen mod ensomhed. Sidste år startede jeg Danmarks første landsindsamling til fordel for mennesker, som kæmper med ensomhedsfølelsen, og jeg havde ærligt talt ikke forventet, at vi allerede ville opleve så stor opbakning. Det rører mig meget, siger Patrick Cakirli.
Hvor han i 2021 samlede ind til organisationen Ventilen Danmark, er det i år Recovery Bulls, som kan se frem til en økonomisk håndsrækning fra March mod Ensomhed.
- Valget faldt på dem, fordi vi gerne vil favne alle aldersgrupper. Ventilen arbejder med at forebygge ensomhed blandt unge, hvor Recovery Bulls har fokus på midaldrende. Deres direktør, Even Ramsland, gik med på March mod Ensomhed sidste år, og fortalte om deres arbejde. Det gjorde et stor indtryk på mig, forklarer Patrick Cakirli, som sætter stor pris at kunne sende penge videre til organisationer, som forsøger at gøre en forskel.
- Jeg har haft en hård og turbulent opvækst på skiftende opholdssteder og i plejefamilie, og ensomhed er en følelse, som har fulgt mig gennem det meste af mit liv. Så det betyder enormt meget for mig, når jeg i dag kan hjælpe organisationer, som forebygger og afhjælper ensomhed, siger han.
Billeder


Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Profileret aktie-ekspert får nyt job på hjemmebanen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Pedersen er pr. 1. september 2026 ansat som investeringsstrateg i Middelfart Sparekasse.
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
Halvår i fusioners tegn er talmæssigt tilfredsstillende27.8.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2026 er på 137 mio. kr. før skat på koncernniveau.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
Sparekasse kom stærkt ud af begivenhedsrigt år25.3.2026 18:58:15 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse oversteg egne forventninger til årets resultat for 2025 markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
