Gassen i Danmark bliver markant grønnere
24.4.2021 08:22:17 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Gasforbruget i Danmark hastigt på vej til at blive grønt.
En række politiske aftaler, tiltag og støtteordninger betyder, at biogasproduktionen i Danmark kommer til at stige markant. Dermed bliver gassen i det ledningsnet, som forsyner huse og holder produktionen i gang i flere danske virksomheder, langt mere klimavenlig. Det viser en ny opgørelse fra Energistyrelsen.
For blot et år siden var vurderingen, at 30 procent af gassen ville være grøn i 2030. Det tal er nu mere end fordoblet. Med den udbygning, der lige nu er planlagt, vil omkring 70 procent af gasforbruget i 2030 være grønt.
”Vores gassystem er på samme rejse, som el-systemet har været – det bliver grønnere og grønnere. Vi har støttet udviklingen af biogas, og vi har hele tiden vidst, at gassen var godt på vej til at blive grøn. Men der er i dén grad tale om en acceleration af den grønne omstilling. Når gassen bliver grøn, gør det en helt konkret forskel for klimaet, når der bliver brugt gas til at holde varmen på villavejen og især, når der bliver produceret varer i industrikvarteret”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Når sukkerfabrikken Nordic Sugar, der i dag er den næststørste CO2-udleder i den danske industri, bliver koblet til gasnettet, bliver det således til et net, hvor mængden af biogas stiger markant de kommende år. Det betyder markant faldende udledninger.
Mængden af grøn gas i de danske gasledninger i 2030 betyder, at CO2-udledningen vil være cirka 2,3 mio. tons mindre, end hvis gassen havde været fossil. Det svarer vil udledningen fra ca. 900.000 personbiler. Der er potentiale til, at det danske gasforbrug kan blive 100 procent grønt i 2040.
FAKTA
- I 2019 udgjorde biogas kun 10 procent af danskernes gasforbrug. Energistyrelsens nye opgørelse viser, at tallet nu forventes at være cirka 42 procent i 2025 og cirka 70 procent i 2030.
- Udviklingen hænger dels sammen med tiltag, der reducerer gasforbrug bl.a. i husholdninger. Men det hænger også sammen med en markant større produktion af biogas.
- Biogasproduktionen øges som følge af udbud til biogas og grønne gasser samt som følge af ansøgninger til tidligere støtteordninger til biogas.
- Den samlede biogas produktion ventes at levere 52 PJ i 2030.
Kontakter
Klimaministeriets pressetelefon: 41 72 38 05
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.9.2026 10:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer rådgive klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa og komme med anbefalinger til Danmarks klima- og energipolitik.
DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til ny styrelse1.9.2026 16:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til én ny styrelse: DMI, Kort og Grunddata. Alvorlige klimaforandringer presser sig på, og grøn omstilling kræver store ændringer i indretningen af vores samfund samtidigt med, at data og teknologi er forretningsafgørende. Fremtidens opgaver løses bedst muligt ved at stå sammen.
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
