Kristian von Hornsleth

Galleriåbning: Hornsleth udstiller hjemløse på Strandvejen

Share
Der findes alt for meget kedelig kunst, mener Kristian von Hornsleth, der i december og januar udstiller hjemløse i glasmontrer i forbindelse med åbningen af sit nye galleri Strayfield på Strandvejen i Hellerup.
Kristian von Hornsleth vil med sit nye galleri, Strayfield, gøre opmærksom på samfundets ulighed ved at udstille levende hjemløse og sælge portrætter af dem i galleriet. Projektet udspringer af et lignende projekt, Hornsleth har kørt i London de seneste par år. Her ses han med tre af de engelske hjemløse.

Demokratisk bundtræk. Det er den personkarakteristik, som kunsten i Kristian von Hornsleths nye galleri Strayfield skal skabe i beskueren. Når Strayfield åbner torsdag den 20. december klokken 16.00, bliver det mest iøjnefaldende eksempel på denne kunst Kristian von Hornsleths eget hjemløseprojekt, Homeless Tracker, hvor tre hjemløse københavnere bliver udstillet bag galleriets store glasfacader ud mod Strandvejen i Hellerup nr. 149. Inde i galleriet kan portrætter af de udstillede mennesker købes, og de får halvdelen af pengene fra salget.

  – Jeg vil give muligheden for at stå ansigt til ansigt med et levende, hjemløst menneske. Det handler om at gøre opmærksom på, at vi lever i en verden, hvor 10 procent af befolkningen ejer 90 procent af værdierne. Hvis vi ikke får ændret denne opdeling, vil den uvægerligt resultere i væbnet konflikt på et tidspunkt, mener Kristian von Hornsleth, og fortsætter:

 – Der findes alt for meget kedelig kunst i dag. Enten er kunsten overtænkt og overdrevet komplekst med det ene formål at agere kunstprofessormasturbator, eller også er den kaloriefattig og udelukkende dekorativ. Med Strayfield vil vi eksponere kunst, der formår at kombinere indhold og underholdning.

 Hornsleth har startet galleriet sammen med tre kunstkumpaner, Dennis Reindau, Wolf Günter Thiel og Martin Nielsen, der alle med glæde påtager sig rollen som dommere over, hvad der er god og dårlig kunst.

 Dårlig kunst gør os udemokratiske

Strayfield udstiller fra begyndelsen fem kunstnere inklusive Kristian von Hornsleth, og herefter kommer spirende kunsttalenter fra hele verden løbende til. Den røde tråd i galleriet er, at kunstnerne er publikumsvenlige og samtidig håndterer store samfundsmæssige og politiske problemstillinger.

 – Kunst er ligesom mad. Hvis du kun spiser kanelsnegle, får du ingen muskler og immunforsvar. Der skal rugbrød, broccoli og appelsiner til i form af tankevækkende kunstnerisk indhold – ellers får man aldrig det nødvendige demokratiske bundtræk. Dårlig kunst, dårlig mad og dårlig politisk ledelse gør os udemokratiske og skubber os mod et frygtfuldt samfund med større social ulighed, forudser Kristian von Hornsleth og uddyber:

  – Det er dog samtidig vigtigt, at kunsten er spændende og flot at have hængende på væggen. Spørg dig selv, om du kender nogen, der har købt kunst i det seneste år? Det er nemt at spille smart i cafeen på Louisiana og fortælle, hvor interessant kunsten er. Men når læderet skal op af lommen, og man skal købe kunst til sig selv, skal det også have en æstetisk værdi.

Navnet Strayfield kan frit oversættes til den mark, hvor man farer vild. Ifølge Hornsleth er vildfarelsen sund, og Strayfield skal være stedet, hvor desorienteringen får frit løb. 

De hjemløse udstilles torsdag den 20. december klokken 16 – 18, lørdag den 5. januar klokken 12 – 14 og lørdag den 12. januar klokken 12 – 14.

Keywords

Contacts

Kristian von Hornsleth
Kunstner og galleriejer, Strayfield Gallery
(+45) 28 11 07 47
kvh@hornsleth.dk

Images

Kristian von Hornsleth vil med sit nye galleri, Strayfield, gøre opmærksom på samfundets ulighed ved at udstille levende hjemløse og sælge portrætter af dem i galleriet. Projektet udspringer af et lignende projekt, Hornsleth har kørt i London de seneste par år. Her ses han med tre af de engelske hjemløse.
Kristian von Hornsleth vil med sit nye galleri, Strayfield, gøre opmærksom på samfundets ulighed ved at udstille levende hjemløse og sælge portrætter af dem i galleriet. Projektet udspringer af et lignende projekt, Hornsleth har kørt i London de seneste par år. Her ses han med tre af de engelske hjemløse.
Download

Documents

About Kristian von Hornsleth

Kristian von Hornsleth
Kristian von Hornsleth

https://www.hornsleth.com/

Strayfield er den københavnske kunstscenes nye kraftværk. Strayfield er dedikeret til radikal og ekspressiv kunst fra internationale kunstnere, der er drevet af intellektuel tænkning. Strayfield er skabt af fire kunstelskere for at vise deres bud på, hvad værdifuld kunst er. www.strayfieldgallery.com

Subscribe to releases from Kristian von Hornsleth

Subscribe to all the latest releases from Kristian von Hornsleth by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.

Latest releases from Kristian von Hornsleth

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye